Vietnamesiske kødboller

Disse vietnamesiske kødboller smager skønt og så har de for mig en ekstra dimension af god smag, for jeg skal nemlig besøge Vietnam for første gang næste år. Efter at have rejst meget i Thailand igennem årene, har vi nu endelig taget os sammen til at prøve Vietnam.

Det glæder jeg mig så meget til.

I mellemtiden er det jo oplagt, at jeg leger lidt med det vietnamesiske køkken – eller i hvert fald med de vietnamesiske smage, og her er disse vietnamesiske kødboller så skønne. Jeg spiralerede lidt kinaradise, squash og gulerod og dryssede med mynte og peanuts. Lækre, lækre sager.

Det er dejligt at tænke på at der venter en time out til næste år. Også selvom der er lang tid til. Der har været så fart på herhjemme og når jeg tænker tilbage på året er jeg så taknemmelig for alt det, det bragte, men jeg bliver også lidt forpustet og lover mig selv lidt mere tid til ro og fordybelse næste år.

Som du måske ved, skiftede Søren job i starten af året og det har betydet at han har brugt nogen flere ressourcer på arbejdet end han plejer. Snart venter hans 1-års mærke og det kan forhåbentlig give lidt ro til næste år.

Ungerne er pludselig rykket op i 7. og det føles som et blink med øjet siden jeg skulle følge dem ned i skolen til første skoledag. On lidt fylder de 14. Vega er snart lige så høj som mig og Silas har gang i en crazy vækstspurt. Jeg kan slet ikke følge med.

Er det sådan det er at blive ældre? Jeg tror det…

Nå men tilbage til de vietnamesiske kødboller. Nyd denne dejlige opskrift, som smager lige så dejligt som den er pæn og indbydende at se på.

Vietnamesiske kødboller - opskrift på krydrede kødboller med inspiration fra Vietnam Vietnamesiske kødboller - opskrift på krydrede kødboller med inspiration fra Vietnam

Vietnamesiske kødboller - opskrift på krydrede kødboller med inspiration fra Vietnam

Vietnamesiske kødboller

Udskriv Pin
4
|
30 min

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød
  • 2 spsk fiskesovs
  • 2 fed hvidløg finthakket
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk fibersirup
  • 2 forårsløg
  • 1 citrongræs
  • 2 tsk salt og friskkværnet peber
  • smagsneutral kokoslie til stegning´

Dressing

  • 1 spsk fiskesovs
  • 1 spsk risvineddike
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 spsk soya
  • 1 tsk sødning

Tilbehør

  • salat af kinaradise squash, gulerod og rødløg og lidt hakkede peanuts

Sådan gør du

  • Hak citrongræs og forårsløg fint og bland det sammen med resten af ingredienserne.
  • Form farsen til kugler og steg dem på en pande i rigeligt kokosolie.
  • Bland ingredienserne til dressingen sammen og smag til.
  • Server fx med en salat med strimlet kinaradise, gulerod, rødløg og squash og lidt hakkede peanuts, mynte og koriander på toppen.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Vietnamesiske kødboller”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?