Kære Dagbog… (afsnit 2)

Det er nu 5 måneder siden jeg skrev første indlæg i Kære Dagbogs-serien. Jeg havde måske nok forestillet mig lidt hyppigere opdateringer, men jeg har haft svært ved at se, hvordan mine små hverdagsting kunne være interessant for nogen. I dag vil jeg give det et skud ved både at samle op på nogle af tingene, tanker, erfaringer og oplevelser siden sidst.

Sommermad vs. vintermad

Jeg er meget begejstret for Keto og for hvad denne kost kan gøre for at nedsætte appetitten hos især kraftigt overvægtige og ad den vej hjælpe dem ned i vægt uden konstant sult.

Som jeg også skrev sidst giver det en opfattelse af, at jeg selv spiser Keto året rundt og til perfektion og uden afvigelser nogensinde. Det skriver jeg ellers tydeligt i min første Keto-bog at jeg ikke gør, og det kan jeg da godt gentage her.

Jeg trives helt enkelt bedst på en kost med færre kulhydrater, og derfor er det sådan, jeg spiser, men jeg har ingen grund til at sigte efter at være i ernæringsmæssig ketose året rundt. Faktisk synes jeg slet ikke, at ketose er det vigtigste sigte her (Ketogen diæt som kostterapi undtaget). Jeg synes derimod, at god appetitregulering og metabolisk fleksibilitet er vigtigt. Og i hvilket kulhydratleje, man opnår dette, er jo højst individuelt.

De sidste mange år har jeg iagttaget, hvordan min kost om sommeren er mere kulhydratrig (måske 100 g kulhydrat pr. dag), mens jeg spontant reducerer mit kulhydratindtag (måske 50 g), når efterår og vinteren kommer.

Det giver supergod mening for mig at spise sådan, og det fungerer generelt rigtig fint.

Men fordi internettet er, som det er, er det svært med den slags nuancer og hvis jeg fx spiser et stykke frugt, tolkes det, som at frugt ‘er Keto’.

Jeg vil gerne, at flest mulige skal få succes med Keto og det kommer til at betyde, at jeg mest bare holder min egen kost for mig selv. Det synes jeg er skævvridende og ærgerligt.

Jeg ville sådan ønske, vi kunne tale om kontekst og mål, når vi taler kost i stedet for at tale om noget ‘er Keto eller ej’.

Sensommer/efterårsrutine

Det mørke halvår er jo ikke min bedste tid og derfor er jeg allerede forlængst startet på mine forebyggelsestiltag.

Hele sommeren har jeg fokuseret på at få masser af lys først/midt på dagen og sol på huden hver dag. Og det har jeg taget med ind i efteråret.

September var jo skøn med alle sine solskinstimer. Rent praktisk foregår det ved, at jeg tilbringer alt mellem 10-40 minutter i direkte sol så let påklædt, som temperaturen tillader på alle dage, hvor solen skinner. Mikrodosering af sol, kan vi kalde det.

Udover at sollys på huden opbygger/vedligeholder lagret af D-vitamin, giver det en ægte feel-good fornemmelse at mærke solens stråler varme på sin hud. At det giver mig lidt kulør langt ind i efteråret, er bare et ekstra plus.

Mine biohacker-venner taler meget varmt om grounding, så jeg forsøger også at tilbringe tid barfodet i haven hver dag. Det gør jeg ved, at jeg fx er barfodet, når jeg river blade sammen eller hvad jeg nu finder af daglige gøremål derude. Det begynder at være en våd og kold fornøjelse, men jeg holder ud lidt endnu.

I slutningen af september startede jeg også min daglige brug af lysterapi i ørerne. Ja, det er muligvis lige så skørt, som det lyder, men jeg fik en i fødselsdagsgave i marts, så dette er min første vinter, hvor jeg kan teste den. Valkee hedder den, hvis nogen er interesseret.

Jeg er desuden ekstra opmærksom på at huske at tage min fiskeolie (Cod Liver Oil +D). Jeg tager den sporadisk hele året men er ekstra opmærksom på den fra slut september og indtil april/maj.

Corona-træning

Jeg har i mange år styrketrænet tre gange om ugen. To gange med min personlige træner Rasmus og en gang selv.

