Madbanditten

LCHF - Madbanditten
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • Keto på 4 uger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • Sådan taber du dig (e-bog)
    • 5 hemmeligheder til vægttab med Keto (e-bog)
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • Low Carb Vegetar (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • Madbandittens juleopskrifter (e-bog)
    • SHOP
    • International publications
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Kager
    • Desserter
    • Is-opskrifter
    • Lækkerier
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • Kickstart
  • KETO
    • Keto bøger
    • Kickstart
    • Keto vægttab: Resultater og billeder
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til KETO
    • KETO vægttab
    • Forskellige typer KETO
    • Keto og kaffe
    • Keto og antiinflammatorisk kost
    • Keto uden mælkeprodukter
    • Keto og sødemidler
    • Keto og alkohol
    • Keto og frugt
    • KETO og kolesterol
    • Keto og sygdomme
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • Carnivore Diæten
    • Ketogen diæt til epilepsi
    • KETO Living
    • KETO produkter
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO madplan
  • Alt om Keto på 1 side
  • LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Maveproblemer
      • Fordøjelse og maveproblemer
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler
Hjem » sundhed » IBS & maveproblemer » IBS (irritabel tyktarm) – symptomer, maden, triggere og ‘safe foods’

IBS (irritabel tyktarm) – symptomer, maden, triggere og ‘safe foods’

5. juni 2019 af Jane Faerber 76 kommentarer

IBS - mad, symptomer og lindring

IBS (irritabel tyktarm) er uhørt almindeligt. Man estimerer, at mellem 10-20% lider af denne modbydelige lidelse og alligevel er der ikke rigtigt nogen hjælp at hente.

IBS kaldes ofte for en skraldespandsdiagnose, fordi den oftest diagnosticeres ved at lægen har udelukket de inflammatoriske tarmsygdomme (Morbus Crohn og Colitis ulcerosa) og nogle gange ved også at undersøge for laktoseintolerance eller glutenallergi. Oftest gives diagnosen IBS herefter, fordi lægen ikke rigtigt ved, hvorfor maven opfører sig, som den gør.

Et klassisk svar fra lægen vil være at gå hjem og spise nogle flere fibre, da fordøjelsesbesvær (enten for meget eller for lidt) er et typisk symptom på lidelsen eller bruge afføringsmidler, hvis symptomet er forstoppelse.

Andre uheldige bemærkninger, man kan møde, er bl.a. at ‘det nok er noget, man bilder sig ind’ , at man ‘bare skal tænke på noget andet’ og at man må forstå, at ‘oppustethed er helt normalt’.

Super. Tak.

IBS og Low FODMAP

Mange har angiveligt glæde af at følge en diæt med fokus på lavt indhold af de såkaldte Fodmaps (en samlebetegnelse for en gruppe kulhydrattyper, som hos dem med IBS fermenterer på en uhensigtsmæssig måde i tarmen med oppustethed, forstoppelse eller diarré til følge).

Kosten har angiveligt postitiv effekt på op mod 70% af dem, der lider af IBS.

Desværre er jeg ikke blandt de 70% – eller dvs. at jeg oplever det at begrænse kulhydratindtaget fuldstændigt som hundrede gange mere effektivt end at prøve at undgå bestemte typer.

I en serie af indlæg kunne jeg godt tænke mig at rette luppen mod IBS, for få ting har givet mig så meget besvær og få ting har nedsat min livskvalitet som dette.

Og jeg ved, både fra henvendelser fra jer og fra statistikken, at I er mange derude, der deler denne kedelige oplevelse med mig.

IBS er multifaktoriel, hvilket vil sige, at den kan have en hulens masse forskellige årsager og derfor er der heller ikke én universal løsning.

Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at nedenstående handler om mig og ikke om IBS generelt.

Mine symptomer på IBS

Jeg lever jo i de fleste tilfælde i fred og fordragelighed med min IBS og kan holde det nede på et niveau, hvor det ikke påvirker mig alt for meget.

Ind imellem får jeg dog ‘udbrud’ i mangel af bedre udtryk, og det er så ufatteligt rædsomt.

Mine symptomer er især oppustethed med kraftig udspiling af maven. Hos mig er det den nederste del af maven, der udspiles, og udover at det ser helt skørt ud, er det ekstremt smertefuldt og ubehageligt. Jeg føler mig ‘fyldt op’, har ulyst til mad og kan føle, at jeg har svært ved at trække vejret helt ned i maven. Og så kan jeg bøvse 3-400 gange på en dag.

Yes, charmerende. I know.

Måler jeg med målebånd, viser det, at mit taljemål er udvidet med ca. 20 cm. Av.

Nogle gange, men ikke altid, medfølger kraftige væskeophobninger, som betyder, at min vægt på få dage kan stige med op til 4 kg.

Det betyder samtidig, at jeg ikke kan passe noget af mit tøj, at jeg føler mig ekstremt utilpas i min krop og det giver mig mest af alt lyst til at isolere mig.

Mine ‘udbrud’ varer fra 2-4 dage til 4-6 uger.  Ja uger.

Jeg har diskuteret med mig selv, om jeg har lyst til at vise billeder, og det havde jeg egentlig besluttet, at jeg ikke havde.

Men nu gør jeg det alligevel.

Normal Jane vs. IBS-Jane.

IBS - ekstrem oppustethed og udspiling af maven

Man skelner ofte mellem IBS-C (constipation/forstoppelse) og IBS-D (diarré). Og nogle har en kombi af de to også.

Foruden udspiling af maven tilhører jeg primært gruppen med for hyppige toiletbesøg (IBS-D).

Madvarer – triggere og ‘safe foods’

I årevis har jeg været fokuseret på, hvordan forskellige madvarer påvirker mig, men i den seneste tid er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan stress og andre ikke-mad-relaterede ting spiller en enorm rolle også. Men det vil jeg gerne gemme til en anden dag.

I dag vil jeg gerne fokusere på madvarerne, for jeg har selvfølgelig observeret, at nogle typer mad giver mig større problemer end andre, mens andre tolereres fint.

Min liste herunder er 100% personlig. Dvs. at den gælder for mig og er altså ikke generelt gældende for alle med IBS. Med min liste her vil jeg gerne illustrere, at det kan være dødsvært at følge almindelige råd for ‘sund livsstil’, da mange sunde ting kan udløse symptomerne.

Mine største triggere er:

  • Fibre (fx husk-fibre men også fra fiberrige grøntsager som fx kål og grove grøntsager)
  • Bønner & linser
  • Nødder (især mandler og cashewnødder)
  • Sukkeralkoholer (især maltitol)
  • Frugt, især æbler, pærer fx – tror det er fruktosedelen, der driller her for bananer og andre søde tropefrugter generer mig langt mindre
  • Æg

Glutenholdige kornprodukter hører egentlig også til på den liste, men jeg har ikke spist dem i 8 år, så derfor er de ikke nævnt. Og glutenfrie kornprodukter egentlig også, men de falder for størstedelen under fiber-kategorien.

Mine safe foods

Mine ‘safe foods’ er dem, jeg har erfaring med, at jeg stort set altid kan spise uden problemer.

Det er dem, jeg indskrænker min kost til, når IBS er i udbrud.

  • Kød/fisk/fjerkræ
  • Vandholdige grøntsager i moderat mængde (agurk, tomat, peberfrugt, grøn salat)
  • Rodfrugter i moderat mængde
  • Avokado
  • Ost
  • Fedt (smør, olivenolie, kokosolie)

Safe foods, jeg ikke spiser så ofte:

Jeg har også en række safe foods, som jeg spiser sjældnere. Enten pga. bevidst fravalg eller præference.

  • Kartofler
  • Hvide ris
  • Bananer

Madvarer, jeg normalt tolererer godt, men som jeg er lidt forsigtig med alligevel:

  • Fede mejeriprodukter (græsk yoghurt 10%, cremefraiche 38%, piskefløde)

Hvad hjælper på mine symptomer?

Det er ikke altid, jeg kan finde lindring, men generelt er det min erfaring, at disse ting  hjælper eller lindrer:

  • Motion (gåture, styrketræning, al bevægelse, tror jeg)
  • Afslapningsøvelser med dybe vejrtrækninger
  • Faste (hjælper desværre mest indtil fasten afbrydes med spisning)
  • Zero Carb-diæt

Det er svært at spise nul kulhydrater men det, der hjælper mig allermest helt uden sammenligning er at have flere på hinanden sammenhængende dage/uger med så få kulhydrater som overhovedet muligt.

Det betyder en helt enkel kost, primært bestående af kød og fedt, en såkaldt carnivor diæt. Her fjerner man alle ting, der kan irritere (planter) og det giver øjeblikkelig ro i maven. Faktisk giver det en ro i maven, som jeg ikke kan huske, jeg nogensinde har oplevet i hele mit liv. Det er ret tankevækkende.

