Marinade til kylling, kød og fisk

Står du også tit og mangler en god marinade til kylling, kød eller fisk, så har jeg lavet fem gode opskrifter til dig her. Især når man griller, er det lækkert at have en god marinade, der kan give god smag til kødet. Samtidig kan marinaderne også være det, der lige giver lidt variation, så man ikke spiser den samme kylling eller den samme kotelet hver dag.

Marinade til kylling, kød eller fisk

Dybest set kan alle opskrifterne på marinade bruges til alle typer kød og det er også kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du vil smagssætte dem med. Alligevel har jeg lige lavet et lille bud på, hvad jeg synes, de er mest velegnede til. Men lad dig ikke begrænse af det.

Og inden vi kommer til opskrifterne på marinade, vil jeg også lige slå et slag for både den hjemmelavede BBQ-sauceog den lækre Teriyaki-sauce. De to fortjener at blive nævnt også.

Marinade til kylling, kød eller fisk - 5 opskrifter på marinade til sommerens grillmiddage

Marinade til kylling, kød og fisk

Udskriv Pin
Lækker smag til dit kød.
4
|
5 min

Ingredienser

Græsk marinade (god til kylling og gris)

  • 150 g græsk yoghurt 10%
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk rødvinseddike
  • 2 spsk frisk dild hakket
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 spsk citronskal
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg revet
  • salt og friskkværnet peber

Citron-rosmarin-marinade (god til kylling og fisk)

  • 1 dl olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk dijonsennep evt. lidt mere
  • 2 spsk friskhakket rosmarin
  • 1 tsk sødning fx Sukrin Gold eller Sukrinsirup
  • 0,5 tsk salt
  • friskkværnet peber

Italiensk marinade

  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 0,5 tsk piment d’espalette erstat evt. med stærk paprika
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber

Spicy marinade (god til gris og okse)

  • 1 dl olivenolie
  • 0,5 tsk chiliflager
  • 1 tsk løgpulver
  • 0,5 tsk hvidløgspulver
  • 0,25 tsk røget paprika
  • 0,5 tsk paprika
  • 0,25 tsk cayennepeber
  • 1 tsk sødning fx Sukrin Gold eller Sukrinsirup

Sojamarinade (god til kylling og gris)

  • 1 dl sojasauce eller glutenfri tamari
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk sødning fx Sukrin Gold eller Sukrinsirup

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen og mariner kødet heri.
  • Jo længere marinering - jo bedre smag.

Noter

Om sødning

Brug den type sødning du har og foretrækker. I Low Carb-regi vil Sukrin/Sukrin Gold ofte være et fint valg men jeg kunne også godt finde på at lade det falde under bagatelgrænsen at bruge helt almindeligt rørsukker.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

5 kommentarer til “Marinade til kylling, kød og fisk”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,

    Jeg nyder godt at alle dine opskrifter som et tillæg til dine bøger og 5 ugers kostplaner.

    Men kunne man ikke gøre opskrifterne printvenlig?
    Det er langt nemmere at have dem printet ud når de skal bruges og så samler jeg alle mine ynglings opskrifter ❤️

    Svar
    • Jo helt sikkert. Men som du måske ved, arbejder vi på højtryk på en helt ny blog (og har gjort det i snart 18 mdr😭), som vi håber at kunne lancere sidst på måneden. Men derfor bruger vi ikke tid på at udvikle på den gamle side længere.

      Svar
  2. Ved det er et ældre opslag men det er så godt at kunne vende tilbage til feks i dag da jeg står med noget kedelig kylling? TAK

    Svar
      • I dag prøvede jeg soyamarinaden. Synes helt ærligt den lød lidt special. Men den var super til kylling. En gang bønnefritter og lidt estragonmayo så var der et nemt og virkelig lækkert måltid?

        Svar