Da vi stod midt i Corona og Lockdown og alt det ballade, satte jeg min træning med Rasmus op til tre gange pr. uge og skippede den der halvhjertede omgang egentræning, jeg havde forsøgt mig med.

Og det kan sørme både mærkes og ses. Og det er megafedt.

Jeg spekulerer over, hvordan vi kan få flere kvinder til at styrketræne. Så mange ville have gavn af at bytte endeløse spinningtimer, lange løbeture osv. til styrketræning i stedet. Især hvis de er +30 år.

Med styrketræning har jeg ændret min kropskomposition og den øgede muskelmasse har bidraget til bedre kulhydrattolerance. Det sidste betyder, at min blodsukkerstigning, hvis jeg vælger at spise mange kulhydrater, er mindre og at mit blodsukker langt hurtigere normaliserer sig fuldstændigt. Selvom jeg stadig foretrækker en Low Carb-grundkost, er det jo dejligt med øget tolerance.

Mit mål er at gå ind i overgangsalderen med mest mulig muskelmasse. At øge i muskelmasse som 43-årig er en stor luksus og ikke noget, man kommer sovende til. Opskriften er proteinrig kost og regelmæssig styrketræning. Jeg kan på det varmeste anbefale det. Og det er aldrig for sent at starte.


Foto: CTC Photography

Corona-frustration

Jeg lider af stadigt stigende Corona-frustration. Som erklæret Gretchen Rubin Rebel har jeg det generelt vanskeligt med restriktioner og frihedsberøvende tiltag og det gør denne tid lidt ekstra udfordrende for mig.

Mange af restriktionerne rammer jo ellers ikke mig så meget, eftersom jeg jo mest er hjemme hos mig selv i forvejen og i øvrigt har en lille social cirkel. Men de rammer Sørens arbejde hårdt og det er svært at stå på sidelinjen til.

Jeg føler virkelig med de unge. Mine børn er endnu for unge til rigtigt at tabe noget her, men dem, der er lidt ældre, er virkelig de store tabere her. Der bliver taget nogle måneder/år fra dem, som de aldrig får tilbage.

Selv savner jeg mest at kunne rejse frit, hvorhen jeg vil, jeg savner venner og familie fra udlandet og at kunne planlægge ferier, smutture og fester ude i fremtiden uden at tale om, at vi måske ender med at måtte aflyse.

Jeg anerkender, at Corona er føjet til listen iver ting, vi ikke kan tale om uden at blive uvenner på linje med religion, politik, kost og børneopdragelse. At føle frustration og at negligere problemet ser jeg dog som to forskellige ting.

Teenmor – nu for alvor

Forældremæssigt oplever jeg denne her periode som den sværeste, siden mine twins blev født. Ikke fordi de er stride, for det synes jeg egentlig ikke, de er, men fordi de på kort tid er blevet så meget ældre og jeg kan helt enkelt ikke følge med.

Silas har fra den ene dag til den anden byttet alt, der hedder computerspil med at hænge ud med venner og bekendte og have hele byen som sin legeplads. Interessen for fodbold er dalende (‘det tager jo tid væk fra vennerne’). Jeg forstår ham godt. Han er afsted til træning 3 gange i ugen og kamp i weekenden. Så det er meget tid, der går med det.

Vega er lidt mere hjemme. Hun har en kæreste på nu 9. måned.

Pludselig at skulle tale alkohol, cigaretter, stoffer, prævention osv. med ens ‘små’ børn er som at få en mavepuster.

Altså de bliver jo 15 om lidt, så helt små er de jo ikke. Men for mig er de❤️

Jeg forsøger så godt jeg kan at træde et skridt tilbage og kun blande mig i de vigtigste ting. Jeg har få bastioner tilbage, som jeg holder krampagtigt fast i. Morgenmad og sengetider fx. Resten er tabt? Farvel tid med børn.

Mave-opdatering

En ting, som har fyldt en del det sidste år, er mit samarbejde med Tine fra Roots Clinic. Når vi taler noget så diffust som maveproblemer, kan det være svært at se forandringerne fra dag til dag, men når jeg kigger tilbage på det sidste år, kan jeg se, at vi virkelig har rykket ved mange ting.