IBS - mad der hjælper

IBS, kost og livsstil

Dette er den primære årsag til, at jeg lever og spiser, som jeg gør.

Og det er helt sikkert også den primære årsag til, at jeg bliver så provokeret og vred, når andre mennesker tillader sig at mene noget om, hvad jeg bør spise og ikke spise.

I en verden, hvor grøntsager opfattes som vejen til evig frelse, er det svært at acceptere, at man har det bedre uden (for mange af dem).

Og det samme med opfattelsen af kød som noget, der brolægger vejen til helvede.

Det kan gøre det tilsvarende svært at acceptere, at det er blandt det eneste, der ikke generer. Den del har jeg dog forlængst accepteret, mens den med at grøntsagerne og fibrene er problematiske, er langt sværere. Jeg vil så gerne tro, at de er gavnlige for mig, men prisen er i perioder for høj.

Læs også: Carnivore Diet – Guide til Carnivor diæten på dansk

Jeg udfordrer jævnligt min oplevelse med de forskellige madvarer med varierende succes. Men alt det vil jeg gerne vende tilbage til en anden dag. I dag ville jeg gerne tage hul på emnet, som jeg har kredset om i tankerne længe.

Jeg håber, at mine skriverier kan fjerne følelsen af, at du er den eneste i verden, der har det sådan, hvis du er med mig på IBS-holdet. Og jeg håber også, det kan være en trøst at høre, at selv en ‘sundhedsperson’ som mig kan komme til kort med mulighederne nogle gange.

Opdatering:

Siden jeg skrev dette indlæg, er jeg blevet testet og behandlet for SIBO (Bakterieovervækst i tyndtarmen). Det har været en kæmpe game changer for mig. Læs mere her: SIBO – Janes historie

Er du træt af, at sult og sukkertrang spænder ben for dine gode intentioner?

Træt af at prøve et par dage og så falde tilbage i gamle vaner med et brag?

Jeg ved præcis, hvad du mener – det er umuligt at ‘spise mindre’, når det eneste, man tænker på er næste fix.

Men det behøver ikke være sådan, og jeg vil gerne vise dig en anden vej.

Giv mig 10 minutter af din dag de næste 6 uger, og jeg lærer dig, hvordan du går ned i vægt uden at sulte.

Det vil jeg – vis mig mere >>

(se selv de mange flotte resultater HER)

Måske vil du også læse

  • IBS - hvorfor udløser nogle madvarer symptomer i nogle perioder men ikke i andre?IBS – 100 point systemet
  • SIBO - bakterieovervækst i tyndtarmen - personligt indlægMaveproblemer: SIBO
  • Mine prøvesvar (blodsukker, kolesterol og inflammationsmarkører) efter 7-8 år på LCHF/KetoMine prøvesvar efter 7-8 år på LCHF
  • ER KØD USUNDT ELLER ER KØD SUNDT? lyt med i en lang debat med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur.Er kød usundt?

Skrevet i: IBS & maveproblemer, Migmigmig!, Personlig, sundhed

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentarer

  1. LIsbeth Nielsen skriver

    28. oktober 2020 kl. 12:36

    Hej Jane.
    Min søn har autisme og irriteret tyktarm, det er derfor meget svært, da han er selektiv i valg af madindtagelse. Han elsker dog fisk, men desværre også ketchup og remolade.. håber dine anbefalinger kan hjælpe..

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      28. oktober 2020 kl. 14:20

      Av ja, det er en svær situation. Håber I oplever bedring ❤️

      Svar
  2. Louise skriver

    3. juli 2020 kl. 22:42

    Hej Jane.
    Jeg har for nyligt fået konstateret irriteret tyktarm, efter at have døjet med tarmproblemer i et års tid.
    Ud over at tarmene bøvler, så har jeg tabt mere end 20 kilo og er nu undervægtig. Jeg prøver desperat at tage på i vægt uden at genere tarmene, men endnu er det forgæves. Har du tilfældigvis nogle forslag til hvordan jeg kan tage på i vægt uden at genere tarmene?

    Jeg har også piskesmæld, så det er begrænset hvad jeg kan dyrke af motion, men jeg går tur hver dag på min. 30 min.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      4. juli 2020 kl. 07:42

      Hej Louise
      Åh din stakkel. Det er godt nok mange ting, du skal bøvle med.

      Det gør mig lidt ked af det at høre, at du ikke har fået bedre hjælp. Et vægttab på 20 kg synes jeg indikerer, at vi har med andet at gøre end ‘bare’ irritabel tyktarm, som jo i høj grad er en diagnose, man får, når lægen har udelukket de inflammatoriske tarmsygdomme (colitis og crohns) og ikke finder anden årsag.

      Hvis du på nogen måde har økonomi til det, vil jeg gerne anbefale dig at kontakte Tine fra Roots Clinic. Hun har for det første hjulpet mig afsindigt meget og fx viste det sig, at det, jeg kaldte IBS i højere grad var SIBO (bakterieovervækst i tyndtarmen). Min pointe er at dette er hendes kerneområde og hun kan hjælpe med tests og mulig behandling. Det er dog noget, man selv betaler for.

      Og ellers vil jeg sige ift. vægtøgning, at det kan være meget individuelt, hvad der trigger tarmproblemerne og jeg tror, det vil være en hjælp for dig at finde en type kulhydrat, som du kan spise uden problemer. Hos mig ville det fx være hvide ris, da fibrene generer mig (inkl. dem fra frugt og grønt). Kød/animalsk protein og fedt generer mine tarme mindst. Så for mig ville det være noget med en kost med godt med kød/fjerkræ/fisk + fedt + godt med hvide ris. Måske ikke den mest indbydende kost men målet helliger midlet.

      Hvis du ikke allerede er i gang med det, vil jeg også anbefale dig at føre kostdagbog over madindtag, tarmproblemer og evt. toiletbesøg. Appen Bowelle er ret genial til det.

      Og til sidst vil jeg sige, at jeg ikke synes, du skal acceptere at blive spist af med en IBS-diagnose og jeg synes, du bør have professionel hjælp, som er ud over det jeg kan tilbyde. Mine kompetencer på det her område er ret begrænsede og mest affødt af mit eget personlige behov for at finde en løsning.

      Rigtig god vind med det hele ❤️

      Svar
      • Louise skriver

        4. juli 2020 kl. 09:31

        Hej Jane.
        Tak for svaret. Det var sødt af dig. Jeg vil prøve at finde pengene til Roots klinik, men ind til da, har jeg noget at arbejde videre med.

        Jeg må indrømne, at jeg har haft det svært med at få diagnosen, for det var en mavespecialist, der efter 2 min. telefonsamtale stillede diagnosen og henviste til sin hjemmeside. Så når du skriver, at den diagnose skal jeg ikke accepterer, så tager jeg det til mig – TAK.

        Endnu engang tak for dine råd.

        Jeg ønsker også dig god vind 😊

        Svar
  3. Binah skriver

    28. maj 2020 kl. 09:12

    Hej Jane.
    Jeg er en pige som også lider af Ibs. Jeg har ikke de helt samme symptomer som dig, men jeg kan følge dig 100% i det med at holde sig fra glutenprodukter altså brød.
    Jeg spiser dog brune ris, glutenfri pasta og kartofler, dog i små mængder og det fungere for nu. Jeg er dog meget nervøs for når jeg skal starte min træning op igen, i forhold til om jeg har energi nok, da jeg elsker at styrketræne og vil gerne være stærk.
    Hvor får du ellers din energi fra (altså maden)

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      28. maj 2020 kl. 09:55

      Hej Binah

      Når man spiser Low Carb/Keto, som jeg gør, forsynes kroppen med energi fra fedt. Fedt, jeg spiser og fedt fra min krop. Fedt er en glimrende og stabil energikilde og jeg kan træne hårdt og længe uden problemer.

      Du kan læse mere om det her: https://www.madbanditten.dk/begynderguide-til-keto/

      Svar
      • Binah skriver

        30. maj 2020 kl. 19:40

        Kender godt til keto, jeg har bare fået indtrykket af at har man Ibs så skal man spise så fedtfattigt som muligt. Men det er vist ikke altid korrekt kan jeg så forstå.

