Kyllingepizza

Kyllingepizza er sidste skud på stammen indenfor Low Carb / KETO pizza og et ualmindeligt anstændigt bud på at spise pizza med få kulhydrater. Det er ikke som man skulle tro en pizza med kylling på. I stedet er det en pizza, hvor bunden er lavet af kylling.

Yes, pizza med helt få kulhydrater. Og det fungerer SUPER godt her. Den perfekte KETO pizza er jeg tilbøjelig til at kalde den.

Keto madplan med nem aftensmad i hverdagene

Trænger du også til at få aftensmaden sat i system, så du hver aften i hverdagene får lavet nem og lækker mad, så er KETO-madplanen lige noget for dig. Alle opskrifter i madplanen er ernæringsberegnede så du kan se hvor mange kulhydrater, kalorier etc. den indeholder.

Du køber fem uger af gangen for bare 99,- og kan vælge hvilken sæson, der passer bedst

Læs mere her: KETO Madplan

Pizza – pizza – pizza

Det kan føles skørt med så mange forskellige bud på pizza – lad mig nævne i flæng: Blomkålspizza, broccolipizza, Fat Head pizza, tunpizza og nu altså også kyllingepizza

Hvor mange har syntes, at blomkålspizzaen blev lige vel våd i det, er kyllingepizzaen her til den tørre side. Den kan derfor fint spises i hånden, hvilket jeg kan forstå er et vigtigt pizza-kriterie hos mange.

Kyllingepizza - den bedste Low Carb - KETO pizza med bund lavet af kylling

Kyllingepizza - opskrift på den BEDSTE KETO pizza derude. Kyllingepizza - opskrift på den BEDSTE KETO pizza derude.

Kyllingepizza - den bedste Low Carb - KETO pizza med bund lavet af kylling

Kyllingepizza

Udskriv Pin
2
|
30 min

Ingredienser

  • 250 g kyllingefilet
  • 60 g revet ost
  • 1 æg
  • 1 spsk Pofiber kan fint udelades
  • 1 tsk havsalt og godt med friskrevet peber
  • 125 g bøffelmozzarella eller almindelig mozzarella
  • 1 dl tomatsauce
  • frisk basilikum til pynt og evt. rucola og pesto til drys

Sådan gør du

  • Hak kyllingen groft og kør den til ”fars” i en foodprocessor. Du kan også købe færdighakket kylling.
  • Bland kyllingen med revet ost, æg, Pofiber, salt og peber.
  • Fordel massen på en bageplade beklædt med bagepapir. Jo tyndere du smører den ud, jo mere ”sprød” bliver pizzaen.
  • Opvarm ovnen til 200 grader og bag bunden i ca. 15 minutter, til den er gylden.
  • Fordel tomatsaucen og mozzarellaen ovenpå og kom pizzaen tilbage i ovnen i ca. 10 min til osten er smeltet og gylden.
  • Pynt med frisk basilikum og server med en grøn salat.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

69 kommentarer til “Kyllingepizza”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Ser lækker ud, har ikke lavet lige denne endnu, men kan man lave den af flæskefars i stedet for kyllingefars? Min kone er ikke så glad for kylling, hun synes der er lidt mange opskrifter med kylling i “KETO på 4 uger” ;)

    Svar
    • Lige flæskefars har jeg aldrig overvejet men man jo i hvert fald lave meatza med hakket oksekød. Det mener jeg også der er en opskrift på. Eller også er det i den sorte Keto-bog. Men det opfører sig meget anderledes end kyllingefarsen og svinger fx markant mere. Så det bliver ikke helt det samme. Med kyllingefarsen får du noget, der minder om en reel pizzabund.

      Svar
  2. Uhmmm. Jeg spiste anden halvdel af pizzaen dagen efter som en sammenklappet pizza med fint snittet spidskål, avocado og grøn pesto. Det var virkelig en god og lækker sandwich!