Sidste år i september blev jeg testet for SIBO og det har vi siden forsøgt at addressere med forskellige tiltag. Selvom det er et område, hvor det hele aldrig bliver perfekt, er der virkelig meget, der har rykket sig til det bedre. Jeg føler mig faktisk normal, tror jeg er den bedste beskrivelse.

Maveproblemer er et område, hvor jeg har følt mig enormt alene i de sidste… 10 år. At have fundet en behandler, som både kan hjælpe med kvalificerede input og tests er virkelig en stor gave.

Alene det at have en at sparre med er dejligt.

Hormontest coming up

Og nu vi er ved testene, har jeg lige taget hormontesten igen.

Måske kan du huske, at jeg tog en hormontest tilbage i marts, som viste et fuldstændig skyhøjt kortisolniveau. Jeg kan læse på internettet, at nogle har tolket det som skyhøjt kolesterolniveau, så for god ordens skyld vil jeg præcisere, at kortisol er et stresshormon.

Testen blev taget lige omkring Mette Frederiksens nedlukning af Danmark og det var jo en virkelig stressende tid, men om det var det, testen viste eller ej, kunne vi ikke sige. Meningen har derfor hele tiden været, at jeg skulle tage en ny test.

Hormontesten skal tages 6 dage efter ægløsning og jeg skulle have taget den i sidste måned, men denne specifikke dag faldt sammen med nogle festlige arrangementer med alkohol og det er ikke så smart, da der er nogle kostmæssige ting, man skal holde i dagene op til testen. Så denne måned lykkes det endelig og jeg venter nu på svar.

Og så håber jeg selvfølgelig, at det kortisolniveau er faldet. Om jeg tror, det er, ved jeg ikke helt…

Arbejdsmæssigt

Arbejdsmæssigt står den stadig på Blog-makeover og Madbanditten kommer til at se helt, helt anderledes ud, når vi nærmer os slutningen af året. Det bliver MEGA-godt.

Jeg har takket nej til at lave en Keto-bog mere. Af flere grunde hvoraf den stærkeste var, at jeg ikke havde lyst.

Det nye Kickstart, som jeg lancerede i april, kører derud af og jeg er rigtig godt tilfreds med at have lavet noget, der når hele vejen rundt om at bruge Low Carb/Keto til vægttab. Kulhydrater, protein og fedt er jo kun et lille ben af det. At vi har koblet mindset, tanker og vaner på opfatter jeg som utroligt vigtigt, når vi skal skabe resultater, der strækker sig længere end kursets varighed.

For mig er det vigtigt, at jeg har mine idealer med i alt, jeg laver. Ellers kan jeg ikke sove om natten.

Og så har jeg taget hul på at skrive en noget anderledes guide om vægttab, som ikke handler om Keto. Jeg får simpelthen for mange spørgsmål, som afslører, at folks viden om, hvordan kroppen rent faktisk reducerer fedtmasse er utilstrækkelig og det kunne jeg godt tænke mig at hjælpe med at rydde op i.

Jeg tror, en helt nøgtern gennemgang af det også kan hjælpe til at tage både følelser og gætterier ud af sådan et projekt.

Arbejdsmæssigt fylder mit nyhedsbrev mere og mere og er du ikke på det allerede, synes jeg, du skal se at komme det.

Det var bare det

Da dette indlæg nu fylder en halv roman, lover jeg, at der går mindre end 5 mdr. før næste afsnit udkommer.

Hvis du nåede helt herned – godt gået! Tak fordi du læste med♥

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

20 kommentarer til “Kære Dagbog… (afsnit 2)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane! Elsker at læse alt det du skriver så blir man altid lidt klogere ?

    Hvis man må spørge om det ? hvad giver du for og have en personlig træner?
    Kunne nemlig godt tænke mig det, da jeg desværre ikke får taget mig sammen til træning med 2 små børn ?
    Men ville gerne ?
    Men endnu engang tak for alt dit arbejde ?

    Svar
    • Hej Kristina

      Det er dyrt. Meget dyrt?