        Tusind tak for svar 👍🏻

        Svar
  4. Mette skriver

    13. maj 2020 kl. 21:01

    Hej Jane
    Jeg er på alle måder overvældet af alt det du skriver – for du beskriver præcis hvordan jeg har det. Tusinde tak for dine ord. Jeg vil helt sikkert prøve din diæt STRAKS.
    Tusinde tak…
    Mange hilsner fra Mette

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      14. maj 2020 kl. 06:54

      Rigtig god vind, Mette. Håber det kan hjælpe dig 🙂

      Svar
  5. Sofie skriver

    15. august 2019 kl. 18:58

    Hej Jane,
    Rigtig interessant og ærligt oplæg. Det lyder rigtig meget som de symptomer for ibs som jeg selv døjer med. Er lidt interreseret i om du har et bud på hvorfor at du ikke tolerere æg særlig godt, når æg ikke indeholder kulhydrat?

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      15. august 2019 kl. 19:39

      Jeg tror ikke, det er relateret til IBS. Æg er et hyppigt allergen og det lader til, at det er stoffer i æggehviden, der provokerer det. Til gengæld har jeg absolut intet bud på, hvorfor det gør en forskel hvornår jeg spiser æggene. Jo senere på dagen, des mindre reaktion. Det er lidt sært men det fungerer bare ikke om morgenen og jeg har testet det hundredevis af gange (for æg om morgenen er jo både nemt og rart). Men resultatet er det samme hver gang.

      Svar
  6. Mette skriver

    27. juli 2019 kl. 19:11

    Hvor er det dog bare fedt, at læse alle dine indlæg og benytte alle dine fantastiske opskrifter 🙂
    Jeg har selv IBS og fik det konstateret for 18 år siden ca. Jeg har aldrig haft problemer med min mave. Dog efter et vægttab på 8 kg som 20 årig, hvor jeg skar ALT fedt og sukker væk og kun levede af magert kød, sala, kartoflert og bunker af rugbrød med magert pålæg, gik min mave totalt amok og så er den aldrig blevet “normal” igen. Luft hobede sig op i tarmene og det hele gærede i min mave og jeg havde afsindig meget luft i maven som bare STANK så jeg skulle lufte hele huset ud i længere tid selv efter den mindste lille prut. Det stod på 24 timer i døgnet. Havde også kolik lignende smerter pga udspilethed. Det var SÅ forfærdeligt 🙁 Efter min graviditet, skete der åbenbart et eller andet, for symptomerne blev en anelse bedre. Jeg prøvede så at undgå gluten og det hjalp så også lidt. Troede jeg havde glutenallergi, men det har jeg så ikke. Forsøgte med low FODMAP, da det virkelig gav menig for mig og det gav mig nogle svar ift hvad jeg VED jeg reagerer på (løg, og især hvidløg samt rugbrød som nærmest værste fjende). Det hjalp også ok, men symptomerne forsvandt ikke. Jeg kender mine triggere nogenlunde og derfor har jeg kunne leve fint med det de seneste 5 år ca. Og ikke voldsomme reaktioner, føltes jo næsten som om jeg var kureret ift de tidligere symptomer jeg havde oplevet. Mig, nysgerrige væsen, skulle så prøve LCHF og SÅ skete der dæl’me noget. Jeg lever en fuldstændig symptomfri hverdag og det er så vildt at have ro ro ro i maven. Det har jeg ikke prøvet i mange mange år. Jeg skal bare ikke tabe mig, så skal lige finde balancen. Her i ferien har jeg passet på med maden, men har ikke levet 100 % LCHF OG så er der røget vin ind næsten hver dag og det har slået min maven tilbage til stenalderen. AV 🙁 Så nu er det igang igen. Men efter jeg har fjernet alt skidtet, kan jeg også mærke at mine mave ikke tåler så meget før det går galt. Jeg har også lavet liste over, hvad jeg ved jeg med sikkerhed kan tåle, hvad jeg skal passe på med og hvad jeg ved påvirker mit tarmsystem. Jeg tror sideløbende, at jeg har alt for meget candida svamp i kroppen og tror at det bl.a. er derfor jeg formentlig kan reagere på svine- og oksekød osv. Vin, sukker, æbler, hvidløg og rugbrød, og visse krydderier, er nok mine største syndere. Jeg har formentlig også for lidt mavesyre. Drikker nu også derfor Vita biosa, tager Solerays probiotika og har købt grøn the med pebermynte, så den får en ekstra skalle.
    Det blev en lang smøre……men af hjertet tak for din blog, den taler 100 % mit sprog. Tusind tak 🙂

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      28. juli 2019 kl. 09:25

      Tak for den lange kommentar og simpelthen skønt at høre, at du har det bedre og kommer nærmere hvad du reagerer på. At opleve den pludselig ro i maven er så vildt, når man indser at det, man tidligere har troet var ro i maven, pludselig ikke er det alligevel. Virkelig svært at forklare til folk, der ikke har prøvet det 🙂

      Svar
  7. Christie Harper skriver

    6. juli 2019 kl. 12:41

    Tusind tusind tak for dine indlæg Jane
    Og alle kommentarerne
    Jeg begyndte på LCHF 30 dec 18, kom igennem rigtig mange facer – bla en frygtelig spiseforstyrrelse, hvor jeg er bange for at dø af sult. Så i starten spiste jeg som en murarbejdsmand.
    Mine portioner blev mindre, og jeg endte op med at spise 2 gange dagligt, morgen og aften, det fungerer rigtig fint.
    I sidste uge, fik jeg ikke fedt nok, vups var jeg tilbage i sukker og overspisning, hvilket resulterede i at min mave var tilbage i det gamle.
    Lignede en gravid, havde mega smerter, og hjernen går helt i sort.
    Jeg forstår nu dem der taler om at vores fordøjelsessystem er vores hjerne;oD
    Jeg er begyndt på endnu mindre portioner og så 3 om dagen.
    Min vægt har stået stille de sidste 3 mdr.
    tænker at denne nye viden, for mig, vil ændre på ro i maven og min vægt.

    Jeg er gået igang med probiotic 10, 4. dagen og gået ned i grønsager.
    Det hjælper mig at spise grønt, hvis det lige får lidt på panden med olie, bla andet tomater, også salat, nogen gange kan jeg spise råt, men kan ikke være sikker på hvornår det er bedst. Jeg skralder agurker, det er bedre for mig.

    Jeg er ret vild med kød, og har haft dårlig samvittighed omkring det – grønne tanker og Co2. Men der bliver ro i min mave, fortrinsvis okse og kylling, fisk skal jeg have meget af for at blive mæt. Kartofler hjælper når maven gør ondt.

    Det er virkelig fantastisk at læse alle indlæg. Det giver mig virkelig håb for tiden frem, med flere muligheder for at holde ro i maven.
    Tak

    Svar
  8. Indica skriver

    16. juni 2019 kl. 14:40

    95% af tiden spiser jeg rent carnivore. De eneste undtagelser er lidt bær fra haven, lidt god chokolade og en kop kaffe i ny og næ.

    Nogle synes at jeg er helt tosset når jeg lever så restriktivt, men for pokker en forskel det har gjort for helbreddet. Jeg taber mig stødt og roligt, noget der ikke har været lykkedes for mig hverken som veganer, på paleo, LCHF, keto, eller “alm.” balanceret kost.
    Min mave er også for første gang i ro – jeg har døjet med dårlig mave hele mit liv – nu bøvser og prutter jeg aldrig, jeg har ikke brug for at ligge mig midt på dagen og sove for at få ro i maven, og jeg føler mig mæt og tilpas (jeg spiser hovedsagligt okse, fisk, smør, ost og fløde).

    Min mor har også nærmest beordret mig til at blive ved med at spise på denne måde, for hun oplever at jeg er meget mere behagelig og afbalanceret at være sammen med. Hun siger at jeg er mere rolig og virker til at hvile i mig selv.

    Så jeg holder mig til at indtage lidt frugt ind imellem, og så min kaffe og gode chokolade.

    En dag forsøgte jeg mig med en lille portion salat med lidt romainesalat, rød peber, tomat, tun og en vinaigrette – efter bare en kvart portion måtte jeg ligge mig til at sove med slemme mavekramper, og i 2 dage efter bøvsede jeg nærmest uafbrudt.