    Svar
    • Årh nam! Sådan en har jeg med i Keto på 4 uger. Det er simpelthen så lækker brug af de rester❤️❤️

      Svar
  3. Hej
    Har fundet denne opskrift på kyllingepizza.
    Men kan jeg ikke se hvormeget kuldrat osv. retten indeholder.

    Svar
    • Det har jeg længe villet teste men jeg er ikke nået til det endnu. Min tanke er nemlig at de sagtens kan og at det kan blive pissegodt!

      Svar
    • Det er lidt forskelligt. Jeg er jo generelt ikke den store grøntsagsspiser. Men vil vil altid have grøntsager på bordet til denne også. Ofte bare lidt salat.

      Svar
  4. Hej Janne☺️
    Tak for alle dine gode opskrifter og råd. Jeg læner mig utroligt meget op af dig i min keto rejse.
    Men nu til mit spørgsmål..
    Ser du noget i vejen for at fryse nogle stykker ned og opvarme dem?
    Tusind tak på forhånd.
    Venligst Tenna

    Svar
  5. Hejsa, først og fremmest tak for de super gode opskrifter og ikke mindst råd man kan læse sig til!
    Jeg har prøvet og lave denne pizza med kylling, men synes bunden bliver lidt “gummiagtig” er det fordi den for lidt tid eller for lang tid i ovnen? Ellers smager den skønt og er rigtig nem og god i en travl hverdag :)

    Svar
  6. Bedste pizza ever! Vi kom en del grøntsager ovenpå så en halv portion var rigeligt til 2, men så er der jo til frokost i morgen også :-) Den skal helt sikkert gentages, en stor stjerne i min madplan.

    Svar
  7. Mmm, virkelig lækker?? Jeg har med en måned med din nye bog og opskrifter her fra siden, tabt 5 kilo – min mand har tabt 8 kilo!! Det er det bedste vi har gjort for os selv! Og med lækre opskrifter som denne, gør det virkelig nemt at omlægge sin livsstil? TAK!

    Svar
  8. Den er virkeligt lækker. Vores søn som er en selektivt spisende dreng spiste den med største velbehag.
    Vi brugte denne tomatsauce så det kom til at smage lidt som vores pizzaer plejer:
    Vores tomatsovs er:
    1 ds flåede tomater
    4 blade basilikum
    1 tsk tørret oregano
    1 fed hvidløg
    1 spsk olivenolie
    1 tsk salt
    Alt blendes sammen og så er den klar til at komme på.
    Stor ros herfra og endnu en ret er tilføjet sønnens menu – Hurra!

    Svar
  9. Så har jeg lige lavet denne for første gang – hold da op den ser lækker ud. Den blev dog ikke sprød, men pyt med det. Jeg skal bruge den til madpakker i næste uge, har du et godt tip til genopvarmning?

    Svar
    • haha nej det er svært at få en sprød bund lavet af kylling. Min er dog faktisk lidt crispy i kanten. Sikkert fra osten, tænker jeg.

      Jeg plejer at skære den ud i stykker og opbevare dem i køleskab og så luner jeg bare et stykke i ovnen, inden servering (eller spiser den kold :))

      Svar
    • Antal personer står altid først i opskriften. Jeg bruger forskellig revet ost. Ofte cheddar eller mozzarella.

      Svar
      • Tak for svar.

        Kan godt se der står 2 personer. Jeg havde tænkt mig at foodprep og kunne godt tænke mig at vide hvor mange stykker det bliver til i alt? :-)

        Svar
        • To personer = to stykker. Eller du bestemmer jo selv, hvor mange stykker du skærer den i.
          Som food prep laver jeg dobbelt op. Det passer med størrelsen til en bradepande. Og den skærer jeg så faktisk i seks stykker, så portionsstørrelsen er lidt mindre. Det passer også fint, synes jeg.

