Corona-update fra Valby

Forleden fik jeg en hilsen fra en læser, som spurgte, om jeg ikke ville tage fat på de mere personlige indlæg igen. Hun havde læst med helt fra starten og savnede de personlige skriverier, jeg gjorde mig i dengang. Og ved du hvad? Jeg savner dem også. Jeg savner dem så meget, at jeg nogle gange overvejer at starte en ny blog bare for at have et sted at putte dem hen. Nogle gange skriver jeg dem, men jeg udgiver dem aldrig. For sagen er også, at denne her blog har mange hundredetusinde læsere og det betyder, at jeg skal være mere end almindeligt hårdfør for at kunne dele personlige ting og så bare sidde tilbage og modtage internettets dom og de mange velmenende råd.

Dertil kommer, at mine børn er teenagere nu. Det betyder, at de og deres venner er på sociale medier og potentielt læser med. De har det egentlig overvejende fint med, at jeg skriver om dem og deler billeder (de godkender selvfølgelig det hele, inden det udgives), men jeg ved også, at de ikke kan gennemskue konsekvensen af det. Og internettet glemmer aldrig. Det gør mig endnu mere tilbageholdende med at dele.

Kære dagbog…

Men samtidig bliver jeg i eftertiden ofte virkelig glad for selv at genlæse de mere personlige indlæg.

Som når jeg læser om den sommerferie, hvor jeg var fanget i et smertehelvede pga. iskias/piriformis-smerter. Eller dengang jeg havde ondt i ryggen hver dag. Eller de mange gange jeg fik skinnebensbetændelse, når jeg lige var kommet godt i gang med at løbe. Mine maveproblemer, søvnproblemer, osv.

(sidder du lige nu og tænker, at hvis jeg bare tog det rigtige Aloe Vera-produkt eller den særlige Omega 3-olie, som kun du kan sælge mig og som du bare ved ville løse alle mine problemer, så tak, det er pænt af dig men pænt nej tak.)

At genlæse de indlæg er som at læse i en gammel dagbog. Pludselig kan jeg både huske det tydeligere og jeg kan samtidig se en udvikling i det. Det er faktisk den sjove del ved at have en blog med snart 10 års skriverier.

Så dette indlæg er til eftertiden. Vi er midt i en special situation. Hvordan var det egentlig dengang under Corona-krisen?

Coronastatus i Valby

Vi er vel ca. 6 uger inde i denne karantænelignende situation og alt i alt synes jeg, det går udmærket herhjemme. Den værste stress, uro og bekymring, der ramte især mig i starten, er ved at have fortaget sig. Nu lever jeg bare i den her forandrede hverdag, som, hvis jeg skal være helt ærlig, ikke er helt vildt anderledes end min hverdag før.

Vores situation er den, at Søren er hårdt ramt arbejdsmæssigt. At være direktør for Danmarks største hotelkæde er ikke det fedeste job at have lige nu. Silas og Vega går i 7. klasse og de er hjemme og de klarer deres hjemmeskoling rigtig fint.

De passer deres undervisning fra teenage-etagen og er godt med, er mit indtryk. De synes, det er træls, at de ikke kan komme i skole og de savner skolen og vennerne, men jeg synes, de tager det forbavsende ok.

Vega mødes nogle gange med en veninde eller sin kæreste og går en tur om eftermiddagen og Silas hænger ud med vennerne online, hvilket heller ikke så anderledes end før.

Motion og bevægelse

Vi har sat nogle motionskrav til dem, for at det ikke bliver for sumpet. De hedder mindst 30 minutters gang hver dag + 4 dage om ugen med pulsen op (løb) eller styrketræning. Det går lidt blandet med at opretholde det, men det hjælper, at der er nogle helt faste forventninger til det. Så er det bare noget, man skal. Ligesom at tømme opvaskemaskine eller andre ting, man heller ikke gider.

Selv har jeg oppet min træning og træner nu med Rasmus tre gange om ugen og derudover løber jeg en masse små ture (2-5 km). Det giver mig en følelse af frihed, som jeg savner. Vi har stor glæde af at have vores Home Gym og jeg er godt nok glad for at Søren lavede det sidste år.