    I forbindelse med at jeg skal have udredt noget hos lægen fik jeg taget blodprøve – og blev testet for kolesterol, langtidsblodsukker, og noget jeg ikke lige kan huske. Alle tal (undtagen mit HDL, det lå lige på grænsen) var helt normale – og det er altså efter et par måneder på hovedsagligt carnivorekost.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      16. juni 2019 kl. 15:52

      Fedt sat høre! Tak for din historie. Jeg forstår dig 100%. Både roen i maven og det stabile humør tæller også virkelig højt på min liste. Og så kan folk jo mene (og gøre) hvad de vil💪🏼🙏🏼

      Svar
  9. Annette skriver

    14. juni 2019 kl. 15:14

    Jane, det er næsten som du skriver om mine egne erfaringer! For ca. 18 måneder siden eksperimenterede jeg med nul planter (derved så godt som nul kulhydrater, den logiske endepunkt af striks keto), og for første gang i årevis blev jeg fri for oppustethed. På keto havde jeg udelukket mange af mine værste trigger foods (kornprodukter, bønner, linser), men jeg spiste stadig rigeligt med fiberrige grøntsager og nødder. Efter jeg oplevede at jeg havde mere energi, mere optimisme og bedre fordøgelse når jeg helt undgik planter, havde jeg ikke så meget lyst til at spise dem igen, i hvert fald ikke i di mængder jeg gjorde før, og ikke til dagligt. Nu spiser jeg måske en eller to portioner bær og grøntsager om ugen, og det er kun til fornøjelse, ikke fordi jeg tror at de gør mig noget til gavn – selvfølgelig er grøntsager sundere end raffineret kornprodukter og sukker, men de indholder ikke nogle vitaminer eller mineraler der ikke også kan fås fra animalske fødevarer (og endda i former der er mere tilgængelige for kroppen).

    Hvis jeg har lært en ting siden jeg startede på LCHF, er det at det er yderst vigtigt at lytte til sin egen krop, da den altid har ret, ligegyldigt hvad sundhedsekspertene nu siger. Og hvis det hjælper med samvittigheden, har der været mange kulturer igennem historien der har trives uden adgang til spiselige planter i stor del af året.

    You do you! 🙂

    PS – Jeg har din blog og website at takke for, at jeg oprindeligt blev intereseret i at prøve LCHF, og det var en af de bedste ting jeg nogensinde har gjort. Du skriver meget neutralt og fornuftigt om nogle indviklede emner, og disse personlige historier kan virkelig hjælpe andre som går og døjer med de samme problemer. Keep up the good work!

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      14. juni 2019 kl. 16:15

      Tusind tak Annette. Jeg har virkelig tøvet med at tage hul på emnet om min egen plantefattige kost, fordi det virker som om planter er det eneste fødeemne, som aldrig får nogen kritik overhovedet. Og at acceptere at det går bedre uden (eller med færre af dem) har været sådan en svær erkendelse for mig. Jeg har længe mærket at en plantefattig kost virkelig hjalp på maven men først for en måneds tid siden oplevede jeg at selv små mængder generede mig, og jeg tog dem allesammen væk. Sikke en forskel. Wow! Fra den ene dag til den anden. Nu er der ved at være lidt ro på og jeg eksperimenterer lidt igen. Men sikke en kæmpe lettelse at have fundet en måde at trække i nødbremsen på.

      Og tak fordi du deler din historie. Det hjælper meget på alenehedsfølelsen 🙂

      Svar
  10. Michelle skriver

    11. juni 2019 kl. 15:10

    Halleluja! og tak for det! Jeg er selv diagnosticeret med IBS netop på udelukkelsesmetoden og siden jeg er startet på LCHF er der flere af mine tidligere triggere jeg godt kan håndtere. Og dejligt at der også er plads til os, der godt kan lide kød og animalsk fedt og som faktisk ville have svært ved at sammensætte en fornuftig diæt uden. Stor fan af din tilgang.

    Svar
  11. milles_mad skriver

    11. juni 2019 kl. 10:23

    Når du siger at du stort set ikke spiser planter i øjeblikket, hvor meget/lidt snakker vi så? Og så har jeg lige et andet mave-spørgsmål.. For når jeg skriver at jeg har 0 dage med maveproblemer på keto, så passer det faktisk ikke helt – for efter keto har jeg nogle gange været plaget af mavesyreanfald, og det er da noget af det mest smertefulde jeg nogensinde har oplevet! Av mand.. Og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre ved det. Tror jeg må teste om jeg har for meget eller for lidt mavesyre.. Har taget sådan nogle Balancid fra apoteket, men de hjælper slet ikke – så jeg tænker at det nok er for lidt mavesyre der er mit problem. Kender du til det når du spiser mange proteinger?
    Kh Mille

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      11. juni 2019 kl. 10:56

      Så taler vi nul planter. Som i så tæt på ingen jeg kan komme. Måske en kortsigtet løsning men lige nu nyder jeg bare roen i maven og når jeg får overskud til det, laver jeg noget forsigtig reintroduktion.

      Jeg har ikke meget erfaring med mavesyre og min mave har det fantastisk med proteiner, så jeg formoder, at min mavesyre er stærk.

      Jeg ved godt, at der tit ikke er meget hjælp at hente hos lægen men ville det alligevel være en idé at vende det med lægen?

      Nogle har glæde af at drikke lidt æblecidereddike/citronsaft inden kødrige måltider og der findes også fordøjelsesenzymer med Betaine HCL til hjælp til nedbrydning af protein. Jeg er dog lidt i tvivl om det er noget, man skal lege med selv. Men det kunne man jo evt. spørge lægen om.

      Håber, du finder noget, der hjælper.

      Svar
  12. Betina skriver

    10. juni 2019 kl. 12:25

    Jeg oplever præcis detsamme som dig.. vidste ikke lige hvorfor jeg ik kunne trække vejret. Har det også forbavsende godt med kød, godt kød i min mave .. måske pga af jern indhold aner det ikke . Så jeg spiser som dig.. dog mange æg, hvilket måske ikke er smart elsker æg 😎😅

    Svar
  13. Zita skriver

    8. juni 2019 kl. 15:03

    Mange tak for svaret, Jane.

    Min sidste LCHF periode varede 5 måneder, så det der med at muskeltrætheden skulle aftage og tilpasse sig efter op til 4 uger indtraf bare aldrig hos mig men var tilstede hele tiden. Da jeg gled ud af LCHF og øgede mængden af kulhydrater, mærkede jeg en voldsom forbedring af muskelkraft. Men samtidig også en forværring af IBS. Pænt frustrerende!

    Meget interessant med behovet for salttilskud – det har jeg ikke været opmærksom på så måske kunne noget af forklaringen også ligge her – så det vil jeg klart tænke over ved næste LCHF opstart.

    Jeg glæder mig til dit næste indlæg.

    Rigtig god pinse 🌞

    Svar
  14. Zita skriver

    8. juni 2019 kl. 08:54

    Tak for dit indlæg som jeg bestemt synes er en trøst at læse. Jeg troede at du havde fået fuldstændig kontrol over IBSen med LCHF og så er det faktisk en lettelse at vide at selv sådan en vidende sundhedsperson som dig stadig kæmper.

    Jeg har lidt af daglig oppustethed, kramper og mest tynd mave siden jeg var et stort barn og nu er jeg snart 50, ak ja! Har prøvet alt muligt men også i lange perioder ‘bare’ levet med ubehaget fordi intet hjalp og der ikke syntes at være nogen rød tråd i hvad der trigger symptomerne. FODMAP, palæo osv har heller ikke hjulpet mig.

    LCHF har givet mig en dejlig ro i maven langt op ad dagen men de fleste dage er jeg alligevel endt med at gå i seng med en pæn spærrebalon. Og for mig har reduktionen af kulhydrater til stort set nul desværre ikke rigtig fungeret i forhold til mine muskler. Jeg har været så udpint i musklerne og fx været helt færdig i lårene af at gå op på tredje etage, hvilket med kulhydrater som drivkraft aldrig var et problem. Jeg har sagtens kunnet lave noget, fx cykle langt og længe, men ved meget lavere intensitet. Og tro mig, jeg har fået masser af fedt og følt mig dejlig mæt. Nå men det var en lang smøre for at sige at jeg ikke rigtig har knækket koden med LCHF ift min IBS, men jeg tænker på om jeg kunne justere på noget og forsøge at komme tilbage til LCHF i en for mig justeret udgave,..?

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      8. juni 2019 kl. 09:57

      Mine pinsler opstår mest i forbindelse med at jeg øger kulhydratindtaget til fx 100 g pr. dag. Af mange forskellige grunde har jeg en idé om, at det leje burde passe bedre til mig (jeg er slank, aktiv, metabolisk sund, træner meget etc.) men mavemæssigt fungerer det elendigt for mig i de fleste perioder. Andre gange fungerer det udmærket og hvad der gør den forskel handler mit næste indlæg, som jeg er ved at skrive, om.

      Jeg får også (milde) keto flu symptomer, når jeg helt eliminerer kulhydrater. Træthed, muskelsvaghed etc. Det er normalt og forventeligt. Hvis man vil gå den vej, skal man give kroppen tid til at at adaptere. Jeg oplever klar bedring efter 1-2 uger men er først helt på toppen energimæssigt igen efter måske 4 uger. Nok mad/kalorier er vigtigt men meget svært på den slags kost, oplever jeg. Og nok salt. Det kan ikke understreges nok. Jeg salter min mad mega-meget og tager her foruden mindst 2 tsk salt i tilskud fordelt over dagen. Det er et tip, hvis du får brug for at eksperimentere med det igen.

