Kylling Alfredo (med spidskål)

Kylling Alfredo eller Chicken Alfredo, som den også kaldes, er en populær pastaret med kylling og bacon og sovs med smør og parmesan. Her har jeg byttet pastaen ud med spidskål, og du har derved en variant, der både er Low Carb og Keto-venlig og hvor der faktisk også er sparet på kalorierne. Sidstnævnte bruger vi jo normalt ikke meget krudt på, men jeg tror, at mange faktisk glemmer hvor mange kalorier, der også gemmer sig i pastaretter fx. At bytte til fintstrimlet spidskål er derfor på alle måder en god idé.

Kylling Alfredo med spidskål

Strimlet spidskål har en rar og mild smag og er nem at spise. Vender man den oven i købet i en dejlig sovs, ryger de endnu nemmere ned. Også hos ungerne. Vil ungerne gerne have pasta og de voksne spidskål, kan man servere begge dele ved siden af. Det går helt fint også.

For dekorationens skyld brugte jeg et lilla og et grønt spidskål i min kylling Alfredo. Det ser så festligt ud.

Opskriften her er faktisk fra min bog Madglad og billederne er taget af min yndlingsfotograf Columbus Leth. Denne opskrift var med i afsnittet om Mad på 30 minutter. Faktisk foretrækker jeg, at al min mad er lavet på 30 minutter :)

Kylling Alfredo - Chicken Alfredo - Keto opskrift på denne børnefavorit

Kylling Alfredo (med spidskål)

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
4
|
20 min

Ingredienser

  • 2 spidskål
  • 150 g bacon
  • 400 g kyllingeinderfilet
  • 30 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • 2,5 dl piskefløde
  • 150 g parmesanost revet
  • salt og friskkværnet peber
  • ¼ tsk stødt muskatnød

Sådan gør du

  • Snit spidskål så fint du kan og sæt den til side.
  • Skær kyllingeinderfileter og bacon i mindre stykker og steg dem i en sauterpande, til kyllingen er gennemstegt og baconstykkerne sprøde. Tag begge dele af panden og læg dem til side, men lad baconfedtet blive i panden.
  • Put smør og hvidløg ned i panden. Steg det et par miutter og tilsæt så piskefløden. Lad det koge op og simre i ca. 5 minutter. Tilsæt herefter revet parmesan og rør godt, imens sovsen bliver tyk. Smag til med salt, friskkværnet peber og muskatnød.
  • Hæld det fintsnittede spidskål og de stegte kylling- og baconstykker ned i sovsen og vend det hele godt rundt. Server.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

11 kommentarer til “Kylling Alfredo (med spidskål)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg hsr lige et spørgsmål til kylling Alfredo sovsen. Når jeg laver den bliver den grynet. Hvad gør jeg forkert?
    Tak for en super god hjemmeside den har hjulpet os meget til at komme igang med keto.
    Hilsen Randi Holmberg

    Svar
  2. Hejsa,
    Jeg har købt alle dine andre bøger og hæfter, men var skuffet over det neopafsluttede forløb – da retterne bare var de samme igen og igeb.

    Derfor vil jeg gerne – INDEN jeg skriver mig op til din nye bog – spørge dig om den er fyldt med nye opskrifter, eller om der er nogle gentagelser fra alt det andet materiale jeg har købt.

    På forhånd tak, Vibeke

    Svar
    • Hej Vibeke

      Opskrifterne i bogen er primært nye opskrifter med enkelte favoritter her fra bloggen, som der altid er i mine bøger. Men du kan bare vente, til den udkommer og så kan du lige bladre i den i boghandlen for at se, om du synes, den indeholder noget, du kan bruge.

      Jeg synes, det er fint, at du ved med dig selv, at det for dig fungerer bedst hele tiden at spise nye retter. For størstedelen er succesraten langt større ved at gentage retter og spise favoritter i rotation. Fx spise de samme spejlæg hver morgen og de samme favoritter til frokost/aften. Lidt ligesom alle de år, hvor man spiste havregryn til morgen og rugbrød til frokost. At spise det samme ofte er et gennemtestet trick til at regulere appetitten og spise mindre. I modsætning hertil står buffet-effekten, hvor de mange nye smage og muligheder altid gør at folk spiser mere end de ellers ville. Mit mål med den nye bog er at få folk til at spise mindre (så de taber sig). De kostplaner, jeg har lavet dertil, er derfor også baseret på gengangere og på at spise rester fra det foregående måltid. Det er 100% et bevidst valg fra min side.

      Det lyder ikke til at det er det, du gerne vil have. Men det kan du prøve at tage et kig på, når bogen udkommer.

      Svar
  3. Øj, det ser lækkert ud og lyder ret nemt :-D
    Jeg har tit salat med stegt kylling med til frokost på arbejdet og jeg er traaaaat af det. Dette kunne være en glimrende afløser.
    Glæder mig allerede :-)

    PS. Jeg vil nok bruge et lilla spidskål i stedet for et lille spidskål ;-)

    Svar