Men vi udnytter også bare resten af haven til ‘Corona-fitness’.

Business as usual

Arbejdsmæssigt er jeg ikke ramt. Jeg har faktisk om muligt mere at se til, end jeg har haft længe. Dels har jeg over de sidste mange måneder arbejdet på at lave et stort nyt online kursus, som jeg har lanceret, men sandheden er, at jeg mangler nogle småting, for at det er helt færdigt.

Men de første deltagere er jo startet, så mit job består ret meget i at blive færdig med kurset, før de indhenter mig. Jeg har et par ugers forspring, så jeg skal nu nok nå det.

Derudover er der travlt her på bloggen. Der er 25% flere besøgende end samme tidspunkt sidste år og det er dejligt, synes jeg, hvis det er udtryk for, at flere har tid og lyst til at lave mad eller måske endda prøve kræfter med low Carb/Keto.

Den introvertes lidelser…

Det sværeste for mig er, at min alenetid er blevet inddraget.

Selvom det er temmelig fredeligt med to teenagere hjemme, er det mit space, der er blevet invaderet her. Det kan jeg mærke begynder at påvirke mig en smule. Jeg har et stort behov for at være alene.

Vi startede karantæneperioden med at grine af, at nu var livet helt på de introvertes præmisser, men jeg synes måske nok, vi glemte, at de introverte lige fik revet tæppet væk under sig også.

Farvel Paris

I dag skulle jeg have været rejst til Paris på min årlige solotur. Hvert år tager jeg 2 uger alene i den by, jeg elsker og savner. I år var 4. år, jeg skulle afsted.

Det er en tur, jeg starter med at glæde mig til, når jeg kommer hjem. Sidste års tur var lidt dramatisk, fordi Notre Dame brød i brand nærmest for øjnene af mig men uagtet denne ærgerlige oplevelse, er det så godt for mit fysiske og især mit mentale velbefindende at få lov at være mig selv i 14 dage hvert år.

Jeg elsker min familie højt, men dette er noget, jeg har brug for. Og det bliver så ikke i år. Måske og hvis alt går vel skal jeg derned til efteråret men det er usikkert. Og det bliver næppe alene. Tu me manques. Det er fransk for ‘du mangler fra mig’ = jeg savner dig.

Paris - tanker på falderebet

Husprojekter

Søren har selvfølgelig kanaliseret den mikromængde ekstratid, han har, ud i at bygge en ny carport og et udekøkken til os. Det nyder jeg selvfølgelig godt af og det er blevet megafint og hyggeligt, men hvor han finder den slags energi og fremdrift ved jeg sgu ikke lige.

Selv går jeg mest og nusser lidt. Jeg har fået plantet lidt. Jeg har sået gulerødder og radiser og går ellers mest og nusser med det, der kommer op af jorden fra sidste år.

Og så har jeg en havelåge, jeg skal male (øverste billede). Men det er vist mit bidrag.

Og så øver jeg mig i at gå på min slackline, jeg fik til min fødselsdag. Det er mere udfordrende end man skulle tro men er glimrende tidsfordriv.

Men det var altså en ret stilfærdig Corona-update her fra 2500. Hvordan går det jer derude?

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

19 kommentarer til “Corona-update fra Valby”

Skriv en kommentar

  1. Er glad for at du lyttede. ? Forstår godt dit dilemma da jeg savner at kunne følge dig og din familie… Har selv børn på 12 og 16, snart 17 år. ? Er 100 pro alene med dem, deres far svigtede for sidste gang for 5-6 år siden. Ved om nogen hvor svært det er at tale/skrive uden de blander sig. ? Følger med for at blive klogere. ?