      Svar
  15. Jonna Schultz skriver

    8. juni 2019 kl. 08:21

    Noget der er eget vigtigt, om man har diarré eller forstoppelse (hvilket kan være samtidigt 🙃 ), er, at man sørger for at opretholde balancen, hvad angår elektrolytterne. I perioder hjælpes jeg af vand med citron og lidt salt, 1 kalium pille sammen med 1 magnesium bisglycinat pille taget i forbindelse med måltid – nogen gange 1 x dagligt eller 2 x dagligt. Det er lettere for kroppen at optage vitaminer / mineraler fra animalske fødevarer (fx kød) end fra planter.

    Svar
  16. Therese skriver

    7. juni 2019 kl. 15:30

    Af ren nysgerrighed til både dig Jane, men også alle jer andre der lider af irriteret tyktarm. Er det kroppen der på en eller anden måde overreagerer ligesom hvis man har fx høfeber eller andre allergier? Jeg så nemlig et program om alternative behandlinger, hvor en ung pige fik akupunktur mod sin multiallergi. Hun havde et år efter behandlingerne stadig ingen gener af sin allergi, som var blevet helbredt efter akupunkturen. Dette er IKKE et forsøg på at være bedrevidende, men et reelt spørgsmål til om I tænker at det er samme reaktion kroppen kommer med i forhold til irriteret tyktarm som ved allergi? Og om der i så fald kunne være samme effekt ved noget så simpelt som akupunktur?

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      7. juni 2019 kl. 21:44

      Jeg forstår godt, hvad du mener og mit gæt er, at det ikke helt kan sammenlignes. Men det er vildt interessant, hvordan allergi kan forstås som en fejltolkning fra kroppens eller nervesystemets side at en given ting er dødsensfarligt.

      Men der er uden tvivl god idé i at søge hjælp og lindring i andet end selve maden, når vi taler IBS. Mit næste indlæg kommer til at handle om den del.

      Svar
  17. Kirsten skriver

    7. juni 2019 kl. 09:51

    Hej Jane, super artikel, jeg har ikke fået en diagnose men har i mange år haft lignende problemer med maven. I al den tid har jeg undret mig over at det ikke virkede når jeg prøvede med flere grøntsager og fibre – så tak for bekræftelsen af, at “sund” kost kan udløsere af irritationen. Omverdenen har ofte svært ved at forstå det. Kh Kirsten

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      7. juni 2019 kl. 21:46

      Tankevækkende så mange vi er her, der påvirkes negativt af de ‘sunde fibre’😳 Og ja, det er en udfordring ift. omgivelserne. Min mand er heldigvis virkelig støttende❤️

      Svar
  18. Michala Edelgaard Christiansen skriver

    6. juni 2019 kl. 16:32

    Hej Christina,
    Det tog 5-6 måneder og en masse snak med omgangskreds, før jeg sagde til min læge jeg ville til en mave/tarm specialist.

    Lægen kunne heller ikke konstatere noget, når jeg fortalte om mulig Ibs var lægen afvigende, og det er var sjælendt, så troede han ikke.

    Jeg skulle insistere på en henvisning, og da jeg endelig fik den og kunne komme til mave-tarm specialist efter 2 måneders ventetid – så var specialisten slet ikke i tvivl!

    Jeg var og er voldsomt ramt, og havde spredt sig helt til tyndtarmen.
    Jeg kom hurtigt i behandling derefter.

    Men det tog 7-8 måneder for mig at komme i behandling. Og min erfaring fortæller mig, at en IBS sygdom er ikke nogle af de første 5 ting lægen tænker på, jo mindre det er i familien.

    Jeg vil klart anbefale du beder om en anbefaling.

    Hilsen Michala

    Svar
  19. milles_mad skriver

    6. juni 2019 kl. 16:16

    Hej Jane.

    Det her slog lige hovedet på sømmet hos mig:

    “I en verden, hvor grøntsager opfattes som vejen til evig frelse, er det svært at acceptere, at man har det bedre uden (for mange af dem).

    Og det samme med opfattelsen af kød som noget, der brolægger vejen til helvede.

    Det kan gøre det tilsvarende svært at acceptere, at det er blandt det eneste, der ikke generer. Den del har jeg dog forlængst accepteret, mens den med at grøntsagerne og fibrene er problematiske, er langt sværere. Jeg vil så gerne tro, at de er gavnlige for mig, men prisen er i perioder for høj.”

    Specielt den sidste sætning. Jeg kan faktisk have dårlig samvittighed over at jeg ikke spiser flere grøntsager og mere frugt, for jeg har førhen været sådan en rigtig smoothie-/greenie queen der spiste minimum 900 gram frugt og grønt hver dag, for så følte jeg mig nemlig rigtigt sund. Men jeg havde bare så mange dage med ondt i maven. Som i 3-4 om ugen. Efter at keto er kommet ind i mit liv, har jeg 0 dage med ondt i maven. Det er så vildt! Og så er det jo lidt åndssvagt at jeg nogle gange godt kan glemme netop dét. Heldigvis er min mand god til at minde mig om det når jeg indimellem får ‘ondt’ af mig selv over at jeg ikke bare kan spise den banan eller drikke den Joe&the Juice-shake… Men han har garanteret også måttet høre på meget pylder fra min side gennem årene 😀

    Nåmmen tak for et personligt indlæg – og jeg synes ikke engang det er i kategorien FOR personligt. Bare rigtig rart at få et indblik i, og finde ud af at ‘sundhed’ er meget mere end bare grove grøntsager og fibre.

    Kh Mille

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      6. juni 2019 kl. 18:35

      Tak Mille, dejligt at høre at det ræsonnerede med dig. Det er min største og måske sidste sundheds-struggle. Jeg har jo også været hele turen igennem med at acceptere få kulhydrater og mere fedt og mere salt og skulle have dem til at falde på plads i hovedet som først ‘ok’ og sidenhen sundt for mig.

      Fibrene og grøntsagerne bliver jeg ved og ved og ved med at udfordre men resultatet er det samme hver gang. Så snart jeg tager dem væk eller minimerer det kraftigt er effekten på mave, humør, søvn, energi, vægt etc. øjeblikkelig. I øjeblikket spiser jeg stort set ingen planter. Og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt så længe. Well…🤷🏻‍♀️

      Svar
  20. Anja Mandrup Hansen skriver

    6. juni 2019 kl. 11:21

    Hej Jane
    Tak for dit indlæg om IBS. Jeg læste den i aftes og havde lyst til at skrive til dig, men kunne mærke at jeg var nødt til lige at sove på den. Dit indlæg ramte mig dybt. Jeg har netop lige fået smidt bogstaverne IBS efter mig og kan mærke at jeg er dybt frustreret. Har haft diarre i 6 månederne nu – kræfterne er ved at slippe op og jeg har lyst til at råbe og skrige.
    Jeg har prøvet alverdens med kosten, stenalderkost, antiinflammatorisk, ingen gluten, ingen laktose….intet hjælper. Er sendt fra sygehuset med beskeden om at tage HUSK – men det hjælper jo ikke.
    Den ene dag kan jeg spise lasagne og den næste dag kan jeg ikke. Der er ingen system i “skidtet”. Så jeg må vist i gang med Low Food Map. Også selvom det virker uoverkommeligt.
    Jeg har aflyst en venindetur til KBH – i frygt for ikke at kunne finde et wc ASAP. Ikke ikke været mere end 3 km væk fra mit hjem i 6 måneder i frygt for ikke at komme finde et wc. Har jeg skulle nogen steder har jeg måtte planlægge min rute så jeg er kommet forbi mindst 2 wc – halleluja for Føtex. Lige om lidt venter en tur til Bornholm og det er virkelig angstprovokerende. Har mest af alt lyst til at give op.
    Mandende mig selv op sidste weekend og deltog i en 40 års fødselsdag (det gik heldigvis godt) – det første sociale jeg har lavet i 6 måneder.
    Selvom jeg er glad for dit indlæg, gør det også ondt at høre at så mange mennesker døjer med det.
    Sender god karma afsted at alle som måtte døje og så håber jeg at lægerne en dag bliver klogere på vores tarme og maver.
    Bedste hilsner Anja

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      6. juni 2019 kl. 11:57

      Av, av, stakkels dig, Anja.

      Hvis jeg må komme med ét råd til dig, er det, at det ikke er nu, du skal eksperimentere med Low Fodmap. Du skal gå direkte på en meget kulhydratbegrænset kost (LCHF/KETO), hvor du begrænser kulhydratindtaget så meget du kan. Det vil være langt mere effektivt lige nu, tror jeg. Når du så er lidt ovenpå igen, kan du begynde at reintroducere madvarer og her kan du have Low Fodmap i tankerne. Men jeg ville springe direkte til kulhydratrestriktion så dit system kan få en pause fra den irritation.

