Varmrøget laks og frisk kålsalat med limedressing

Denne dejlige frokostanretning spiste jeg, før jeg rejste til Paris. Den bestod i al sin enkelthed af en frisk og knasende kålsalat med spidskål, grønkål, en smule æbletern, avokado og en syrlig limedressing og serveret sammen med et stykke (verdensklasse) varmrøget islandsk laks fra Rigtigmad var det en superlækker, sund, frisk og mættende frokost.

Frokosten lavede jeg til at dele med Anette Sams, som du sikkert kender som forfatter til de to meget vigtige bøger, Sandheden om Sukker og Ud af Diabetes 2. Anette og jeg arbejder på spændende projekter sammen, som vi meget snart kan løfte sløret for.

I øvrigt skal jeg ind og høre Anettes foredrag Din Kompetente Krop i aften sammen med en veninde. Det glæder jeg mig til. Søren har været væk i tre dage og jeg trænger til voksenselskab – haha.

Den lækre anretning her ville jeg lige så fint kunne spise til aften som til frokost.

Især her i den lune del af året, kan vi godt spise kolde retter til aften.

Vi lever ligesom mange andre et fragmenteret familieliv, hvor en går til fodbold tre gange om ugen, en går til dans og en går til reformerpilates. Så vi spiser tit aftensmad forskudt af hinanden og derfor er det også praktisk, at maden er kold.

Varmrøget laks med knasende kålsalat med limedressing Varmrøget laks med knasende kålsalat med limedressing

Varmrøget laks med knasende kålsalat med limedressing

Varmrøget laks og frisk kålsalat med limedressing

Udskriv Pin
2
|
20 min

Ingredienser

  • 300 g varmrøget laks gerne med peber
  • 1 lille spidskål
  • 1-2 håndfulde fintsnittet grønkål
  • 0,5 æble skåret i små tern
  • 0,5 avokado skåret i tern
  • karse til drys

Limedressing

  • 2-3 spsk olivenolie
  • saft fra 1-2 limes
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær laksen op i skiver og anret den på et lille fad.
  • Bland dressingen sammen i en lille skål.
  • Snit spidskål fint.
  • Hæld fintsnittet grønkål i en skål sammen med en lille ske af dressingen. Masser grønkålen med hænderne, til du kan mærke de stive blade blive bløde og medgørlige.
  • Bland spidskål i sammen med æbletern og top med avokado og karse.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

En kommentar til “Varmrøget laks og frisk kålsalat med limedressing”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?