Lun salat med kylling og chorizo

Lun salat med kylling og chorizo er et eksempel på en ret, jeg ville spise til morgenmad, når jeg gerne vil spise morgenmad uden æg. Faktisk ville jeg fint kunne spise denne til både morgenmad og frokost. Hvad jeg præcist putter i den kan fint variere også for dybest set er det bare diverse rester, der er svitset hurtigt på panden. Chorizo er super taknemmeligt at bruge der, da det både bidrager med smag og fedt.

Brug dine rester – undgå madspild

Det er altid dejligt at have rester, da det gør madlavning hundrede gange nemmere. Ved at trylle dine rester om til fx denne lækre lune salat, undgår du at smide mad ud.

En ting, vi er ekstremt gode til herhjemme er at spise alt det mad, vi køber. Det lyder måske som et skørt talent men med tanke på hvor meget mad, der ryger i danskernes skraldespande er det noget, vi virkelig gør en indsats for at undgå.

At det at gemme rester i stedet for at smide dem ud gør det nemt at lave morgenmad eller frokost er jo bare en ekstra bonus.

Lun salat med kylling og chorizo

Udskriv Pin
Dejligt som mættende morgenmad eller nem frokost.
1
|
10 min

Ingredienser

  • 50 g chorizo
  • 100 g tilberedt kylling fx rest fra dagen før
  • 100 g grøn peberfrugt skåret i tern
  • smør til stegning
  • persille friskhakket til drys
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær chorizo i skiver. Skær kyllingen i mundrette bidder.
  • Opvarm smør på panden og svits chorizoskiverne heri. Lad dem tage farve.
  • Tilsæt kylling og peberfrugt og lad det hele varme godt op sammen.
  • Anret på tallerken og drys med friskhakket persille og evt. salt og peber.

Lun morgensalat med kylling og chorizo - opskrift på Keto morgenmad uden æg

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

0 kommentarer til “Lun salat med kylling og chorizo”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?