KETO-bogen som lydbog

Keto-bogen er nu udkommet som lydbog! Det betyder, at du nu kan lytte til mig, der fortæller dig alt, du skal vide for at få succes med vægttab på Keto, imens du laver andre sysler.

Kan du huske, at jeg fortalte, at mit forlag havde besluttet at prøve at lade Keto-bogen udkomme som lydbog, og vi endte på en løsning, hvor jeg selv skulle indtale den i stedet for at få en professionel oplæser på?

Jamen det er nu en realitet. Og den er selvfølgelig indtalt på JYSK som aftalt – haha!

Ej det ved jeg faktisk ikke, om den er, men jeg taler jo lidt jysk, trods at det er mere end 20 år siden jeg har boet i Jylland. Nogle mennesker ryster åbenbart aldrig den dialekt af sig.

Det var dødsjovt at prøve at sidde i studie og indtale en bog, man selv har skrevet. Og jeg håber, at I der lytter til lydbøger, bliver glade for den.

Bogen findes pt. i disse streamningtjenester:

Kun teorien som lydbog

For god ordens skyld vil jeg nævne, at det kun er de +60 siders teori, jeg har indtalt. Ikke opskrifterne.

Bogen er jo super-informationspakket. Den indeholder vitterligt alt man skal vide for at få succes med Keto til vægttab.

Og den kan sagtens læses flere gange for at få alle detaljerne til at falde på plads.

Og er du typen, der holder af at få hældt viden på, imens du går tur eller laver havearbejde, laver mad, kører i bil, slapper af i sofaen eller hvornår folk nu benytter sig af lydbøger, så kan du altså nu have mig med i ørerne.

Vil du hellere læse, kan du finde bogen her: Keto – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
Keto-bogen som lydbog

KETO-bogen som lydbog

Udskriv Pin
|

Ingredienser

  • Mofibo
  • Nextory
  • Bookbeat
  • Bookmate

Sådan gør du

  • Meget mere ved jeg faktisk ikke.
  • Jeg tror ikke, man kan købe den som selvstændig udgivelse endnu. Hvorfor ved jeg faktisk ikke...

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “KETO-bogen som lydbog”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har været ved at tilmelde mig keto kuren men da det kom til at jeg skulle betale så det udenlandsk ud og det brød jeg mig ikke om så håber meget at du kan hjælpe mig vh Kirsten

    Svar
    • Hej Kirsten
      Jeg synes ikke umiddelbart, vi har noget udenlandsk i betalingen. Vi bruger danske Quickpay og herefter skal din betaling godkendes med nem ID. Send gerne skærmbillede af det til [email protected] – så kan vi lige kigge på det.

      Svar
  2. Hej Jane!
    Havde jeg dog bare vist det inden jeg köbte bogen, der er skrevet saa smaat, at jeg skal sidde med en lup naar jeg laeser. Og det gider jeg altsaa ikke, saa med en hörebog ville det vaere saa meget nemmere for saadan en gammel kone, som mig!
    mange hilsner og ha en dejlig advent
    fra Anni i Wien

    Svar
    • Ja, den tekst har vi hørt meget for. Vi har gjort den lidt tydeligere i nyere oplag og skiftet fonten helt ud til nye bøger.

      Svar