Hverdagswok med oksekød og bønner

Denne hverdagswok med oksekød og bønner er egentlig bare et eksempel på, hvor nemt man kan lave aftensmad, når man vænner sig til at lave mad i store portioner. Som jeg har skrevet om mange gange, er det noget, vi gør i stor stil. Især kød/protein laver vi i store portioner og så er det bare dødnemt enten at spise det, som det er eller trylle det om til en anden lækker ret.

Hverdagswok med oksekød og bønner – virkelig nem aftensmad

Okay, indrømmet, lige denne hverdagswok med oksekød ville heller ikke kræve noget nævneværdigt arbejde, hvis man brugte fersk kød. Selv brugte jeg to rester. Vi havde en rest af en grillet flanksteak og en rest af en langtidsstegt culotte, der også var sluttet af på grillen.

Til wokretten her skar jeg dem bare i stykker og så blev de bare hurtigt svitset med, så de blev varmet igennem.

Ungerne syntes, at det smagte toppen. Sådan er det tit, når jeg laver lynstegt mad med soja. De elsker den smag.

Hverdagswok med oksekød og bønner - opskrift på sund og nem hverdagsmad Hverdagswok med oksekød og bønner - opskrift på sund og nem hverdagsmad

Hverdagswok med oksekød og bønner - opskrift på sund og nem hverdagsmad

Hverdagswok med oksekød og bønner

Udskriv Pin
2
|
30 min

Ingredienser

  • 400 g kødrest eller oksekød du selv skærer i strimler, fx flank
  • 200 g grønne bønner
  • 1 rød peberfrugt
  • 0,5 rødløg
  • smør eller kokosolie til stegning
  • 1 spsk sesamolie Kan udelades
  • sojasauce eller glutenfri tamari tamari for glutenfri version
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt sesamfrø og frisk koriander til drys

Sådan gør du

  • Skær kødet i tern.
  • Nip enderne af bønnerne og halver dem. Blancher dem evt. kort ved lige at overhælde dem med kogende vand og derefter med koldt vand.
  • Skær peberfrugt og rødløg i mindre stykker også.
  • Opvarm smør eller kokosolie sammen med sesamolie på en stor pande eller wok og svits rødløg, bønner og peberfrugt heri.
  • Tilsæt kødstykkerne og rod godt rundt. Hæld soja på og lad det stege med, til det er dampet af.
  • Smag til med salt og peber og server med lidt sesamfrø og frisk koriander.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

7 kommentarer til “Hverdagswok med oksekød og bønner”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hvordan får man protiner nok? Hvis man skærer et måltid væk om dagen?
    Så mangler mange proteiner! Hanne

    Svar
  2. Jeg kan ikke finde ud af det med kulhydrater i grønne bønner. Jeg synes, at jeg læser modstridende oplysninger forskellige steder. Er vi ude i noget resistent stivelse eller hvordan?
    Jeg elsker grønne bønner, men jeg spiser LCHF med henblik på vægttab, og jeg kan ikke finde ud af, om bønner skal være hverdag eller fest. Kan du hjælpe?

    Svar