Ceviche med torsk

Ceviche med torsk er en superlækker og nem forret, som kan laves i forvejen og som derfor ikke kræver andet end anretning, når først gæsterne er kommet. Faktisk fik vi ceviche til nytårsforret i år, og det faldt i god smag hele vejen rundt om bordet. Kombinationen af smage som lime, ingefær og chili er altså også svære at gå helt galt i byen med.

Jeg havde tern af mango i den, jeg serverede. Dem har jeg udeladt i versionen her for at være tro mod Low Carb/Keto-folket. Men har du det fint med lidt frugttern denne ene aften, vil jeg anbefale dig at putte det i. Den giver simpelthen en dejlig sødme til den syrlige og let stærke forret.

Ceviche – rå fisk marineret i lime

Kender du ikke ceviche, skal jeg måske lige forklare, at det er fisk, der er marineret i limesaft, ofte sammen med andre smagsgivere også. Du kan fint bruge andre fisk end torsk. Jeg traver altså rundt i variationer af laks, når jeg skal lave forretter, så for mig var torsken en kærlig afstikker.

Husk at fisken skal have været frosset i mindst 24 timer inden brug. Selv brugte jeg torsk fra Rigtig Mad, som kommer i nogle rigtig flotte stykker.

Ceviche med torsk, lime, ingefær og chili - opskrift på lækker og nem forret

Ceviche med torsk

Udskriv Pin
4
|
25 min

Ingredienser

  • 300 g torsk gerne stadig halvfrossen
  • 1/2 rød chili
  • saft og skal fra 2-3 øko-limes
  • 1 spsk revet ingefær
  • 1 håndfuld koriander
  • ½ rødløg i tynde skiver
  • en smule olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 avokado

Sådan gør du

  • Skær torsken i helt tynde skiver.
  • Hak chilien fint.
  • Bland saft og skal fra lime, chili, ingefær, salt og peber sammen i en skål.
  • Vend fisk og løg heri og lad det trække i mindst 15 minutter, til fisken er blevet mælkehvid.
  • Skær avocadoen i tynde skiver og fordel den på tallerknerne, anret fisken ovenpå og server med frisk koriander.
  • Dryp med lidt god olivenolie ved servering.
Ceviche med torsk, lime, ingefær og chili - opskrift på lækker og nem forret

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

2 kommentarer til “Ceviche med torsk”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Hej Anders
      Her ville jeg lave det hele, undtagen avokadoen på forhånd. Det kunne fx være i løbet af dagen, hvor gæsterne kommer om aftenen. Til aften vil jeg så anrette på avokadoen.

      Svar
    • Rå ørred? Ja mon ikke? Jeg tror egentlig man kan bruge de fleste fisk men rent praktisk har jeg kun selv prøvet med torsk og laks. Og det fungerer i hvert fald super.

      Svar