Kylling Satay med peanutdip

Kylling satay, altså de her marinerede og grillede kyllingespyd serveret med den lækre peanutdip (også kaldet Satay sauce) er mine ungers favorit, når vi rejer i Asien. Eller som det er lige nu: bestiller thai takeout. De elsker bare de spyd. Heldigvis kan jeg jo lave dem selv og opskriften, som jeg vil dele med dig i dag, er super dejlig.

Kylling Satay – til hverdag og gæster

Vi spiser sjældent Kylling Satay alene. Ofte er de en del af en større servering, hvor vi måske får fx panang karry eller lign. også, men når vi spiser dem alene, er portionen her i overkanten til 2 personer. De kan dog fint gemmes og spises næste dag.

Jeg kan tit finde på at lave dem til buffet, hvis vi fx har mange gæster. Ungerne elsker jo alt på pind og peanutdippen er altid et hit – undtagen når jeg får lavet den for stærk. Vær forsigtig med mængden af rød karry. Nogle af dem er jo uhyrligt stærke!

Kylling satay med peanutdip - dejlig opskrift på lækre kyllingespyd med krydret dip med kokosmælk og peanutbutter

Kylling Satay med peanutdip

Udskriv Pin
En smag af Thailand. Mør kylling med lækker peanutdip.
3
|
30 min

Ingredienser

  • 300 g kyllingefilet

Marinade

  • 1 spsk fiskesauce
  • ½ dl kokosmælk
  • 1 fed hvidløg fint revet
  • 1 tsk fibersirup gold eller anden sødning
  • 1 stor tsk gurkemeje
  • ½ tsk salt

Peanutdip

  • 2 dl kokosmælk
  • 1 spsk rød karry
  • 3 spsk peanutbutter
  • 1 spsk eddike
  • 1 spsk sødning
  • ¼- ½ dl vand

Topping

  • frisk koriander
  • lime
  • peanuts

Sådan gør du

  • Bank kyllingefileterne lidt tyndere og del hvert kyllingebryst i tre.
  • Bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld det i en frysepose.
  • Tilsæt kyllingen og sørg for, at marinaden bliver fordelt godt på kyllingen. Lad kyllingen marinere i et par timer i køleskabet eller natten over.

Peanutdip

  • Kom alle ingredienser til saucen i en gryde og varm det op til det er en homogen masse. Smag til og juster evt. med ekstra vand, hvis saucen er for tyk.
  • Lad saucen køle ned.
  • Sæt kyllingen på spyd og steg spyddene i lidt kokosolie.
  • Hak peanuts og koriander og drys over spyddene inden servering.
  • Server med den lækre asiatiske agurkesalat.

Kylling satay med peanutdip - dejlig opskrift på lækre kyllingespyd med krydret dip med kokosmælk og peanutbutter

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Kylling Satay med peanutdip”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Hej Louise
      Tak for det skarpe øje :) Nogle opskrifter er lidt mangelfuldt konverteret til det nye site. Jeg har nu indsat hvor marinaden slutter og peanutdippen starter❤️

      Svar
  1. Hej Jane
    Overvejer at kaste mig ud k denne opskrift – det lyder mega lækkert. Men bliver nødt til at høre efter opskriften på det der “agurkesalat” du har liggende ved siden af??
    Har du den i en ketovenlig udgave?
    Vh Tanya

    Svar
    • Ja det har jeg men den ligger ikke her på bloggen, kan jeg godt se. Må poste den efter sommeren. Men det er dybest set bare risvinseddike med lidt sødning, ingefær og chili, som agurkerne har ligget i lage i :)

      Svar
  2. Hej Jane. Kan du fortælle hvilken fiskesauce du bruger? – jeg har haft købt et par forskellige i alm. supermarkeder. Men hver gang jeg har brugt det har min mad været nærmest uspiselig fordi fiskesausen overdøvet alt andet. Når jeg bruger det i dag bruger jeg under en fjerdedel af det der står i de opskrifter jeg har brugt. Måske kan jeg bare ikke lide fiskesause eller også bruger jeg nogle andre end f.eks du gør.
    Hilsen Louise

    Svar
    • Min er bare en helt almindelig en fra Santa Maria. Men det smager jo virkelig sært i sig selv og mængden skal doseres for at retten stemmer. Det er jo primært en smagsforstærker.

      Svar
  3. Hej Jane.
    Jeg er super glad for alle dine bøger og bruger dem flittigt både min mand og jeg.
    Vi har tidligere lavet squash spaghetti, men synes det svinder meget ind og bliver lidt slatten, så vi bruger nu kinaradiser i stedet for til bl.a. “spaghetti” (meget let kogt eller stegt i smør på panden). Vi bruger den også udskåret (rå eller let kogt) i tern til en “kartoffelsalat” samt til brasede “kartofler” – det smager rigtig godt. Er der en grund til, at du ikke har kinaradise i dine opskrifter?
    Jeg kan i øvrigt overhovedet ikke tåle avocado – hvad og hvor meget fedt kan jeg erstatte det med?

    Svar