Madbanditten

LCHF - Madbanditten
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • Keto på 4 uger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • Sådan taber du dig (e-bog)
    • 5 hemmeligheder til vægttab med Keto (e-bog)
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • Low Carb Vegetar (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • Madbandittens juleopskrifter (e-bog)
    • SHOP
    • International publications
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Kager
    • Desserter
    • Is-opskrifter
    • Lækkerier
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • Kickstart
  • KETO
    • Keto bøger
    • Kickstart
    • Keto vægttab: Resultater og billeder
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til KETO
    • KETO vægttab
    • KETO Living
    • Forskellige typer KETO
    • Keto og kaffe
    • Keto og antiinflammatorisk kost
    • Keto uden mælkeprodukter
    • Keto og sødemidler
    • Keto og alkohol
    • Keto og frugt
    • KETO og kolesterol
    • Keto og sygdomme
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • Carnivore Diæten
    • Ketogen diæt til epilepsi
    • KETO produkter
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO madplan
  • Alt om Keto på 1 side
  • LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Maveproblemer
      • Fordøjelse og maveproblemer
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler
Hjem » Ketose » MCT olie – hvad er det og er det nødvendigt på Keto?

MCT olie – hvad er det og er det nødvendigt på Keto?

25. februar 2020 af Jane Faerber 21 kommentarer

MCT olie - hvad er det og skal man bruge det på Keto og til at komme i ketose?

Hvad er MCT-olie og er det noget, man skal bruge på Keto? Jeg fornemmer, at der er en del buzz om MCT-olie ude på det store internet. I hvert fald er dette spørgsmål landet hos mig utroligt mange gange på det sidste og det er jo en glimrende anledning til at se nærmere på denne lidt specielle olie og hvad den kan og ikke kan.

I dette indlæg kommer jeg igennem disse punkter:

  • Hvad er MCT olie?
  • Hvorfor du måske skal tage de hurtige markedsføringsbudskaber med et gran salt
  • Hvem kan have gavn af olien?
  • Ulemperne ved MCT-olie

Sæt dig godt til rette og læs med.

Hvad er MCT olie?

MCT står for Medium Chained Triglycerides (på dansk ‘mellemkædede fedtsyrer’). Disse fedtsyrer findes i alt muligt men især i kokosolie, hvor fedtsyrerne til MCT olie oftest er ekstraheret fra.

Det interessante ved disse mellemkædede fedtsyrer er, at de optages anderledes i kroppen end andre fedtsyrer. De transporteres nemlig direkte til leveren, hvor de omdannes til ketonstoffer, som herefter frigives til blodet, hvor de kan blive brugt som energi.

Denne hurtige og ubesværede omdannelse til ketonstoffer er ikke uden betydning, hvis vi har en kontekst, hvor mængden af ketonstoffer spiller en rolle for resultatet. Her tænker jeg især på brug af den terapeutiske ketogene diæt til fx epilepsi eller Alzheimers.

En kontekst kunne også være, at ens gamle mor havde fået Alzheimer’s og at det var en helt urealistisk opgave at sætte hende på ketogen kost. Her kunne MCT olie som tilskud måske hjælpe til at opnå korte periode af klarhed.

MCT olie - hvad er det og skal man bruge det på Keto og til at komme i ketose?
Illustration lånt fra Mary Newport’s foredrag:
Improvements with MCTs and a Ketone Monoester in a case of Alzheimer’s på MHS 2020.

MCT olier i markedsføringssammenhænge

Desværre bliver det ofte oversat til, at  MCT-olie er sådan en mirakelolie, hvor du kan ‘komme i ketose’ uden alt det bøvl med at skulle skære ned på kulhydraterne. Og den del er faktisk ikke helt usand. Det er sandt, at du kan tilføre MCT olie i en kontekst af en kulhydratrig kost og herefter måle ketonstoffer i blodet eller urinen.