    Svar
  2. Kære Jane. Tak for din bog: “Spis dig mæt og glad”, som har mange gode opskrifter. Jeg har købt den gennem Buuks.dk i nov. 2018 og nu konstateret, at jeg har betalt medlemskab af Buuks.dk siden. Det er naturligvis min fejl, at jeg ikke har læst det med småt og fortaget udmelding efter købet af din bog. Det kan aldrig blive din fejl, at jeg har betalt 89,- kr. pr. måned siden uden at få noget. Det er et lusket og tarveligt forretningskoncept (som desværre nok er juridisk uangribeligt), men hvis du har indflydelse på, hvor din udmærkede bog bliver solgt, synes jeg du skal vælge et andet firma. På nettet ligger masser af klager fra andre kunder hos Buuks.dk, som også har følt sig bondefanget. Jeg har klaget til Forbrugerklagenævnet.
    Venlig hilsen Paul Henrik.

    Svar
    • Ej hvor træls! Jeg er slet ikke involveret i den del, men jeg vil straks høre med mit forlag, om det er nogen, de handler med. Tak for heads-up!

      Svar
  3. Jeg er altså også vild med dine personlige indlæg (og også alle de andre). Jeg arbejder (alene) hjemme, så har på den måde masser af alenetid, indtil min kæreste kommer hjem. Jeg begyndte med keto efter dine fine bøger for et par uger siden. Synes det var et godt tidspunkt med udsigt til 4 uger uden sociale arrangementer, men så blev vi alligevel inviteret på middag med dessert i går… Jeg fortsætter, hvor jeg slap og lever med, at jeg har sat mig selv lidt tilbage.

    Svar
  4. Hej Jane, det var et dejligt åbenhjertigt indlæg, elsker nu alle dine indlæg, og opskrifter. Her i huset er det en 2.g som er hjemme som oveni købet fik brækket sit håndled lige efter lockdown startede (rulleskøjter uden håndledsbeskytter!!!!)men det går nu fint. Som ansat hos en speciallæge er jeg, og har været på arbejde, hverdag i denne periode, dog har vi halveret vores patientindtag, og prøver at værne os mod host og nys ved konstant afspritning af “alt og alle”, og indtil nu er det også gået ok. Hvad jeg måske ikke helt er tilfreds med er at jeg ikke kan komme i fitness, før dette dyrkede jeg 3-4 timers spinning om ugen, løftede tunge vægte, det savner jeg som en gal, og ja jeg løber nogle ture, og har også hentet samtlige størrelser kettlebell op fra kælderen og træner så godt jeg kan, men det et bare ikke det samme, og mine knæ er begyndt at gøre ondt fordi løb, og kun løb, er hårdt for knæene synes jeg. Har lavet en del af dine opskrifter så der også er til fryseren, for det må da få en ende en dag så man igen kan komme ud til fitness. Har også netop købt både din forårs- og sommermadplan, som skal nærstuderes. Ellers tror jeg bare vi holder ud, og venter på besked den 10/5 hvor det vil for vores vedkommende blive afgjort om vi kan holde 2.g’erens 18 års fødselsdag, hverken hun eller jeg regner dog med det, så vi er begyndt at tale om en udsættelse. Tak for dine velskrevne bøger, lækre opslag og nemme opskrifter de bliver flittigt brugt her i huset, hvor i hvertfald en af ynglingsretterne er “spicy hvidkål”. Hyg dig og pas på dig selv og familien❤

    Svar
    • Åh de stakkels unge. En 18 års fødselsdag er bare også en stor begivenhed. Her i huset har vi aflyst/udskudt en nonfirmation, men det føles som en lidt mindre ting. Og i det mindste kommer den (forhåbentlig) igen.

      Og jeg forstår virkelig godt du savner træning. Håber snart de åbner lidt op for den del igen..

      Svar
  5. Tak Du har bare Så meget ordet i din magt ????
    Den ekstra tid har jeg brugt på lange gåture. 100 km pr. måned de sidste 2 md.
    Nu skal jeg så bruge den næste tid på at finde ud af hvorfor mit langtidsbs. er steget fra 50 til 60
    Har spist efter Keto princippet siden januar 2019, men nok ramt lidt flere kh i perioder.
    Kan gå i seng med bs på 5,7 sove 10 timer og stå op med bs på 10,3. Det er træls. Faster indtil aftensmad og det er kun faldet til under 7. Har T2.
    Skal nok drikke noget mere vand og lade være med at stresse Det første overskueligt, det næste lidt sværere ? God søndag

    Svar
    • Tak Lise.

