Mexicansk kødsovs

Mexicansk kødsovs er en tilbagevendende gæst på vores middagsbord. Det er nemt, mættende og alle i familien elsker det.

Dybest set er det jo bare en kødsovs, der er peppet op med mexicanske krydderier, hvilket er en glimrende anledning til at toppe den med lækkerier som revet cheddar, avokado eller guacamole og salsa.

Det er samtidig en perfekt ret at lave i stor portion, så man har til flere dage. Det letter virkelig hverdagen meget.

Denne opskrift på mexicansk kødsovs kan også bruges i wraps. Vi gør ofte det, at de voksne ruller i enten spidskålblade eller de lækre tortillas med flæskesvær (eller prøv også i en oste-taco-skal), mens ungerne får almindelige tortillas. Alle virker til at være glade for den løsning.

Helt enkelt at have lidt fintsnittet kål eller salat under fungerer altså også glimrende.

Spiser jeg rester til morgenmaden, gratinerer jeg den tit med osten i ovnen. Kødsovs med smeltet ost! Så er dagen da skudt perfekt i gang!

Mexicansk kødsovs på spidskål med cheddar, avokado og salsa. Perfekt KETO aftensmad Mexicansk kødsovs på spidskål med cheddar, avokado og salsa. Perfekt KETO aftensmad

Mexicansk kødsovs på spidskål med cheddar, avokado og salsa. Perfekt KETO aftensmad

Mexicansk kødsovs

Udskriv Pin
Lækker men hverdagsvenlig kødsovs med alle de gode smage fra Mexico.
4
|
30 min

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 2 spsk mexi-krydderi købt eller hjemmelavet
  • 1-2 dl oksebouillon
  • salt og friskkværnet peber
  • godt med smør til stegning

Tilbehør

  • 1 stort eller 2 små spidskål
  • 100 g cheddar revet
  • 1-2 avokadoer eller 1 portion guacamole
  • 100 g salsa/taco sauce
  • lidt cherrytomater
  • 1 lime skåret i både

Sådan gør du

  • Opvarm smør på panden og brun det hakkede oksekød heri. Drys med mexicansk krydderi, salt og peber og vend det hele godt rundt.
  • Tilsæt 1 dl oksebouillon og lad kødsovsen simre. Tilsæt evt. mere oksebouillon, indtil du synes, kødsovsen har rette konsistens.
  • Snit spidskål fint.
  • Skær avokado i tern eller lav guacamole.
  • Riv cheddar.
  • Server den mexicanske kødsovs på en bund af spidskål og top med revet cheddar, salsa, avokado og tomater.
  • Server lidt limebåde med også.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Mexicansk kødsovs”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?