Men det at være i ketose har ingenting med vægttab at gøre og markedsføringen spiller ofte på, at det er to sider af samme sag. Det får mange mennesker til at gå galt i byen. For at måle ketonstoffer i blodet eller urinen efter at have tilført dem via et udefrakommende produkt siger ingenting om din krops evne til at dykke ned i egne fedtlagre efter energi.

Vægttab kræver desuden stadig et kalorieunderskud. Uanset om du er i ketose eller ej. Det er vigtigt, at vi lige holder de to ting for øje og ikke begynder at blande ting sammen.

MCT olie kan man derfor bruge eller lade være, men man skal nok tage de hurtige marketingsbudskaber med et heftigt gran salt.

Hvem kan have gavn af MCT olie?

Jeg synes bestemt, der er en plads til brug af MCT-olie (og andre typer eksogene ketonstoffer). Lad os prøve at se på nogle relevante sammenhænge her.

Terapeutisk ketogen diæt

Ønsker man at bruge terapeutisk ketogen diæt til sygdomslindring til fx epilepsi eller som led i en behandlingsstrategi, kan tilskud af MCT være relevant. Dette er dog selvsagt en meget anderledes situation end at ønske at bruge Keto til vægttab eller livsstil.

Koncentrationsfremmende

Jeg synes også, at MCT-olie kan have en plads som et koncentrationsfremmende tilskud. Mange Keto-entusiaster, inkl. mig selv, bruger jo ofte Keto, fordi vi elsker det skærpede fokus, det medfører at være i ketose eller fordi det tillader os at koncentrere os i længere tid, end når vi kører kulhydrat/blodsukkershowet. MCT olien oplever mange giver et yderligere lille skub her.

Faste

Det samme gælder også, hvis man gerne vil faste. Faste er jo i sagens natur kaloriefrit, men for dem, som har brug for en lille krykke i starten, kan lidt MCT olie være det, der giver et lille energiboost i fraværet af mad.

Langvarig Keto-flu

Jeg kan også godt se, at der kan være en gavnlig brug af MCT-olie hos dem, der virkelig lider i overgangsfasen. På mit Kickstart-kursus er oplevelsen overordnet, at de fleste lider lidt den første uge eller to og så vender det, energien kommer tilbage, den gode, langvarige mæthed indfinder sig og de føler sig nærmest høje af energi og lykke. Alt er godt.

Men så er der et mindretal, som bare lider. Og jeg siger dig, de lider. Det er ikke helt lykkes mig at isolere det til en bestemt type eller til en bestemt variant/strategi, de benytter sig af, men jeg tænker, at dette kunne være et fint sted at teste tilskud af MCT-olie.

Der er angiveligt ikke den rette energiforsyning af ketonstoffer til hjernen og det er den, vi kunne prøve at hjælpe på vej med tilskuddet.

Sportsperformance

Ift. sportsperformance kan jeg også fint forestille mig, at tilskud af MCT-olie kunne bidrage med ekstra, letanvendelig energi. Lidt på samme måde som at atleter på traditionel kost vil tilføre et letoptageligt glukosetilskud inden træning.

Ønsker du at bruge MCT-olie til noget af ovenstående, får du bedst effekt ved at kombinere det med en veltilrettelagt Keto-kost.

Hvad er ulemperne?

Det er hårdt ved maven. Forbered dig på at tilbringe de kommende timer på toilettet, hvis du er uvant med at bruge den eller hvis du har en sart mave. Man kan formentlig opbygge sin tolerance ved at trappe langsomt op, men det er ærligt talt aldrig lykkes mig.

Det kan givet vis også variere fra type til type eller mærke til mærke. Jeg bruger ikke selv MCT olie af netop denne grund, så min erfaring med det er begrænset.

Fedt = tomme kalorier

En anden ulempe er også, at det er fedt, hvilket vil sige, at det er næringsfattigt og energirigt. Hvis målet er kalorieunderskud, er det måske ikke den klogeste brug af kalorierne. I hvert fald slet ikke de der 500 kcal’s fedtdrikke, der er meget populære. Et bedre – og sundere valg – ville nok være at bruge kalorierne på et måltid med kød, grøntsager og fedt.

