Grøn toast

Denne opskrift på grøn toast opstod helt spontant i, at jeg havde nogle rester, der skulle bruges og så blendede jeg lidt forskellige ting sammen og pludselig havde jeg nogle grøntsagsfladbrød, som egnede sig superfint til toast. Normalt går jeg lidt mere tjekket til værks, når jeg skal lave en opskrift til bloggen her, men jeg synes alligevel, at jeg gerne vil dele denne grønne toast med jer.

Grøn toast med broccolibrød

Indrømmet, den smager ret grønt, denne her toast.

Det startede med, at jeg havde lavet en portion pesto og jeg havde en rest parmesanost tilbage. Og køkkenet var jo allerede svinet til og så havde jeg i øvrigt også en rest broccoli og blomkål, der spillede lidt på sidste vers og som jeg ville have svært ved at slippe afsted med at servere.

Jeg blender det bare med med æg, tænkte jeg og så bager jeg det til grøntsagsbrød eller pizzabund.

Og sådan blev det.

Opskriften er lidt vejledende på ingredienserne, for jeg målte ikke lige af. Bær over med mig.

Grøn toast - opskrift på toast lavet med grøntsagsbrød Grøn toast - opskrift på toast lavet med grøntsagsbrød

Grøn toast - opskrift på toast lavet med grøntsagsbrød

Grøn toast

Udskriv Pin
1
|
30 min

Ingredienser

Grønt toastbrød

  • 500 g broccoli eller blandet broccoli/blomkål
  • 1 håndfuld spinatblade
  • 1 håndfuld friske urter jeg brugte persille og basilikum og det smagte ret... 'grønt'
  • 80 g ost fx parmesan
  • 3 æg
  • salt og friskkværnet peber
  • evt. et skud Pofiber måske 0,5 dl eller deromkring

Selve toasten

  • 2 stk grønt toastbrød
  • 2 skiver ost
  • 2 skiver skinke
  • sennep eller pesto til smørelse

Sådan gør du

Grønt toastbrød

  • Skær grøntsager i mindre stykker og riv evt. osten.
  • Blend hele balladen sammen i foodprocessor til en fedtet grøn dej.
  • Opvarm ovnen på 200 grader varmluft.
  • Smat dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg smurte den nærmest med en dejskraber. Dejen skal fylde hele pladen.
  • Bag i ovnen i ca. 15 minutter. Kig til den og bag den evt. 5-10 minutter længere. Den skal være sådan mørk i det flere steder. Min (nye og superdyre) ovn bager super ujævnt, så jeg vender nogle gange bagepladen halvvejs.
  • Tag den ud og let på dejen med en spatel, så den slipper fra bagepapiret. Lad den køle af.
  • Del dejen i seks lige store stykker. Opbevar dem i køleskab med madpakkepapir imellem.

Grøn toast

  • Smør brødene med pesto, sennep eller hvad du kan lide og saml den med ost og skinke.
  • Toast den i dit toastjern eller varm i ovn eller på pande.

Noter

Om toastjern

Jeg brugte panini-pladerne på mit Tefal Snack Collection (reklamelink til Kitchen One)

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Grøn toast”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej
    Hvis jeg melder på online kursus kan man så også når forløbet er slut gå logge ind og se forløbet igen og genlæse de forskellige emner du har lagt ind i forløbet?

    Kh. Mette

    Svar
    • Ja, det kan du nemlig. Alt materialet er dit til evig tid og det er rigtig fint at vende tilbage til nogle af emnerne i takt med at de bliver mere relevante :)

      Svar
  2. Hej Jane,

    Tilbyder du telefonkonsultationer?

    Jeg bor i London og vil gerne have lidt 1:1 vejledning. Jeg har dine bøger, men har en del spørgsmål vedrørende diverse ting.

    På forhånd tak.

    Med venlig hilsen

    Marie-Louise

    Svar
    • Hej Marie-Louise
      Nej, det tilbyder jeg desværre ikke. Jeg tilbyder slet ikke noget 1:1.

      Er der ting, du er i tvivl om, er du velkommen til at stille dem her på bloggen. Jeg prøver at få svaret alle inden for et døgns tid.

      Svar