Stegt squash med mynte, basilikum og pinjekerner

Stegt squash er skønt sommertilbehør. Her har den lidt anonyme squash fået skruet op for smagen med både med, hvidløg, kapers mynte og basilikum og letristede pinjekerner. Jeg ved at mange er skeptiske overfor kapers men jeg synes simpelthen de bidrager med guddommelig smag. Giv dem en chance, ikke?

Squash – lækkert Low Carb tilbehør

Squash er jo en gammel kending i Low Carb-retter, hvor den mest har shinet som erstatning for pasta i de populære squashghetti. Det fungerer de glimrende til men squash kan jo meget mere end det. Og med den rette tilberedning kan den også være lækker i varme retter, men får den for længe, bliver den smattet og kedelig.

Jeg har endnu ikke haft held med at gro mine egne squash. Det skulle ellers være det nemmeste, sagde alle til mig. Jeg må give det et forsøg igen næste år.

Mynte derimod har jeg i overflod, hvorfor det også er en anelse overrepræsenteret i øjeblikket. Men mand, hvor jeg elsker at gå ud i min have og hente mine urter der.

Stegt squash med pinjekerner og urter - lækker og frisk grøntsagsret

Kan spises både lun og kold.

Stegt squash med pinjekerner og urter - lækker og frisk grøntsagsret

Stegt squash med mynte, basilikum og pinjekerner

Udskriv Pin
2
|
15 min

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk kapers
  • 1 lille håndfuld mynte
  • 1 lille håndfuld basilikum
  • 20 g ristede pinjekerner
  • 2 spsk balsamico
  • smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær squash i skiver af ca. ½ cm tykkelse.
  • Steg skiverne i smør, til de har fået god farve på begge sider. Steg dem evt. over to gange, hvis der ikke er plads til alle på en gang.
  • Hak hvidløg fint.
  • Hak kapers og krydderurter og bland det sammen.
  • Tilsæt krydderurteblandingen og balsamico når squashskiverne er gyldne og krydr med salt og peber.
  • Drys pinjekernerne over ved servering.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

11 kommentarer til “Stegt squash med mynte, basilikum og pinjekerner”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Når der står balsamico eddike i opskrifterne , er det så hvid eller rød balsamico der er anvendt ?

    Svar
  2. Hej.
    Nu er det her jo ikke en haveblog, men jeg tillader mig at reagere fordi I er nogle der åbenbart har haft lidt problemer med at dyrke egne spuash.
    Jeg har haft succes med mine iår, og har foræret en del væk endda.
    -jeg såede squash i potter, og lod dem blive noget store, jeg plantede dem i lidt større potte, og da de ikke kunne være deri mere plantede jeg dem ud i et højbed, som blot består af 2 pallerammer sat ovenpå hinanden.
    Jorden i bedet var en god blanding, af heste/komøg og kompost.
    Derover lagde jeg jordække bestående af hækafklip, og andet organisk materiale fra haven. Så skal der meget vand til og gerne varme.
    Selvom det ikke har været den bedste sommer i år har vores køkkenhave været særdeles produktiv. Selvom vi bor i blæsende Thy.
    Og dine opskrifter, Jane, har vækket min madfantasi til live, så det bliver endnu sjovere at se hvad man kan få ud af det man henter i haven.
    Kh Lone

    Svar
    • Tusind tak Lone. Det må jeg simpelthen prøve næste år. Måske plantede jeg mine for tidligt ud – det kunne det godt lyde som.

      Og dejligt du har glæde af opskrifterne ❤️

      Svar
  3. Jeg kom balsamico, hvidløg og krydderurter på panden til allersidst i et halv minuts tid. Men det var nok til, at squash-skiverne blev helt slatne og lignede akurkesalat i stedet for de fine skiver på dit fad. Fordi balsamico’en fordampede og blødgjorde skiverne. Det smagte nu viirkelig godt alligevel. Fuld knald på smagen som altid i dine opskrifter?
    Næste gang – hvilket nok bliver i dag – hælder jeg først balsamico på, når squashen er taget af varmen.? Og laver lidt tykkere skiver squash.

    Svar
  4. Prøvede opskriften forleden til veninderne – og alle inklusiv min teenagerdreng komplimenterede retten! Og skal lige nævne, at det var en variation af opskrift for havde ikke balsamico, og brugte hele store hele kapers (uhakket) sammen med krydderurterne, men GODT smagte det:-)

    Svar
    • True. Mest rimeligt ville være at gå ud fra det, vi allesammen opfatter som ‘en normal størrelse squash’ og så tilpasse opskriften, hvis den squash, man selv har, er enten meget mindre eller meget større.

      Svar