Læs også: Bulletproof coffee

Quick-fix mindset

MCT olie skriver sig på den måde også nemt ind i quickfix-mindsettet. Det er klart nemmere at tilføre noget, end det er at tage sine dårlige vaner op til revidering. Men den kedelige nyhed er desværre stadig, at du vægttabsmæssigt kommer længere ved at fokusere på kulhydratrestriktion og på at spise en veltilrettelagt Keto-kost end på at tilføre endnu en næringsfattig fedtkilde.

En anden ulempe for en naturromantiker som mig er også, at koncentreret MCT olie, som vi kan købe i helsekostbutikker, ikke forekommer naturligt i naturen. Jeg ved ikke, om det har nogen betydning, men det er nogle gange det perspektiv, jeg vælger at se ting i,  når jeg er i tvivl.

Kan man ikke bare bruge kokosolie?

Jo, det kan man formentlig godt. Kokosolie består angiveligt af ca. 20-50% mellemkædede fedtsyrer (afhængigt af hvem du spørger), så den vil jo være mindre koncentreret end en 100% koncentreret MCT-olie.

En tiltrækkende egenskab ved MCT er også, at den er smagsneutral, hvilket betyder, at den er nem at bruge i fx mayo, dressinger og lign. Men igen, hav toilettet i nærheden 😉

Jeg håber, dette hjalp dig til bedre forståelse af hvad MCT olie er og hvad den kan og ikke kan bidrage med, så du kan træffe dit eget valg, om det er noget for dig.

Mere energi og vægttab uden sult?

Giv Keto et ærligt skud i 4 uger og mærk selv, hvor godt det føles at have en fedtforbrændende krop🔥

Start her: Keto på 4 uger

Måske vil du også læse

  • Hvor meget fedt må jeg spise på KETO - LCHF ?Hvor meget fedt skal jeg spise på KETO / LCHF?
  • Energiberegninger - hvor finder jeg energiberegninger på Madbandittens opskrifterEnergiberegninger
  • Hvorfor drikke kaffe med kokosolie? Hvordan, hvor meget og hvorfor putte kokosolie i sin kaffe.Hvorfor drikker du kaffe med kokosolie?
  • Keto - hvorfor er det så svært at få langvarig succes med Keto?Langvarig succes med Keto – hvorfor er det så svært?

Skrevet i: Ketose, Vægttab

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. Lykke Rasmussen skriver

    10. februar 2021 kl. 03:58

    Hej Jane
    Grunden til at jeg er startet på Keto er at få glæde af den nedsatte appetit som ketosen giver, da jeg i mange år har lidt af at være sulten. Jeg har været igang i 1,5 uge nu og er stadig ikke i ketose og mærker ingen appetit regulering. Jeg holder mig under 20 gram kh om dagen, spiser ingen sødestoffer, spiser mig mæt ved hvert måltid. Min kæreste derimod som også er startet på keto for 1,5 uge siden har allerede fået mindsket appetit og som jeg læser rundt omkring er det også tilfældet med mange andre. Jeg sover ikke så godt om natten, står op dagligt kl 2 efter 5 timers søvn pga jeg lider af hovedpine hver nat og det har jeg lidt af i mange år. For lidt søvn kan også skabe sult, kan det være med til at jeg ikke mærker nedsat appetit og ikke kommer i ketose?
    Hvad kan jeg gøre? Virker kh restriktion på alle? Jeg mistænker at den er helt gal med mine sulthormoner efter at ha været på sulte Kure i mange år, kan der være noget om det?
    Mvh Lykke

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      10. februar 2021 kl. 08:11

      Hej Lykke

      Min første tanke er, at du har glemt saltet? Alt, du beskriver, peger i den retning.