      Og æv med det blodsukker. Især æv at også langtidsblodsukkeret er steget. Måske stress, som du også er inde på…

      Faster du for meget måske? Det er jo også en stressor. I hvert fald masser af ting at teste af.

      Svar
      • Tak for svar. Jeg var ikke lige obs på at man kan faste for meget. Troede at det var ok ikke at spise, når der er nok fedt på kroppen at tage af og ikke føler sult? Tror jeg starter forfra med tre måltider om dagen og ser hvad der sker. ?

        Svar
  6. Åh hvor hyggeligt -vi er jo gamle blog friends
    og jeg blogger jo slet ikke fordi livet ramte mig og jeg pludselig ikke havde tid til at udgive relevante indlæg. Men her er jeg så splittet i følelser. Jeg arbejder jo med sårbare unge – både psykisk og i forhold til Corona -så i starten havde jeg mega meget stress over om jeg ville tage det med på job og være skyld i at de blev syge… nu går det bedre men min fritid er så underlig; ser min familie med lidt afstand, pukler i haven, ser ingen venner og veninder real life – savner at spise ude – se en film sammen med andre- at købe ind uden stress over om der nu er for mange mennesker – at slentrer ned af gaden og kigge på mennesker. Jeg bor jo på landet -så i øjeblikket føles det lidt som at være med i Brødrene Løvehjerte; når jeg går hjemme på øen med kirsebærtræerne der blomstrer så smukt i det smukkeste forår i mands minde? -føles det som en lidt uvirkelig stillestående harmonisk verden med mad over bål og den farlige drage Katla(Corona) synes så langt borte – indtil man åbner aviserne, nyhederne eller tager ind til Rosendalen (byen) hvor soldaterne marcherer( politiet og vagter) og ondskaben er så tæt på og alle opslag og begrænsninger/anbefalinger mv ærligtalt føles stressende (men nok også er nødvendige) for Corona lurer alle vegne – men uvirkeligt og skizofrent føles det “Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort! (‘Brødrene Løvehjerte’, Astrid Lindgren) er blevet mit tema

    Svar
    • Det kan jeg virkelig godt følge dig i. Jeg kan sagtens blive lullet ind i at verden ikke har ændret sig her fra min lille bobbel, men så snart jeg bevæger mig ud af den – eller vil bevæge mig ud af den – bliver jeg mindet om at verden ikke er den samme. Og jeg er også begyndt at savne mine venner/veninder og vi begynder at tage hul på andre måder at ses. Gåture, hygge i haven med afstand osv. Det hjælper, synes jeg.

      Savner at du starter med at blogge igen :)

      Svar
  7. Har arbejdet hjemmefra siden 17.3. Dårlig timing med nyt IT-system, som vi stadig ikke er ordentlig inde i og corona har sat mig og mine 10 kolleger på overarbejde og “interessetimer” i stor stil… Det er hårdt, men heldigvis holder jeg fast i min weekend og min-efter-arbejdstid-frihed. Jeg er begyndt løbetræning på Runners DK Virtuelle Løbeskole. Perioden med hjemmearbejde har i høj grad trigget min sukkertrang, og det er gået helt amok.

    Til gengæld prioriterer jeg bedre tid til at lave/forberede min morgenmad og frokost, og når nu jeg går i Kickstart 2.0-mode, er det nok en meget god idé.

    Så ingenting er vel så skidt, at det ikke er godt for noget….:-)

    Svar
    • Sejt at du holder fast i alenetiden. Det er så vigtigt selv at sætte de grænser. Mit job er jo også ekstremt grænseløst og hvis jeg ikke selv lukker ned/går offline, kan jeg arbejde 24/7. Det går jo ikke :)

      Svar
  8. Tak for din side. Hvis jeg savner noget herpå, så er det at kunne zoome ind, så jeg kan se nærbilleder af al din lækre mad!

    Svar