Gratinerede rosenkål med flæskesvær og bacon

Folkens, det er altså ret svært at få folk til at interessere sig for rosenkål. Den måske mindst elskede kåltype. Og jeg skal da være den første til at indrømme, at den heller ikke er min favorit.

Men når det nu engang er sagt, så synes jeg, vi skylder den at give den lidt taletid. Sagen er at os, der spiser Keto jo har et lille øje på grøntsagerne også for at holde kulhydratindtaget helt lavt. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt på den lange bane men i starten kan det være fint nok lige at skele til kulhydraterne her også.

Selv er jeg ikke den, der har et ønske om at spise bjerge af grøntsager og på den måde er Keto og jeg jo et perfekt match, men nogle ønsker jo at spise virkelig mange af dem. Hører man til den gruppe, er kål og salatgrønt ens bedste ven. De er så kulhydratfattige, at det næsten ikke går at tygge sig til et nævneværdigt kulhydratindtag i dem.

Læs også: Forskellige typer Keto

Og her kommer rosenkål ind i billedet. Helt enkelt for variationens skyld.

Fordi rosenkål ikke lige er topfavoritten, kører vi den her hjem med bacon og flæskesvær. Det kan få de fleste til at at spidse ører. Og gratinerer endnu også med lidt parmesan.

Og det smager altså i orden og selv dig, der læser det her og tænker, at du i hvert fald ikke kan lide rosenkål, skylder lige at give den en chance her.

Fordi der er fyret godt op for smagen her, går den bedst som tilbehør til noget  neutralt, synes jeg. Hvid fisk, kylling, måske kalv eller måske de grønne frikadeller. En stor fyldig ribeye og dette som tilbehør tror jeg bliver for bombastisk. Hvis det overhovedet findes.

Gratinerede rosenkål med bacon og flæskesvær

Gratinerede rosenkål med bacon og flæskesvær

Gratinerede rosenkål med flæskesvær og bacon

Udskriv Pin
2
|
30 min

Ingredienser

  • 300 g rosenkål
  • 4 skiver bacon
  • 30 g flæskesvær
  • 30 g parmesan
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk chiliflager
  • salt og friskkværnet peber

Sennepsdressing

  • 1 spsk baconfedt eller olivenolie
  • 1 tsk fibersirup eller anden sødning
  • 2 tsk grov sennep
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk eddike fx æblecidereddike eller hvidvinseddike

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Skær baconskiverne i tern og steg dem sprøde på en pande.
  • Kør flæskesværrene til ”rasp” på en foodprocessor.
  • Riv parmesanen fint og bland det sammen med ”rasp”, krydderier og bacon.
  • Skyl rosenkålene og skær enderne af.
  • Halver rosenkålene og læg dem i et ovnfast fad. Vend dem med olivenolien.
  • Drys bacon/raspblandingen over.
  • 8 Sæt fadet i ovnen og bag rosenkålen i ca. 10-15 minutter til rosenkålen er blevet lidt mør og toppen er blevet let gylden.
  • Rør eddike sammen med sennep og tilsæt olie/baconfedt og krydderier. Rør godt og smag til.
  • Dryp dressingen over rosenkålen inden servering.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

8 kommentarer til “Gratinerede rosenkål med flæskesvær og bacon”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har fået en opskrift på boller, som skulle være en Kento opskrift.
    Vil høre om det er ok at bruge bollerne i stedet for rugbrød?
    Opskriften er:
    450 g skyr
    4 æg
    2 spsk fiberhusk
    160 g havreklid
    3 tsk. Bagepulver
    1 tsk salt
    Hilsen
    Jonna Larsen

    Jeg har købt jeres bog Efterår, og synes den er rigtig god.

    Svar
    • Hej Jonna

      Det tror jeg bliver svært at presse ned i en Keto-kost. Havreklid er jo temmelig kulhydratrigt.

      Men en anden ting er også at du ikke skal spise brød. Du skal spise grøntsager, kød og fedt. Jeg ved godt at det er muligt at lave brødlignende ting med få kulhydrater men de hører til de absolutte sjældenheder og det kan du lige så godt vænne dig til.

      Jeg vil anbefale dig at læse Keto-bogen. Den giver dig en komplet forståelse for Keto og mere end 80 opskrifter med få kulhydrater: https://www.madbanditten.dk/keto-bog/

      Svar
  2. Hej Jane
    Har du en e-mail adr der er offentlige tilgængelig hvis man vil sende noget til dig, som ikke lige høre til på bloggen
    Hilsen Diana

    Svar