      Min næste tanke er, at du formentlig underspiser. Dvs. spiser for lidt protein især og sikkert også for lidt fedt. Især i starten, hvor kroppen skal vænne sig til fedtforbrændingen, kan det være en stor hjælp at få fedtet via maden. Når kroppen er vænnet til fedtforbrændingen, kan man skrue ned på den del og lade kropsfedtet overtage.

      En sidste (mis)tanke er, at du er normalvægtig. Det komplette fravær af appetit ses ofte i den overvægtige krop, mens den normalvægtige krop mere oplever en form for god appetitregulering og mere stabil energi.

      Og flere års sult spiller helt sikkert ind også. At tage en periode hvor du spiser til mæthed er som regel en god løsning her. At få søvnen på plads er også afgørende for appetitreguleringen men søvnen følger de andre ting, jeg lige har skrevet.

      Fortsat god ‘rejse’.

      Svar
      • Lykke Rasmussen skriver

        11. februar 2021 kl. 05:20

        Hej igen
        Jeg får saltshot morgen og aften. Jeg får mellem 110-140 gram protein dagligt og godt med fedt. Ja jeg vejer 5-7 kg for meget så det er ikke så galt. Jeg vejer 72 kg og er 165 cm høj

        Svar
        • Jane Faerber skriver

          11. februar 2021 kl. 08:10

          Ok 🙂 jeg får jo ikke mange oplysninger at arbejde med så jeg svarer bare ud fra hvad jeg ser generelt sker.

          Svar
  2. Mia Vestergaard skriver

    5. februar 2021 kl. 08:10

    Hej Jane,
    Jeg er nysgerrig på Keto boldtab. Jeg spiser efter “4 uger på Keto” og har det fantastisk i min krop🙏🏻. Jeg har målt om jeg er gået i ketose og tallene har set sådan her ud: Efter 11/2 uge: 1,5, efter 21/2 uge 0,6 og her efter 31/2 uge 0.3. Findes der nogen forklaring på dette?
    Mvh Mia

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. februar 2021 kl. 08:50

      Ja måske men start gerne med at læse mit svar til dig fra da du spurgte i går. Du finder det hele HER

      Svar
  3. Birgitte Reitz skriver

    19. oktober 2020 kl. 09:09

    Hej Jane. Jeg tager hver morgen en skefuld af Møller’s Tran. Hvad er din mening om det, er det tomme kalorier, eller har det en positiv virkning at ta’ ekstra olie i forhold til den mad man spiser, når man spiser efter principperne i dine bøger? Mvh Birgitte

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      19. oktober 2020 kl. 09:35

      Det tror jeg er helt fint. Det svarer til den torskelevertran (Cod Liver oil fra Nordic Naturals), som jeg tager. Jeg kender ikke kvaliteten af Møllers Tran men jeg ved at den fra Nordic Naturals vinder tests på renhed, kvalitet osv.

      Jeg opfatter det som et kosttilskud. Om det er unødvendigt tør jeg ikke sige. Jeg tager 1 tsk hver dag. Det er ca. 40-50 kcal så ikke alverden.

      Svar
  4. Bodil skriver

    13. oktober 2020 kl. 19:55

    Hej Jane.
    Så vidt jeg husker, så har du tidligere skrevet, at du ikke tror på nogen helbredende virkning af bladsellerijuice!
    Den medicinske seer Anthony William beskriver bladsellerijuice som helbredende på mange sygdomme og vægttab.
    Hvad gør, at du ikke tror på En helbredende virkning også til vægttab?

    Jeg vil gerne spise 2 daglige måltider. Dvs. Faste fra kl 18- kl 11 dagen efter.
    Jeg faster vel stadig, hvis jeg drikker bladsellerijuice el andet grøntsagsjuice fx kl 8 hver dag?
    Har du et godt forslag til en grøntsagsjuice?