      Uanset ønsker jeg dig rigtig god bedring og håber, du finder hurtig lindring.

      Svar
  21. Annette Borgmann skriver

    5. juni 2019 kl. 23:31

    Hej Jane. Vigtigt emne, dejligt, du tager det op. Har prøvet stort set alt igennem rigtig mange år – incl. low FODMAP, som hjalp lidt, men slet ikke noget, der er værd at tale om i forhold til at leve med meget få kulhydrater, som jeg nu har gjort i fem måneder. Ud over at have opnået langt over et pålagt vægttab har jeg ikke haft det så godt i mange år. Ikke oppustet, ikke træt på samme måde, langt mere energi – alt sammen ved at leve efter at opnå ketose. Jeg har hen ad vejen opdaget, at jeg har det bedst med at spise to måltider – frokost og aftensmad – og intet derimellem. Min mave og resten af kroppen er faldet til ro. Skøn fornemmelse. Derfor er det heller ikke voldsomt svært at undgå korn, sukker og “forædlede” produkter. Jeg har simpelt hen ikke lyst til at få det så dårligt igen. Jeg spiser en sjælden gang lidt bær efter moden overvejelse, og det går – når det er meget sjældent.
    Jeg kan forresten nu tåle at spise kål og løg i tilpassede mængder.
    Mange hilsener
    Annette

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      6. juni 2019 kl. 07:33

      Det lyder jo helt som mig. Low Fodmap gjorde minimalt for mig sammenlignet med generel kulhydratrestriktion. Hvor er jeg glad på dine vegne <3

      Svar
  22. Christina Kragh skriver

    5. juni 2019 kl. 22:05

    Jeg må til læge er dog testet for gluten og laktose og der var intet kh Christina

    Svar
  23. Christina kragh frandsen skriver

    5. juni 2019 kl. 20:55

    Jeg har ikke diagnosen men døjer dagligt med voldsomme bøvse anfald der være 6-8 timer ofrer hele natten er det rigtig slemt også halsbrand der nærmest trækker tåre ….oppustet så Jeg dårligt kan få luft og diaré…… jeg ved 100 % at spise jeg et rundstykke og en brunsviger når jeg dårligt synke den sidste bid før det er toilet tid så sent som i går nåede jeg slet ik der ud 😳 akut diaré pinligt…… kanel kardemomme og fløde feks giver mig voldsom halsbrand de ting er jeg 100 % sikker på men hvad der ellers tricker det ved jeg ikke ….. hvis jeg nøjes med at juice faste går det fint men det kan jeg jo ikke leve af …… Hvordan finder jeg ud af hvad der ellers tricker Kh Christina

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 21:22

      Jeg synes du skal starte med at gå til læge. Lægen skal helst udelukke først at du ikke fejler noget alvorligt og begynder du først at udelukke ting kan det maskere vigtige symptomer.

      Dernæst er der et stort detektivarbejde. Selv har jeg haft gavn af mad-og-symptom-dagbog. Det, som bare er vigtigt at vide (i IBS’s tilfælde) er at ingen situation er statisk. I nogle perioder kan man tåle mere end andre. Det kan være rart at vide så man ikke pludselig får malet sig selv op i et hjørne hvor det kan føles som om man slet ingenting tåler.

      Men læge først. Det synes jeg er helt rimeligt med de symptomer, du beskriver❤️

      Svar
  24. Stine skriver

    5. juni 2019 kl. 19:56

    Hej Jane
    Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men der er en en masse podcasts og andet information om kosten carnivore, som netop mener grøntsager og alt ikke animalsk er en hindring for vores helbred. I nogle podcasts nævnes der også en masse studier. Måske der er noget information du kan bruge, måske ikke, men har hørt og læst om en masse som har fået det bedre ved at fjerne grøntsager. 😊

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 20:01

      Jo bestemt. Jeg har støvsuget internet og podcast om det. Det er jo præcis det, jeg gør, når jeg bliver desperat. Af alt jeg nogensinde har prøvet i de +20 år, jeg har haft ibs, er det uden sammenligning det meste effektive. Det giver en ro i maven, som intet andet.

      Svar
  25. Hanne skriver

    5. juni 2019 kl. 19:28

    Tusen takk for ditt innlegg i dag, og for at du er så modig å vise et ærlig bilde av ibs -mage som vi er mange som sliter med. Det var som å lese min egen historie.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 20:01

      Glad for at det kunne bruges❤️

      Svar
  26. Maria skriver

    5. juni 2019 kl. 18:17

    Jeg fik diagnosen for næsten et år siden. Med rådet om husk og mavesyre bakterie. Måtte stoppe med det efter en uge da det satte min mave i fuld gang og jeg måtte blive hjemme fra arbejde. Har lige købt keto bogen og skal have læst den over weekenden. Mandag er starten og håber det også kan hjælpe på min mave.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 20:02

      Håber det for dig. Min erfaring er at det er en god start men også at det kan stadig kan være nødvendigt at justere lidt 🙂

      Svar
  27. Jane Faerber skriver

    5. juni 2019 kl. 17:29

    Jeg vil gerne lige tage et øjeblik og sige stort og varmt tak for modtagelsen af det her indlæg. Jeg har haft det liggende i kladderne længe og har ikke haft mod på at publicere det, dels pga. det meget personlige emne og dels fordi internettet er et hæsligt sted, hvor det nogle gange virker som om kritikere står og venter på at få lov at fortælle mig, at det, jeg gør, er forkert eller at det, jeg siger er forkert.

    Derfor er det virkelig dejligt med al denne opbakning og forståelse – og selvfølgelig knap så dejligt, at I er flere, der deler min oplevelse.

    Men i hvert fald rigtig mange tak. Glemte lige et øjeblik, at jeg jo har verdens bedste læsere <3

    Svar
  28. Charlotte skriver

    5. juni 2019 kl. 17:17

    8-9 år er mange mange år i tarmverdenen 🙂 tror Nordic er blevet meget klogere på emnet siden. SIBO er jo blevet helt trendy og derfor er der stor interesse for det i USA. Selve testen er frygtelig bøvlet at lave og bør ikke ødelægge en ferie – men laves hjemmefra så man ikke stresser over det (sagde hende der bøvlede med det på hotel…) og derovre får man bare behandling med det samme og de er ikke nærige med medicin, hvis man har mod på det 😊

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 17:22

      Ja det er sandt. Jeg må indrømme, at jeg fik lidt indtryk af det gik ned af bakke for dem behandlermæssigt. Jeg ledte efter nogen med en stærk faglig baggrund men fandt mest fysioterapeuter og sygeplejersker som behandlere hos dem. Og jeg ved jo virkelig godt at man sagtens kan være dygtig og kompetent alligevel men det gjorde alligevel lige at jeg tøvede. Jeg fik lavet den store fordøjelsesanalyse sidst og ja, det var bøvlet. Men jeg var rigtig tilfreds med hele forløbet faktisk.

      Svar
  29. Pia Nederby skriver

    5. juni 2019 kl. 16:49

    Hej Jane, tak for denne artikel, det er det bedste jeg har læst længe. Du ramte lige plet ned i de symptomer jeg også har. Jeg har spist moderat LCHF siden 1.4. vil egentlig gerne gå hele vejen og følge det 100%, men stress og tanker ødelægger heletiden mine planer. De dage jeg er på 100% LCHF, har jeg det som blommen i et æg alt fungerer for mig jeg kan træne, jeg har energi, sover godt. Så er der dage hvor jeg kommer til at lukke for meget kulhydrat ind, spise et stykke brød, spise for meget grønt (kål, broccoli ect) så går det fuldstændig galt, jeg bliver oppustet, udspilet, energiforladt, sover dårligt oven i det ja så synes jeg de symptomer som jeg også har med mig pga jeg netop er indtrådt i overgangsalderen med hedeture og hidsighed er stærkt fremtrædende. Jeg har på et tidspunkt fulgt et program fra vægtkonsulenterne her skulle man spise 300 gram grønsager til hvert måltid, helst ca 1000 gram eller mere om dagen, det er desværre fuldstændig klistret fast inde i hjernen så når jeg kigger på en tallerken med eks. cheeseburgerfad hvor der ved siden af ligger et par cherrytomater, lidt salat og agurk og måske en smule peberfrugt, eller når jeg om morgenen drikker min bulletproof kaffe får jeg dårlig samvittighed, for hvor er alt det grønne som alle siger hjælper på mine mave problemer, peger fingre af min kost når jeg tager lidt mere ost, eller hører om BP-kaffen eller om kaffe med alm. kokosolie i rynker på næsen og ryster på hovedet af mig. Jeg blev så glad da jeg sad og ledte i dine opslag, netop fordi jeg i 3 dage nu har haft forstoppelse, været oppustet, træt og uden lyst til noget netop pga en dag hvor der desværre røg en bolle eller 2 indenbords, ledte i dine råd vedr ovenstående og fandt ud af at det godt kan lade sig gøre at skære ned på det grønne og selv du ikke altid spiser kæmpeportioner af det grønne, det gav mig en ro indvendig, hvilket det tit gør når jeg læser dine artikler og opslag. Jeg har været ved at opgive, men vil nu efter at have læst ovenstående opslag komme tilbage på sporet igen og håbe på at maven snart falder på plads. Glæder mig til at høre mere fra dig vedr IBS, og samtidig trække på skuldrene over de kommentarer der falder af hist og her vedr. min kost, for jeg ved jo den er god for mig. Så STORT TAK fordi du sidder derude og forsker i ting der er nyttige for os, komponerer nogle helt igennem FEDE opskrifter som smager fantastisk.😘

