Perfekte Instagram steder i Paris

Du er i Paris, og du vil gerne vise dine Instagram-followers, at din tur stikker dybere end Eiffeltårnet og Notre Dame. Derfor får du her et par bud på virkelig Instagramvenlige steder, du kan besøge.

Og ved du hvad?

Instagram eller ej. Stederne her er superfine og de er værd at besøge uanset, om du interesserer dig for Instagram eller ej.

Paris’ mest instagrammede café/restaurant

Au Vieux Paris d’Arcole er en  af Paris’ ældste restauranter, og den ligger lige rundt om hjørnet fra Notre Dame, som du alligevel skal besøge. Den enorme blåregn, der pryder facaden sammen med de farverige møbler og en virkelig sær smag i dekoration, gør den til en af de mest instagrammede caféer/restauranter i Paris.

24 Rue Chanoinesse, 75004 Paris

Au Vieux Paris d'Arcole

Rue Cremieux

Gaden med de pastelfarvede huse er ikke en, du lige kommer forbi, medmindre du går specifikt efter den. Den er til gengæld værd at gå efter, synes jeg. Jeg synes, den er helt fortryllende.

Ca. 10 minutters gang fra Bastillepladsen, så lav en afstikker, når du er på de kanter.

Rue Cremieux, 75012 Paris

Rue Cremieux, Paris Perfekte Instagram spots i Paris - eller: Skjulte skatte i byernes by

Bonustip:

Når du nu alligevel er på de kanter, så tag turen igennem Coulée Verte René-Dumont, som er en nedlagt jernbane, som er lavet til en slags park. Lidt som High Line Park i New York.

Turen afsluttes i en lille have (Jardin de Reilly-Paul-Pernin), hvor du omkring april kan være så heldig at møde disse lyserøde træer.

1 Coulée verte René-Dumont, 75012 Paris

Paris - tanker på falderebet

Street  Art ved Canal Saint Martin

Canal Saint Martin er i sig selv et besøg værd, især hvis du tilhører hipster-segmentet. Her er masser af tjekkede restauranter og kaffebarer men samtidig en dejlig tilbagelænet stemning.

Jeg kender ikke historien bag damen med paraplyhåret, men jeg er helt betaget af hende og skal altid lige forbi og kigge til hende.

Pigen her finder du her:

Quai de Valmy, 75010 Paris

Village Royal

Midt mellem Place de la Concorde og Madeleine kirken ligger Village Royal, en sød lille passage med dyre butikker og caféer, som har taget fyldt med paraplyer. Det er ikke rigtigt andet end det, men det er superfint, synes jeg.

Og nu hvor du ved, at den ligger der, kan du lige stikke hovedet ind og knipse et billede, når du er på de kanter (for det er du før eller siden alligevel).

25 Rue Royale, 75008 Paris

Village Royal

Hvis du er supertjekket, går du også forbi Rue des Archives i Marais, hvor du også finder paraplyer – denne gang i trætoppene. Her er paraplyerne regnbuestribede til støtte for LGBT-miljøet.

Les Halles/Eglise Saint Eustache

Måske ikke helt så oplagt men den nyåbnede plads ved Les Halles foran Saint Eustache-kirken synes jeg faktisk også kan noget.

Især som her med en dramatisk himmel i baggrunden og legepladsen med ballonerne i forgrunden.

Jane alene i Paris.

Jardin du Palais-Royal

Inde bag Place du Palais-Royal gemmer sig en superfin have, som faktisk er min foretrukne, hvis jeg vil  sidde og hvile benene ved et springvand.

Haven er fin nok men det særlige sker, inden du kommer til selve haven, for her skal du igennem denne fine gårdsplads, som er omkredset af store søjler og med små moderne stribede søjler (som har fået meget kritik for deres moderne udtryk midt i denne fine, klassiske gård).

Anyway, I like :)

2 Galerie de Montpensier, 75001 Paris

Bonus: La Maison Rose

Og som en lille bonus vil jeg også nævne La Maison Rose på Montmartre (2 Rue de l’Abreuvoir, 75018 Paris), som er det fineste lille lyserøde hus, som er så ofte instagrammet.

Jeg troede, jeg havde et  billede af det fra et af mine tidligere besøg men jeg kunne ikke finde det og da jeg synes, at Montmartre er et ganske skrækkeligt sted, har jeg besluttet mig for at holde mig derfra denne gang.

Men er du turist i byen og skal op og se Sacre Coeur, Place du Tertre og hvad den bydel ellers har at byde på, kan du overveje at stikke forbi det lyserøde hus og tag et billedet til albummet.

Det var det. Rigtig god fornøjelse.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

0 kommentarer til “Perfekte Instagram steder i Paris”

Skriv en kommentar