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      14. oktober 2020 kl. 07:33

      Hej Bodil

      Det er bare fordi Anthony William er en svindler og der ingen helbredende virkning er af sellerijuice. Hvis man fx drikker det og samtidig ændrer andre vaner, så man kommer i kalorieunderskud, vil både helbred og vægt forbedres. Det er bare ikke pga. sellerijuicens ‘helbredende virkning’.

      Når du drikker grøntsagsjuice, slutter du din faste. Det gør alle kalorier. Ting som juicefaste og den slags giver derfor ingen mening. Faste er dog heller ikke nødvendigt for vægttab, så hvis det fungerer for dig at drikke grøntsagsjuice om morgenen og herefter spise to måltider, kan det sagtens være din valgte strategi. Jeg ved ikke om jeg har forstået den del af dit spørgsmål.. Spørg igen, hvis jeg har svaret på det forkerte 🙂

      Svar
  5. Grethe Bruhn skriver

    9. maj 2020 kl. 18:14

    Kære Jane
    Jeg er begyndt at få gigt i mine fingrenes led desværre. Har du kendskab til om keto har en positiv effekt på det? Jeg har tænkt at fordi der er meget protein i rødt kød, som vist er med til at forsure kroppen, kunne jeg måske vælge proteinrige bælgfrugter I stedet. Hvad mener du om det? Tak for en god blog 🤗
    Venlig hilsen Grethe

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      9. maj 2020 kl. 18:48

      Keto har ofte god effekt på gigt, er min erfaring. Med det mener jeg lindrende. Det forsvinder ikke.

      Den der teori med at noget som kød er forsurende er ikke underbygget i den videnskabelige litteratur, så det kan du se bort fra. Til gengæld kan bælgfrugter forværre autoimmune sygdomme, så det ville være et skidt bytte for dig.

      Svar
      • Mads Ingemann skriver

        11. august 2020 kl. 15:55

        Keto hjælper meget på gigt. Jeg har haft brækket hoften og døjer meget med smerter men ikke når jeg er i dyb ketose. Det sænker inflammationen så meget at jeg slet ikke kan mærke smerter.

        Jeg kan så mærke det med det samme når jeg synder og spiser sukker eller drikker alkohol. Smerterne er tilbage med det samme og i en grad så jeg ofte ikke kan sove…

        Svar
  6. Tine skriver

    23. april 2020 kl. 14:12

    Hej Jane.

    Hvilken olie vil du anbefale til olieshots? Har taget af min olivenolie et par gange. Dét kan ikke anbefales 😂 I hvert fald ikke til mig..
    Hvad bruger du?
    Bedste hilsner Tine

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      23. april 2020 kl. 14:32

      Åh det er godt nok mange år siden jeg har taget olieshots. Jeg kan dårligt huske, hvad jeg brugte. Olivenolie, tror jeg. Jeg er ikke så sart med den slags. Jeg kyler det bare ned. En kop kaffe eller te med lidt kokosolie er en anden vej at gå, som måske føles mindre brutal 🙂

      Svar
      • Tine skriver

        28. april 2020 kl. 22:59

        😂
        Her blir det osse blot “kylet ned”! Men altså smagen af olivenolie som shots ødelægger fuldstændigt glæden ved at spise en lækker salat med olivenolie på..så må nok ty til the med kokosolie..bruger det egentligt kun hvis jeg er lidt småsulten. Men tak for svar👍🏻😃

        Svar
  7. Sara skriver

    24. marts 2020 kl. 10:07

    Hej Jane.
    Hvilken MCT olie anbefaler du ?
    Vh Sara

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      24. marts 2020 kl. 10:12

      Jamen som jeg skriver, så anbefaler jeg ingen. Det er ikke noget, jeg selv bruger.

      Svar
      • Sara skriver

        28. marts 2020 kl. 13:01

        Ok, dén havde jeg ikke lige fanget. Sorry og tak for svar.