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 17:18

      Pia, jeg ved fuldstændig hvad du mener. At acceptere at sunde madvarer også kan trigge mig har været så svært for mig at acceptere og jeg kæmper egentlig stadig lidt on/off med det stadig. Resultaterne taler dog sit tydelige sprog.

      Jeg prøver at lade være med at se noget af det som konstant. I perioder kan jeg tolere meget, i andre lidt. Og så tilpasser jeg mig til det. Men det skal jeg nok skrive meget mere om 🙂

      Svar
  30. Sara skriver

    5. juni 2019 kl. 16:48

    Hej Jane. Tusinde tak for dine skriverier! Jeg døjer selv med IBS og har oplevet frustrationen ved lægens løsning: spis HUSK og tag daglig Movicol (afførigsmiddel). Den løsning fungerer i hvert fald ikke for mig.
    For mig hjælper det at vide, at jeg ikke er den eneste som i flere dage (eller uger) ligner en gravid i 8.måned, uden at være det, og samtidig få ideer til, hvilke fødevarer som kan give udslag.

    Så tak fordi du deler din viden og historie.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 17:14

      Jeg er glad for at høre at det hjælper at læse min historie. Jeg har haft indlægget her liggende i kladderne så længe og har været usikker på, om jeg havde lyst til at publicere det. Nu er jeg rigtig glad for at jeg gjorde det <3

      Svar
  31. Charlotte skriver

    5. juni 2019 kl. 16:32

    det var et svar til tidligere kommentar om SIBO 🙂

    Svar
  32. Jonna Schultz skriver

    5. juni 2019 kl. 15:55

    Du er godt nok hårdt ramt, æv da. Egentlig er skammelen relevant for alle, tror jeg, men prøv det og mærk, hvordan det føles – jeg brugte i begyndelsen bare en børneskammel, som alligevel stod på badeværelset, har siden hen købt en Squatty Potty . Læs her de første sider hvor det beskrives meget humoristisk 😁 https://books.google.dk/books/about/Tarme_med_charme.html?id=zp7IBgAAQBAJ&printsec=frontcover&source=kp_read_button&redir_esc=y

    Svar
  33. Mette skriver

    5. juni 2019 kl. 15:51

    Helt lavpraktisk hjælper pebermyntete på den oppustede mave og smerterne hos mig. Har altid et par breve med i tasken.
    Hvis det er helt galt, kan en varmepude også hjælpe. Tænker begge dele får tarmene til at slappe af.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 15:54

      Årh hvor dejligt for dig. Ingen af delene har effekt på mig desværre men jeg kan godt mærke lidt kortvarig lindring ved fx dybe vejrtrækninger og afslapningsøvelser. Det er så nemt at gå og spænde, når det hele spasser ud og det gavner i hvert fald ikke…

      Svar
  34. Liv Hartelius Vinter skriver

    5. juni 2019 kl. 15:41

    Tak Jane – jeg har levet LCHF i ca 10 år, og de seneste 3 år keto, primært for at forsøge at kontrollere min IBS. For et par måneder siden startede jeg i desperation på zero carb/ carnivore, og er fortsat fordi der for første gang i mit liv er helt, helt stille i min mave <3 Den gør ikke ondt, den er ikke udspilet. Jeg tænker at det er det du skriver med at tage et par dage helt uden carbs. Jeg aner ikke hvad jeg gør fremover, men lige nu er det totalt det værd kun at spise kød og en lille smule ost indimellem 🙂

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 15:43

      Ja enig, det er supereffektivt. Jeg er også der i øjeblikket og nyder roen så meget, at jeg slet ikke orker at tænke på, hvordan jeg kommer videre herfra. Men måske er det også ok bare at nyde at have det rigtig godt :))

      Svar
  35. Charlotte skriver

    5. juni 2019 kl. 15:34

    Jeg tror mange læger i USA har styr på det. Man kan få lavet en breathtest herhjemme, hos alternative behandlere eller hos fx Nordic. Har været glade for dem.

    Ifølge sundhed.dk kan man også få lavet den hos lægen, men hvis din læge er som min, er alting lidt op af bakke 🙂 mange urter kan også afhjælpe. I USA fik jeg af vide at SIBO er roden bag mange’s maveproblemer og for mig gav det bare så god mening. Værre er det at opgive sukker og korn sådan 100% 😅

    Et tip kan være at få lavet prøven herhjemme og så stikke forbi en amerikansk læge, man har fundet ud af er SIBO klog og lavet en tid, hvis man er så heldig at skulle På ferie derovre 🙂

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 17:12

      Tak 🙂
      Jeg blev udredt på Nordic for 8-9 år siden og har ind imellem tænkt på at vende tilbage men har så alligevel tøvet lidt. Min egen læge er egentlig rigtig sød og forstående og har lagt ører til meget igennem årene og jeg ved næsten ikke om jeg har mod på at komme med en ting mere – haha 🙂

      At opgive sukker og kornprodukter synes jeg faktisk er nemt nok. At acceptere at frugt og grønt trigger har jeg simpelthen så svært ved. Suk..

      Og good point med ferie. Jeg har faktisk potentielt to rejser til USA næste år, så det vil jeg lige have i baghovedet.

      Svar
  36. Hanne skriver

    5. juni 2019 kl. 15:11

    Mange tak for endnu et nuanceret indlæg, og enig, IBS er lidt en skraldespandsdiagnose. Uanset – så følger det ofte, når der er utakt i peristaltikken, hvad enten det er af den ene eller den anden årsag, og der er solid forskning, der peger på, at lowFODMAP kan “nulstille” generne.

    Jeg er gift med en, der har IBS pga. en sjælden lidelse i tyndtarmen, kronisk intestinal pseudoobstruktion, og vi prøver at navigere ift. kost og meget andet. Han har ligesom du påvirkning ved travlhed og stress, som derfor helst skal undgås. Han er medicineret fast for at opretholde peristaltikken, men alligevel får han episoder med luft og udspilethed, og indimellem stopper tarmen helt, så han må indlægges akut.

    Mht. fødevarer er det løg, hvidløg, asparges, jordskokker samt det hvide i forårsløg og porrer, der trigger hos ham, mens han udmærket tåler fx. det grønne i forårsløg og porrer, hvis man gerne vil have løgsmag.

    Og skamlen er ikke kun relevant ved forstoppelse, det handler om at udrette den anorektale vinkel, for nørdede er det uddybet i https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2007-9/den-optimale-defaekationsstilling-giver-succes – se figur 4:)
    God valgdag, hilsen Hanne.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 17:09

      Sikke en spændende artikel. Tak for den. Hvor lyder det hårdt med din mand. Håber, han også har gode perioder <3

      Svar
  37. Charlotte skriver

    5. juni 2019 kl. 14:13

    Kære Jane. Jeg har haft den selvsamme diagnose i flere år. Men jeg er nu blevet udvidet til at fejle det der hedder SIBO – small intenstinal bacterical overgrowth. Egentlig er det det samme, bare lidt flere detaljer plus effekten af antibiotika (og low FODMAP kost som IBS) kan afhjælpe meget.

    Jeg skulle hele vejen til USA for at få dette indblik, da SIBO ikke er anerkendt herhjemme i den forstand som det er udbredt. Jeg vil bare gerne lige gøre opmærksom på at man kan blive testet for SIBO hvis man mistænker det. For mig hjalp både en antibiotika kur og at droppe alle kulhydrater, som jeg læser at du også har gavn af. Der er mange forskellige lister derude med low fodmap, og meget skal man prøve sig frem med. Vi er alle forskellige. Men vil blot lige nævne det, da det måske for nogle kan give mening at gå lidt dybere ind i det 😊 Tak fordi du deler disse emner, som jeg synes er så vigtige🙏🏻

    PS mine triggere er High fodmap som korn, blomkål (!), bønner, avocado og kartofler.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 14:22

      Spændende input. Tak. Jeg har læst en masse om SIBO og har også tænkt, at det lød lidt for bekendt men har så givet fortabt ved at det ikke er en diagnose, der bruges herhjemme.
      Må jeg spørge hvor du blev udredt?

