Grønne bønner med ingefær og sesam

Grønne bønner med ingefær og sesam er dejligt asiatisk inspireret tilbehør. Grønne bønner er simpelthen så alsidige og kan bruges på så mange forskellige måder. Denne opskrift er nemt og dejligt tilbehør med grønne bønner, hvor de lige har fået et skønt pift af ingefær og sesam.

Grønne bønner – masser af anvendelsesmuligheder

Jeg har altid grønne bønner på frost. De er så nemme at bruge til alt muligt forskelligt. Der er jo selvfølgelig de meget populære bønnefritter, som jeg virkelig elsker. Men der er også masser af nemme måder lige at svitse dem i smør eller kokosolie på panden med krydderier.

Der er fx de stegte bønner med bacon og halloumi, som er virkelig hurtig at lave og derfor bliver en redning på dage, hvor det hele skal gå stærkt. Eller de grønne bønner med brunet smør og ristede mandler, som jeg er ret vild med også.

Men prøv også denne nemme og friske opskrift på bønner med et asiatisk twist.

Grønne bønner med ingefær og sesam - opskrift på nemt Keto tilbehør

Grønne bønner med ingefær og sesam

Udskriv Pin
2
|
10 min

Ingredienser

  • 300 g grønne bønner helst friske
  • 1 spsk revet ingefær
  • 1 spsk sojasauce eller glutenfri tamari glutenfri soja
  • 2 tsk sirracha eller sambal oelek
  • 1 spsk sødning fx SukrinSirup eller Sukrin Gold (reklamelinks)
  • 2 spsk sesamolie reklamelink
  • 2 spsk sesamfrø er du ekstra fancy, så brug en blanding af lyse og sorte sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog de grønne bønner i et par minutter i letsaltet vand i en gryde.
  • Dræn vandet fra og overhæld dem kortvarigt i koldt vand og dup dem tørre.
  • Hæld alle øvrige ingredienser (minus sesamfrøene) på en pande og smelt dem godt sammen til en sauce.
  • Tilsæt bønnerne, lad det stege sammen i ca. 2 minutter til bønnerne er godt dækkede af saucen.
  • Drys med sesamfrø og server.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Grønne bønner med ingefær og sesam”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Forstår ikke hvordan sukrin er godt på keto når der er så mange kulhydrater i. Er det kun pga det lave kalorie indhold? Men hvis man skal undgå sødestoffer og kulhydrater hvordan er det så kompatibelt?
    Deltager i dit online kursus som er mega godt. Tak for det.

    Svar
    • Hej Pernille

      Det er fordi Sukrin er lidt speciel. Sukrin består af sukkeralkoholen erytritol, der, som den eneste af sukkeralkoholerne, ikke optages i blodet. Det giver den et GI på nul. Men i Danmark skal vi deklarere sukkeralkoholer som kulhydrat og det bliver lige her lidt misvisende. Også forklaret her: Sødemidler

      Og fedt at du er glad for kurset – Keep going! ??

      Svar
    • Hej Lone
      Frugt duer ikke på Keto, fordi dit primære sigte er at holde dit kulhydratindtag så lavt som 20-30 g pr. dag. Følger man mine kostplaner, er hele energiindtaget regnet ind i måltiderne og lægger man mellemmåltider til det, vil kalorieindtaget stige og man vil tabe sig mindre.

      Er det Keto på 4 uger, du følger? Den har jo en fin oversigt over hvad du skal spise og ikke spise på side 14-15.

      Svar