      Rasmus Kelbæk, min træner, har nogle billigere løsninger hvor man træner via en fed online app, hvor han lægger programmet fra uge til uge og følger op på træning og giver feedback. Jeg tror det koster 1000,- om måneden. Det er lidt mere overkommeligt økonomisk set.

      Svar
    • Åh ja! Jeg har først lige fået gennemgået resultatet i dag. Det er så svært stof og jeg forstår det ikke helt til fulde. Jeg er derfor nødt til at få min behandler til at hjælpe med indlægget, så jeg ikke får sagt noget sludder. Men der kommer et indlæg på et tidspunkt.

      Men det korte referat er forbedrede østrogenniveauer og forbedret inaktivt kortisol – men stadig tårnhøjt aktivt kortisol. Virkelig mærkeligt. Jeg er ikke spor stresset…

      Svar
  2. Det kunne være fedt med et indlæg eller en bog eller noget andet om tankerne og mindsettet. Jeg spiser overvejende lchf/keto når det kommer til mine måltider. MEN jeg har virkelig svært ved at lade kakaoautomaten på jobbet være, eller lade kagen stå. Det er det jeg kæmper aller mest med…

    Tak for dine skriv

    Sus

    Svar
      • Ja, har overvejet det af flere omgange. Men jeg ved ikke om jeg er klar til at ligge weekend-fornøjelserne på hylden. ? Men jeg er ved at tale mig selv varm på det…

        For 10-12 år siden tabte jeg en del kg, som dog er røget på igen – men der var det netop mindsettet jeg fik styr på. Det er bare svært at finde derhen igen…

        Svar
        • Aah ja, det kan jeg godt se.

          Det er svært med mindsettet fordi det kræver sådan en accept af at det her er forevigt, samtidig med en forståelse af at det ikke behøver være perfekt hver dag. Jeg har sådan et mantra, der hedder ‘consistency is key’. Bedst overset til at det, gør kontinuerligt hver dag er det, der giver resultaterne. Ikke det, vi gør engang imellem. Og jeg vil rigtig gerne skrive mere om det også ❤️

          Svar
  3. Så godt å lese dine refleksjoner.
    En bok som favner noe slikt som dette innlegget hadde vært fint. En mer ren inspirasjonsbok, gjerne inndelt i sesonger slik som i “LCHF året rundt”, men mer i stil av dette innlegget og ikke en ren kokebok.

    Mange av oss er Gretchen Rubin Obligers og vi gjør som vi får beskjed om, dersom det ikke blir for meget, da blir det Obliger-rebellion… Mitt poeng er at, fordi vi er så mang som strever med å kanskje åpne opp for kullhydrater, når vi først har stengt den døren, så vil man få en bedre forståelse av at året går i kvartaler og hvert kvartal krever sine juseteringer, behovene endrer seg med lys og mørke. Dette passer fint inn med ditt nye kickstart også, hvor de 6 ukene er med på å gjøre oss mer selvstendige og finne hva som passer hver enkelt.

    Hvordan få flere kvinner til å trene styrke?
    Ha ett eget kapittel om styrke, med Rasmus, kanskje også på bloggen? Han har jo dagens fire øvelser på instagram, kanskje ha noe tilsvarende, bare ikke hver dag. Jeg har siste året trent styrke 2 ganger i uken, en gang med PT og en gang selv, nå er jeg i ferd med å øke til tre. Det er blandt annet dine oppfordringer og at jeg følger Rasmus som gjør at jeg virkelig forstår at dette er viktig. Jeg kjenner jo også god forskjell i kroppen. Har også lest meg opp på temaet via Roar av dr. Stacy Sims og bøkene Hormonstärk og Betennelsesfri av Martina Johansson (@nextlevelbiohacking).

    Så for å kunne fortsette å løpe langt, så har styrke trening prioritet 1. Samtidig har jeg kjent veldig på at jeg er mer gald i treningsøktene mine enn i å løpe løp. Dette har blir veldig klart for meg under Koronatiden. Så derfor er det viktigere for meg å ha gode ukes mål på kilometere i kombinasjon med nok styrke og mobilitet. Løping er glede og frihet for meg, mens løp er noe man “må” ha for å ha mål. Ser nå at det ikke nødvendigvis er rett for meg lengre. Skal kun løpe det som gir glede, ikke for å oppfylle forventninger hos andre.