      Svar
  38. Dorthe skriver

    5. juni 2019 kl. 14:02

    Tak for et fint indlæg!

    Jeg er med på IBS holdet – men den anden kategori hvor jeg kan undvære toilettet i dagevis … så for mig hjælper det at spise virkelig mange ekstra fibre (dog ikke fra grove grøntsager), jeg oplever også vægtøgning på 3-4 kg samtidigt med udspilet mave, halsbrand, lammende træthed, fornemmelse af alt for hurtig puls, søvnløshed osv når jeg spiser “forkert”. Jeg har det bedst når jeg følger LCHF/keto, og samtidigt udelukker løg, hvidløg, forårsløg, porre, agurk og kun lidt rød peber, broccoli, grønne asparges og blomkål. Jeg kæmper også med følelsen af at grøntsager jo burde være godt – men det er de helt sikkert ikke for mit velbefindende.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 14:21

      Åh ja, du er jo lidt omvendt fra mig. Det er bare så surt at bøvle med😔

      Svar
  39. Jonna Schultz skriver

    5. juni 2019 kl. 13:43

    LCHF / Keto har hjulpet mig – min læges råd var dengang spis lidt mere A38 og masser af fibre 😏 jeg kan anbefale bogen “Tarme med charme” af Guila Enders 👍🏻 Hun kommer med gode forslag bl.a. det at sidde rigtigt på toilettet med hjælp af en lille skammel til fødderne. Så bliver vinklen helt rigtig 👍🏻

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 13:57

      Ja virkelig god bog.

      Den skammel, er den ikke mest relevant for dem, der har tendens til forstoppelse? Jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle nå at finde en skammel frem😆🙈

      Og æv at du også er på IBS-holdet😢

      Svar
  40. Michael skriver

    5. juni 2019 kl. 12:41

    Rigtig fedt indlæg Jane. Tak for din altid gode indsats.

    Tænker du har stor viden og også har læst Dr. Georgia Ede vedr grøntsager samt generelt om Carnivore diet.

    Jeg ser ikke mig selv som en med IBS men spiser jeg lidt for crazy bliver jeg oppustet flere dage og får mavesmerter. For mange løg eller champions kan også gøre det for mig.

    For mit vedkommende hjælper faste med næsten at nulstille men kræver mindst 24-36 timer.

    Ved du hvorfor æg trigger dig? Den synes jeg er særlig interessant.

    Mange hilsner
    Michael

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 13:00

      Dejligt det kunne bruges. Og ja, jeg finder stor støtte i Georgia Edes store arbejde. Carnivore er min løsning i sidste instans. Men samtidig også det mest effektive, jeg har prøvet.

      Faste hjælper også mig. I hvert fald så længe fasten står på og det har jo en naturlig ende.

      Mht. æg er jeg faktisk usikker på om det er relateret til IBS men det er jo i og for sig også ligemeget. Det virker til især at være æggehviden, der driller. Og det mærkelig er, at jeg tåler æg bedre op ad dagen end om morgenen. Spiser jeg æg om morgenen, skal der være et toilet i nærheden. Så jeg spiser faktisk stadig æg. Bare ikke så tit og ikke om morgenen 🙂

      Svar
  41. Rie skriver

    5. juni 2019 kl. 12:33

    Fint indlæg! Levet i 40 år med IBS efter jeg som 3 årig fik fjernet blindtarmen. Først efter jeg begyndte at se mig selv som en kronisk patient og virkelig ændrede min kost, har jeg nu levet i 6 mdr uden symptomer . Spiser kun “rent” mad og har fjernet sukker og gluten. Mit kødindag er halveret og erstattet med fisk og grønt. Elsker dine opskrifter men tror dog ikke på at vores (lange) tarmsystem er skabt til at fordøje alt det kød.

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 12:57

      Det er jeg uenig med dig i men det er sagen fuldstændig underordnet. Jeg er virkelig glad for at høre, at du er bedring. Min pointe her er mere end noget andet, at bedringen og lindringen tæller tusinde gange mere, end hvad der er ‘rigtigt og forkert’.

      Svar
  42. Lena skriver

    5. juni 2019 kl. 12:26

    Kære Jane
    Tak!!! Det var lige sådan et indlæg jeg trængte til. Jeg er selv igang med udredning, og det er altså lidt op ad bakke.
    GLÆDER mig til de næste 😍

    Svar
    • Jane Faerber skriver

      5. juni 2019 kl. 12:55

      Virkelig glad for at det kunne hjælpe. Jeg har haft indlægget liggende som kladde længe og har tøvet med at publicere det.

      Svar
  • Følg mig på Facebook
  • Følg mig på Instagram
  • Følg mig på Twitter
  • Følg mig på Pinterest
Jane Faerber
OM MIG • KONTAKT • BØGER
Jeg hedder Jane, og det er mig, der blogger her på Madbanditten. Udover at blogge skriver jeg bøger og holder foredrag. Alt sammen om mad og sundhed og livet ind imellem.

TILMELD NYHEDSBREV OG MODTAG E-BOGEN FOR 0 KR

signup

KETO MADPLAN

keto

KICKSTART – ONLINE KURSUS

keto

BØGER OM KETO

keto

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN

Follow

Emner på bloggen

© Madbanditten 2014 All rights reserved
logo
  • Om mig
    • Lær mig at kende
    • Kontakt
    • Mission Statement
    • Om Madbanditten og reklamepolitik
    • Privatlivspolitik
    • Foredrag
      • Eventkalender
      • Hvad handler mine foredrag om?
  • Bøger
    • Keto på 4 uger
    • KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt
    • Sådan taber du dig (e-bog)
    • 5 hemmeligheder til vægttab med Keto (e-bog)
    • STRIKS LCHF – en praktisk guide (e-bog)
    • Low Carb Vegetar (e-bog)
    • MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad
    • LCHF året rundt
    • LCHF – SPIS DIG MÆT & GLAD
    • LCHF – BRØD & KAGER
    • MÆT & SLANK – med LCHF
    • Madbandittens juleopskrifter (e-bog)
    • SHOP
    • International publications
  • Opskrifter
    • Keto opskrifter – Striks LCHF
    • Morgenmad
    • Frokost
    • Aftensmad
    • Tilbehør
    • Brød
    • Dejlige drikkevarer
    • Juice – greenies – smoothies
    • Kager
    • Desserter
    • Is-opskrifter
    • Lækkerier
    • Juleopskrifter
    • Nytårsmenu
  • Kickstart
  • KETO
    • Keto bøger
    • Kickstart
    • Keto vægttab: Resultater og billeder
    • Hvad er KETO?
    • Begynderguide til KETO
    • KETO vægttab
    • Forskellige typer KETO
    • Keto og kaffe
    • Keto og antiinflammatorisk kost
    • Keto uden mælkeprodukter
    • Keto og sødemidler
    • Keto og alkohol
    • Keto og frugt
    • KETO og kolesterol
    • Keto og sygdomme
    • Keto kostplan – kostplan til striks LCHF og ketose
    • Carnivore Diæten
    • Ketogen diæt til epilepsi
    • KETO Living
    • KETO produkter
    • KETO bøger og vægttabsforløb
    • KETO kildeliste
  • KETO madplan
  • Alt om Keto på 1 side
  • LCHF
    • Hvad er LCHF?
    • Forskellige typer LCHF
    • LCHF og overgangsbesvær
    • LCHF indkøbsliste
    • Gode LCHF-produkter
    • LCHF – fedt og kolesterol
    • Hvad er kolesterol?
    • Videnskabelige studier om LCHF
    • LCHF – generelle spørgsmål
    • Må jeg spise (….) på LCHF?
    • LCHF og fertilitet, graviditet og amning
    • Maveproblemer
      • Fordøjelse og maveproblemer
    • Videoføljeton
    • LCHF og træning
    • Udstyr
  • Vægttab
    • LCHF og vægttab
    • LCHF og ketose
    • Derfor taber du dig ikke…
    • STRIKS LCHF – ketogen LCHF
    • Gode tip til et varigt vægttab
  • Sukkerfri
    • Bliv sukkerfri!
    • 100% sukkerfri – en personlig historie
    • Hvad sker der, når vi spiser sukker?
    • Sødemidler