        Svar
  8. Astrid skriver

    26. februar 2020 kl. 08:34

    Kære Jane, tak for dette (som altid) gode og informative indlæg! Vil lige komme med et par erfaringer, bare fordi jeg selv synes, det er så spændende at læse om andres oplevelser, ha ha!
    Jeg har i 2 1/2 måned levet efter ketoprincipperne, du beskriver i din ketobog (som jeg stadig finder ny inspiration i, tak for det!) med tre daglige måltider. Jeg er normalvægtig, men tager medicin mod kronisk migræne, som desværre har den bivirkning, at det øger appetitten særligt efter kulhydratrig mad pga. antihistaminerg virkning. Der har jeg i den grad oplevet, at keto har hjulpet mig til at have kontrol over min appetit, så jeg holder min vægt. Derudover er jeg sluppet for daglige omgange bøvs, fis (sorry!) og oppustethed. Imidlertid har jeg haft oplevelsen af, at morgenmaden gjorde mig lidt ‘tung’ og træg, uanset om den var ægge- eller kødbaseret, og det var ikke den bedste måde at komme i gang med dagen på. Jeg er derfor lige så stille begyndt at eksperimentere lidt med intermittent fasting, i en form med kaffe med MCT om morgenen. Så er det jo ikke reel faste, men for mig betyder det, at jeg får en tilfredsstillelse og ro i krop og hoved, som jeg ikke har, når jeg kører rigtig IF (eller rettere 18:6) uden kalorier i 18 timer. Så her hjælper MCT mig godt – og også bedre end kokosolie i kaffen. Det er muligvis bare en forestilling, men den virker i hvert fald for mig 😊
    Gode hilsner Astrid

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      26. februar 2020 kl. 09:05

      Ej så fint at høre, Astrid. Migræne er jo netop også et af de områder, hvor selve ketosetilstanden og ketonstofferne kan spille en rolle i lindringen.

      Og IF er jo et super måltidsmønster og bliver jo hurtigt second nature for mange, der spiser Keto. Er det ikke pudsigt, at man kan opleve bedre energi uden mad end med? Det stopper aldrig med at forbavse mig, hvor magisk kroppen er her. Og hvis et skud MCT er det, der skal til for at opnå den rette effekt, er det bare tegn på at det er helt rette valg.

      Svar
  • Følg mig på Facebook
  • Følg mig på Instagram
  • Følg mig på Twitter
  • Følg mig på Pinterest
Jane Faerber
OM MIG • KONTAKT • BØGER
Jeg hedder Jane, og det er mig, der blogger her på Madbanditten. Udover at blogge skriver jeg bøger og holder foredrag. Alt sammen om mad og sundhed og livet ind imellem.

TILMELD NYHEDSBREV OG MODTAG E-BOGEN FOR 0 KR

signup

KETO MADPLAN

keto

KICKSTART – ONLINE KURSUS

keto

BØGER OM KETO

keto

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN

Follow

Emner på bloggen

© Madbanditten 2014 All rights reserved
logo
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • Keto på 4 uger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • Sådan taber du dig (e-bog)
    • 5 hemmeligheder til vægttab med Keto (e-bog)
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • Low Carb Vegetar (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • Madbandittens juleopskrifter (e-bog)
    • SHOP
    • International publications
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Kager
    • Desserter
    • Is-opskrifter
    • Lækkerier
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • Kickstart
  • KETO
    • Keto bøger
    • Kickstart
    • Keto vægttab: Resultater og billeder
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til KETO
    • KETO vægttab
    • KETO Living
    • Forskellige typer KETO
    • Keto og kaffe
    • Keto og antiinflammatorisk kost
    • Keto uden mælkeprodukter
    • Keto og sødemidler
    • Keto og alkohol
    • Keto og frugt
    • KETO og kolesterol
    • Keto og sygdomme
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • Carnivore Diæten
    • Ketogen diæt til epilepsi
    • KETO produkter
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO madplan
  • Alt om Keto på 1 side
  • LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Maveproblemer
      • Fordøjelse og maveproblemer
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler