Diabetes kostråd anno 1917 vs. 2018

Diabetes kostråd har i sandhed ændre sig i de sidste 100 år. Eller faktisk kan man sige, at hele vores syn på diabetes har ændret sig markant i de sidste 100 år.

I 1917, da kogebogen Diabetic Cookery udkom, var retningslinjerne i retning af, at diabetikere skulle spise kød, fjerkræ, fisk, fedt, ost. Sukker, mel og gryn var strengt forbudt.

Lyder det bekendt? Ja lidt, ikke?

Med til forklaringen hører, at bogen udkom fem år, før insulin blev opdaget.

Man forstod tilsyneladende dengang, at madvarer fra dyreriget burde være særligt værdsatte pga. deres særlige høje næringsstatus. En viden, der desværre virker til at være gået tabt hos de fleste i dag.

Nuvel.

Diabetes kostråd anno 1917

Herunder kan du se sider fra bogen med kostråd til diabetikere.

Diabetes behandling anno 1917 - før insulin blev opfundet Diabetes behandling anno 1917 - før insulin blev opfundet

Diabetes kostråd anno 2018

Herunder er en diabetes-menu fra vores myndigheder anno 2018.

Dagsmenuen findes i tre varianter. En med små portioner, en med mellem portioner og en med store portioner. Jeg har valgt den med mellem portioner.

De røde understregninger er nogle, jeg har lavet.

Jeg har meget, jeg kunne finde på at sige om den, men jeg tror bare, jeg vil lade den tale for sig selv.

Dagsmenuen her er taget fra Kosthåndbogens dagskost til diabetikere.

Kosthåndbogen beskriver de officielle retningslinjer for kost til forskellige patientgrupper. Bag den står Kost og Ernæringsforbundet, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Jeg forstår, at førsteprioriteten her er, at diabetikeren skal leve så ‘normalt som muligt’, men hvordan vi kan være kommet så langt væk fra udgangspunktet er et kors for min forstand.

Low carb til diabetikere – lang vej endnu

Sidste år i oktober skrev The American Diabetes Association (ADA) og the European Association for the Study of Diabetes (EASD) omsider Low Carb-diæter ind på deres liste over anbefalede livsstile til type 2 diabetikere. 

Fornyligt opdaterede ADA så retningslinjerne med en Very Low Carbohydrate Diet med fokus på at spise mange fiberrige grøntsager, mindre stivelse og flere hele og uraffinerede madvarer.

Det er super glædeligt, da mange diabetikere allerede på egen hånd har erfaret, at en kost med få kulhydrater, sænker eller endda normaliserer blodsukkeret.

Forhåbentligt kan de i fremtiden også få hjælp og støtte af deres læge eller diabetesbehandler til den slags valg. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, hvis du spørger mig.

Er du Type 2-diabetiker og har du ikke tid eller tålmodighed til at vente, kan jeg varmt anbefale dig at købe, læse og lade dig inspirere af Anette Sams bog Ud af Diabetes 2. Har du brug for mere hjælp end en bog kan tilbyde, kan online forløbet Ud af diabetes 2 – Online hjælpe dig videre.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

18 kommentarer til “Diabetes kostråd anno 1917 vs. 2018”

Skriv en kommentar

  1. I Danmark har vi stadig lang vej. Jeg er lige støt på en kampagne fra Fødevarestyrelsen; ‘sundt eller falsk’. Her forsøger de at gøre op med diverse ‘myter’, som eksempelvis LCHF.

    Svar
    • Ja det har du ret i. Jeg har truffet et bevidst valg om at trække på skuldrene af det og lignende kampagner. Jeg har det fint her på min egen banehalvdel og jeg hjælper dem, der gerne vil have min hjælp til at gå denne vej.

      Svar
  2. Men ingen tør lade type 1 diabetiker køre på denne livstil- dybt ærgerligt…
    Jeg ville ønske (type 1 diabetiker) jeg kunne få succes med lchf som min veninde, der ikke er diabetiker ?
    Nu skal dette lchf for alvor prøves- kryds fingre ?

    Svar
    • Lene, kender du bogen Dr. Bernsteins Diabetes Solution? Han er T1’er og den bog er en absolut grundbog for at bruge lavkulhydratkost med type 1 diabetes. Jeg kan varmt anbefale den. Og jeg krydser fingre :))

      Svar
  3. Hej Jane! Jeg her selv type 1 diabetes og vil blot sige at man sagtens kan være super velreguleret og sund på trods af et højt indtag af kulhydrater ? Spiser selv masser af brød, ris, pasta og sukker osv. og har en fint reguleret diabetes. Tror det er en meget individuel sag og det kommer også an på ens aktivitetsniveau og generelle livsstil. Synes vi har nogle vildt dygtige læger/sygeplejersker/diætister ansat på diabetesambulatoriumerne rundt omkring som gerne foreslår flere forskellige former for kost og er gode til at lytte til patienten.
    Low Carb kan sagtens virke for mange, men en af de helt store ting her i DK mht. Diabetes er, at man skal kunne leve så “normalt” som muligt – især for børn og unge. Og det kan man sagtens selvom man spiser havregryn til morgenmad og spiser kage om eftermiddagen. ?

    Svar
    • Det er jo bare dejligt. Min hensigt har aldrig været andet end at få low carb anerkendt som alternativ til dem, som har lyst til at gå den vej. Og den forandring er heldigvis på vej nu. Hvis jeg har fået givet udtryk for andet, beklager jeg.

      Svar
  4. Kære Jane,
    Jeg har type 1 diabetes og du og dine bøger og hjemmesiden har hjulpet mig meget, disse 5 år hvor jeg har haft det. Jeg følger også en amerikansk læge – Dr. Bernstein ‘Diabetes solution’ – hans bog bør være diabetikernes bibel. Han er mere mod low Carb High protein, og tænker ikke meget i ketoner (de følger med), og fedt, det følger også med i det man spiser. Dvs han er ikke advocate for ekstra-fedt, især ikke hvis man vil tabe sig. Men umiddelbart er I enige :-)
    Kender du den? Du har jo ikke diabetes vel?

    Jeg har fået 2/3 børn som diabetiker; og er blevet shamet fra Riget til at tilføre flere kulhydrater. Helt op til 175 om dagen ? Denne sidste graviditet had jeg gjort hvad jeg ville, low carb med fantastisk resultat. Lille baby, sund og rask. Mors tal gode. Jeg håber håber Danmark snart lytter til os. Insulin kan HALVERES ved denne kost, (godt for vægten) hvilket gør Alt bedre og sen-følger får vi forhåbenligt ikke.
    Fortsæt dit gode arbejde og måske ses vi i Valby ostehandel en dag☀️

    PS. Tak for indlæg om IBS, jeg kæmper selv, og prøver nu en periode uden nødder, yoghurt, fløde og ser tiden an. Hårdt men tror det virker ?

    Mvh, Astrid

    Svar
    • Hvor er du sej, Astrid!

      Og nej, jeg har ikke diabetes men jeg har læst Dr. Bernsteins bog og er enig med dig i at den burde danne grundlag for al diabetesbehandling. Og jeg er helt enig i at man ikke skal vælte fedt i sig, hvis målet er vægttab.

      Og ja, prik lige til mig hos ostehandleren, hvis vi mødes der en dag :))

      Svar
  5. Men den artikel du linker til skriver selv at effekten af low-carb klingede af ved 12 og 24 måneders opfølgningerne.

    Samtidig er der den forskel at den low-carb kost som man bruger i diabetes-behandlingen har et lavt indhold af mættet fedt og kolesterol. Det farligste ved diabetes er nemlig ikke at have højt blodsukker i sig selv, men de senfølger og hjertekarsygdom, det forårsager.

    Venlig hilsen Malene

    Svar
    • Ja det er desværre en kendt effekt ved alle diæter, at effekten aftager over tid. Især når det ikke er en diæt man selv har valgt (som fx ved lodtrækningsforsøg. Virta Health, som hjælper diabetikere til bedring via ketogen kost og telemedicin har 83% compliance efter to år. Det er jo så ikke-randomiseret men lavet på folk, der selv har valgt den vej. 83% er jo overlegent godt.

      Men helt sikkert en vigtig pointe, at det ikke virker langsigtet at få trukket en diæt ned over hovedet uden hensyn til præferencer, kultur, økonomi etc. Og Low carb er jo også kun en af fem anbefalede diæter fra ADA.

      Men sådan af nysgerrighed. Hvordan synes du, vi bedst hjælper diabetikere? Og synes du egentlig det er en fejl, at man giver grønt lys for low carb til diabetikere?

      Svar
  6. Hele premissen for dit indlæg er at hvis man spiser kulhydrater får man forhøjet blodsukker. Men årsagen til for højt blodsukker er jo ikke at der kommer kulhydrater ind i blodet, men at de ikke kan komme fra blodet ind i cellerne. Dette løses jo ikke med low carb. Ja, blodsukkeret falder fordi der kommer meget lidt kulhydrat i blodet, men patofysiologien bedres ikke. Der mangler stadig insulin eller insulin følsomheden er stadig nedsat og næste gang der kommer meget kulhydrat i blodet er kroppen ikke bedre til at håndtere situationen. Da diabetes samtidig øger risikoen for hjerte-kar-sygdom markant er det ikke farbar at anbefale en kost med højt indhold af mættet fedt og kolesterol.

    Svar
    • Det er jeg ikke enig med dig i. For det første er dette jo ikke noget, jeg trækker op af en hat. Det er nu en anerkendt anbefaling fra verdens måske største faglige diabetes-organisation.

      Dernæst er der jo faktisk også noget, der tyder på, at noget af insulinfølsomheden kan genvindes med en kost med færre kulhydrater (og vægttab).

      Men uanset i hvilken grad dette lykkes, er det helt sikkert ikke en effekt, du får ud af at følge myndighedernes anbefalede kostplan.

      Og resten tilhører den semantiske del af diskussionen, som jeg ser det. Altså om diabetes er i bedring/væk hvis symptomerne (det høje blodsukker) er væk eller kun hvis man kan spise en mængde kulhydrat, der er en ironman værdig uden at få for højt blodsukker. Jeg er mest ligeglad men hælder selvfølgelig til den første.

      Svar
  7. Hej Lene,

    Diabetes foreningen et heldigvis på linje med dig og de amerikanske myndigheder, så der må være et håb om, at de danske myndigheder følger med til sidst :-)

    På foreningens hjemmeside er der forslag til forskellige måder at spise på – heriblandt LCHF – og nogle fortællinger fra personer, der har undgået medicin af denne vej.

    Tak for inspiration og en god blog :-)

    Peter

    Svar
    • Ja det har jeg set, og det er skønt og det kommer vi kun til at se mere af. En opdatering af kosthåndbogen ift. hvordan sådan en kost ser ud kunne være rar.

      Svar
  8. Fortsæt dit gode arbejde ????????? der er håb forude for os alle med dine gode opslag. Du er en kæmpe inspiration og motivation. ??????????????????????????????

    Svar
  9. Ja man undres! Det giver absolut ingen mening for mig at man fra myndighederne bliver anbefalet at spise en bestemt kost, som giver blodsukkerstigninger – og at man så skal behandle disse blodsukkerstigninger med insulin. Eller i hvert fald mere insulin end man behøver hvis man spiser en kost med lavt kulhydratindhold. Jeg kan huske at min oldefar fortalte om diabetikere i familien, der spise….ja kød, grønt og fedt – det var lægens anbefaling dengang, og det var lige før insulinen kom frem. Er så vanvittig glad for at jeg for 5 år siden tog sagen i egen hånd og skiftede til Low Carb – har aldrig haft det bedre mht blodsukkerreguleringen – men tankevækkende at det ikke er sundhedssystemet, der oplyser om denne kost, der jo nærmest er skræddersyet til diabetesbehandling. Dog skal det siges, at min egen læge, der har arbejdet i Sverige, var helt med på kostomlægningen, for det er jo sådan man gør hinsidan…Så tak til Sverige for at have set lyset i denne sammenhæng:)

    Svar
    • ja det er virkelig tankevækkende. Men i det mindste er der lys forude nu med blåstemplingen fra ADA. Om ikke andet betyder det at Low Carb ikke længere kan fejes af bordet som ‘endnu en skør kur’. Hvordan det kommer til at udmønte sig i praksis, er jeg dog rigtig spændt på…

      Svar