    Ser også at flere av bøken du leser vil kunne gi mye inn i en slik bok :) Jeg kjenner til flere av dem og der ligger det jo en rød tråd – vi som følger deg ønsker jo å endre vaner, være trygge på valgene vi gjør – slik at vi ikke mister all retning når noen sier at vi må jo unne oss noe. Det å følge egen retning og stå i det når alle andre byr imot er ikke lett, spesielt ikke som Obliger. Har lært meg over tid å si nei, fordi jeg observere hva andre gjør og tillater seg, det gir meg “rett” til å gjøre mine valg på min måte.

    Dette ble litt langt, men dette blogginnlegget fikk meg til å tenke høyt. Håper ikke jeg har invadert deg helt her, i så fall beklager jeg! Ser alltid frem til dine nyhetsbrev som jeg leser med morgenkaffen på lørdags morgen.

    Ønsker deg en flott dag!

    Mange hilsner fra Tone,
    i et Oslo der den første snøen har kommet forbi.

    Svar
    • Så hyggeligt med en hilsen fra dig, Tone. Og tak for dine fine perspektiver.

      Jeg vil helt sikkert skrive mere om træning næste år. Alle skal jo starte et sted tror jeg og eksponering for de muligheder, som styrketræningen giver, kan jo være første skridt.

      Og helt enig i at løb skal handle om glæde. Jeg ELSKER at løbe. Løb gør mig glad og jeg føler mig fri og det er godt for mit humør. Desværre hader min krop løb og derfor er mine løbeperioder pokkers korte. Gid jeg kunne løbe som dig ❤️

      Og ja, vildt med sne. Det læste jeg godt i nyhederne. Vi får åbenbart sensommervejr og 17 grader senere på ugen :)

      Svar
      • Bare hyggelig Jane :)

        Åh, nyt det godt om sensommeren kommer innom.
        Det høres deilig ut.

        Det er konfliktfylt dette med å løpe. Man må finne sin egen vei – der også. Kanskje du løper for hardt, det er ofte derfor kropper hater det og tvinger en til å gi opp ;)

        Ser at styrketrening gir deg masse, det inspirerer sikkert flere enn meg og det er jo superviktig for kvinner i vår alder <3

        Svar
  4. Fedt nyhedsbrev – og trist med manglende lyst til at lave endnu en ketobog – det kunne ellers være fedt med den der ‘jul og højtider’ bog for ketofolket… si’r det bar’ ;-)

    Svar
    • Ja men forestil dig lige hvor mange kompromiser sådan en bog ville indeholde? Det ville jeg have svært ved at få min indre idealist med på.

      Desuden har jeg jo allerede lavet Janes Juleopskrifter – den kommer jo hele vejen rundt om december :)

      Svar
  5. Hyggeligt skriv. Jeg har brugt Valkee siden 2013 og synes, det er genialt. Min erfaring er dog, at effekten er bedst, hvis jeg starter op allerede i slutningen af august.

    Svar
    • Er det sandt? Så må jeg starte endnu tidligere næste år. Håber min solrutine i sommer/efterår kan kompensere for den sene start.

      Og fedt at høre erfaringer med den. Jeg kender næsten ingen, som har brugt den..

      Svar
      • Ja, sådan har jeg ihverfald oplevet det. Og så synes jeg også, at det gør en forskel, om jeg husker det hver dag. Effekten hos mig er noget ringere, hvis jeg kun bruger den 3-4 gange ugentligt.

        Svar
        • Fedt at høre de erfaringer. Tak. Nogle erfaringer tilfældigvis med at bruge den til unge mennesker? (teenagere)? Både min datter og jeg bruger den. Hun plejer også at blive en smule mat i sokkerne i vinterens afslutning og vi prøver om det kan gøre en forskel for hende med Valkee’en.

          Svar
          • Det ved jeg desværre ikke noget om, men det er da helt bestemt et forsøg værd. Ellers er mit bedste tip mod vinterdepression at slutte sit brusebad af med en iskold afskylning. Det lyder skørt, men det kan altså noget. Jeg bilder mig ind, at det virker ligesom vinterbadning :-)