Pommes Anna

Pommes Anna er det perfekte tilbehør til gæstemiddagen, både fordi det smager fuldstændig pragtfuldt men i høj grad også fordi det kan laves i forvejen. Længe i forvejen endda.

Pommes Anna med knoldselleri

Pommes Anna er jo en klassisk fransk kartoffelret. Her er den dog lavet på fuldstændig samme vis, bare med knoldselleri. Det giver en skøn smag og så giver det færre kulhydrater, hvilket jo tæller i visse personers bog.

Er du ok med kartofler, bytter du bare knoldselleri til kartofler i opskriften nedenfor.

Det virkelig smarte her er, at du kan lave Pommes Anna længe i forvejen. De kan nemlig fint fryses ned og tages op og lunes den dag, du skal servere dem. Det bliver jo nærmest ikke nemmere. Hvem vil ikke gerne have fancy gæstetilbehør i fryseren klar til brug?

Hvorvidt knoldselleri passer ind i din livsstil, gør jeg mig ikke til dommer over. Den passer fremragende ind i min♥

Pommes Anna med knoldselleri - lækreste opskrift

Pommes Anna med knoldselleri - lækreste opskrift

Pommes Anna

Udskriv Pin
6
|
1 t

Ingredienser

  • 1 kg knoldselleri
  • ca. 100 g smør
  • frisk timian
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 175 grader.
  • Skær skrællen af knoldselleri og skær den helt tyndt på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Jeg har et mandolinjern fra GEFU (reklamelink) med justerbar skæretykkelse
  • Smelt smørret forsigtigt og hæld smørret over i en anden skål. Undlad at få vallen i bunden med.
  • Fordel et lag selleri i et ovnfast fad, pensl med smør og drys en meget lille smule salt og peber og frisk timian.
  • Læg et lag selleri mere og pensl igen med smør. Fortsæt til alt sellerien er brugt.
  • Vær varsom med mængden af krydderier og krydderurter og nøjes med at drysse på hvert andet lag eller mindre med timian. Ellers risikerer du, at det bliver alt for voldsomt i smagen.
  • Pres sellerien godt sammen.
  • Kom fadet i ovnen og bag i ca. 45 minutter. Tjek efter 35 minutter om sellerien er mør.
  • Tag fadet ud af ovnen.
  • Læg bagepapir og noget tungt ovenpå fadet, så sellerien er under solidt pres og stil det i køleskabet til dagen efter.
  • Skær dine Pommes Anna ud i firkanter med en skarp kniv og fordel dem i et fad beklædt med bagepapir.
  • Opvarm ovnen til 225 grader og bag dem i ca. 10-15 minutter, til de er blevet gennemvarme og gyldne på toppen.
  • Pommes Anna kan fint holde sig nogle dage i køleskabet og er du i ekstra god tid, kan de fryses ned når de er skåret ud, så er de lige til at tage op og varme. Frys dem da ned efter punkt 11 og fortsæt med punkt 12 efter optøning og før servering.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Pommes Anna”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Åh det ved jeg ikke lige. De andre rødder persillerod eller pastinak? Udfordringen med dem er jo bare at ‘overfladen’ er mindre og de vil være sværere at skære – eller der vil være mere spild med det…

      Svar
  1. Uhh, det lyder lækkert og ser også helt professionelt ud ;-)

    Må jeg spørge hvilket mandolinjern du har?
    Jeg ejer ikke sådan et jern og jeg vil aldrig kunne skære en knoldselleri ud i så tynde skiver som du har på billedet.

    Svar