Kiks med rygeostecreme

Disse små sprøde ostekiks med rygeostcreme og lakserogn er en virkelig dejlig appetizer til velkomstdrinken og der er med garanti ikke nogen, der vil spekulere over, at den er Low Carb.

Kiksene er lavet af ost og de er supernemme. Laver du dem dagen før, kan du lige lune dem kort i ovnen. Så genvinder de deres sprødhed. Rygeostcremen kan også laves dagen før, så du bare skal samle dem på selve dagen.

Som en, der elsker nytår og som har holdt mange nytårmiddage efterhånden ved jeg, hvor vigtigt det er, at man ikke skal stå og lave det hele i sidste øjeblik. De år, hvor jeg er endt med sådan en løsning, har jeg været helt udmattet, når gæsterne kom.

Og det er jo ikke den bedste start på en festlig aften.

Server de lækre ostekiks sammen med en velkomstdrink – fx denne French 75 uden sukker.

En anden og virkelig populær idé til appetizer er det store charcuteriebræt.

Se også: Alle mine opskrifter til en vellykket nytårsaften

Kiks med rygeostcreme - glutenfrie kiks - dejlig appetizer til velkomstdrinken Kiks med rygeostcreme - glutenfrie kiks - dejlig appetizer til velkomstdrinken

Kiks med rygeostcreme - glutenfrie kiks - dejlig appetizer til velkomstdrinken

Kiks med rygeostecreme

Udskriv Pin
Dejlig lille appetizer.
8
|
1 t

Ingredienser

Kiks

  • 200 g revet ost fx parmesan og cheddar
  • 50 g smør
  • 4 spsk pofiber
  • 1 håndfuld hakket persille eller anden krydderurt

Rygeostecreme

  • 100 g rygeost
  • 2 spsk fløde
  • 4 spsk cremefraiche 38%
  • Saften fra ca 1 citron
  • 1-2 tsk fibersirup eller honning i dagens anledning
  • salt og friskkværnet peber

Til servering

  • 1 glas lakserogn alternativt stenbiderrogn, ørredrogn eller bare røget laks
  • lidt hakket rødløg
  • friskhakket dild

Sådan gør du

Kiks

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør til du har en sammenhængende dej.
  • Form dejen til en kugle og lad den hvile på køl i ca. 1 time.
  • Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir og udstik kiks i den ønskede form.
  • Læg kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir med lidt mellemrum, da de godt kan flyde en anelse ud.
  • Bag dem i ca. 5 minutter, til de er gyldne.
  • Læg kiksene på en bagerist og lad dem køle af.

Rygeostecreme

  • Rør alle ingredienserne til cremen sammen og smag til. Du kan bruge stavblender, hvis du vil have den helt glat.
  • Lad cremen hvile på køl til den skal bruges. Kan evt. laves dagen før.
  • Vær varsom med salt, både kiks og lakserogn er ret salt
  • Ved servering fordeles en lille skefuld creme på hver kiks og der pyntes med finthakket rødløg, lakserogn og lidt frisk dild.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Kiks med rygeostecreme”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kastede mig straks ud i french 75 igår, skulle jo prøves, inden det serveres, sikke undskyldning for at få både gin og bobler, smagte skønt.
    Min tanke var også, hvad er det lige for nogle lækre hapser på billedet.
    De passer så perfekt til vores før det nye år med vennepar imorgen.
    Tak for lækker inspiration og en masse tankevirksomhed i 2019
    Godt nytår Jane ?? ??

    Svar