          Svar
  10. Det lyder max lækkert !
    Jeg vil forsøge mig med alm færdigkøbt kyllingefars sådan til start :)
    Er det pga kødet i bunden at du “kun” har tomat, ost og basilikum på toppen (nærmest en slags omvendt pizza hæhæ)
    Spørger kun fordi jeg har en gemal der elsker blomkålspizzaen og han foretrækker kødet OVENPÅ pizzaen (aka pepperoni eller skinke) så i et forsøg på at introducere denne nye pizzabund skal jeg lige tjekke om der evt er andre der har forsøgt sig med alternativt (kød)fyld ?
    Knus fra Mie

    Svar
    • Hehe nej, det er helt forskelligt hvad jeg putter ovenpå. Fx har jeg tit skinke på også. Og kød på kødbund giver jo bare en endnu mere mættende pizza.

      Svar
  11. Aiiiii hvor er den lækker :-) og en rest (hvis man er så heldig) fungerer SÅ godt som morgenmad – skal ha’ lavet nogle bunde til fryseren :-) MUMSFILIBABA!

    Svar
  12. Hej Jane

    Kan man bruge kokosfibermel i stedet for pofiber – mit det hænger i posten. Glæder mig til at prøve i aften :)

    Svar
    • Nej det tilbyder jeg desværre ikke. Med adgang til et program som fx madlog.dk kan du dog nemt regne det ud selv.

      Svar
  13. Hej Jane ? tak for endnu en skøn opskrift! Vi lavede den her til aften og den faldt i rigtig god jord hos både forældre, vores 1,5-årige og vores 11-årige drenge?
    Det var som bonus super nemt og hurtigt at lave?
    Kh Berit

    Svar
  14. Tak for endnu en lækker opskrift. Jeg lavede den til aftensmad i går, når ja og resten tog jeg til morgenmad ;-)
    Jeg snød og købte hakket kyllingekød, som jeg rørte med æg og friske krydderurter. og dryssede bunden med Himalaya salt og sort peber. toppede med en blanding af; tomatpure og soltørrede tomater, ost, svampe, oliven og grønne asparges. Og efter bagningen; friske tomater og salat. What’s not to like ?

    Svar
  15. Hej Jane. Tusind tak for alle de dejlige opskrifter og gode råd som du giver. Min mand og jeg er for snart et år siden gået over til keto mad og jeg elsker dine inspirerende opskrifter. Men der er lige en ting som jeg gerne vil påpege, og det er at opdrættet laks er fyldt med pesticider og andre klamme ting som man ikke har lyst til – og heller ikke godt af at indtage.

    Hilsen Bente Jensen

    Svar
    • Det er sandt. Jeg må have skrevet om det 100 gange allerede. Heldigvis er det jo bare i det sidste år blevet meget nemmere at finde laks, der ikke er norsk, så det gør det nemmere at træffe sit valg i supermarkedet.

      Svar
  16. Lyder godt nok lækker ?? I nogle af dine andre opskrifter har du guagummi i for at give sprødhed – vil det virker i disse pizzabunde? Mh Anette

    Svar
    • Åh det har jeg ikke helt gennemskuet endnu. Jeg tror umiddelbart at det gør sig bedst i mere ‘almindeligt’ bagværk og ikke kød-retter som her.

      Svar
  17. Ligesom din tunpizza smager fantastisk,er nem og lave lige så fantastisk smager din kyllingpizza.
    Begge opskrifter er nu en fast del af min ugentlige madplan og det er ren win-win med tunpizzaen,da man kan få fisk på den måde også.

    Svar
  18. Måske et dumt spørgsmål, men laver man sin egen tomatsovs eller kan man købe en af de færdige? ? Er lige startet på lchf/keto og er totalt på udebane ?

    Svar
    • Åh man kan gøre begge dele. Jeg køber tomatsovs i 98% af tilfældene. Tjek evt. kulhydratindholdet, da det kan varierer lidt. Normalt ligger det på 4-5 g kulhydrat pr. 100 g.,

      Svar
  19. Smager fantastisk ? og mætter rigtig meget. Nem og hurtig at lave og passer lige til en kræsenpind som mig ??

    Svar
  20. Øj, dén glæder jeg mig til at prøve! Man kunne evt. komme lidt hvidløgspulver i tomatsovsen, så har man næsten hvidløgsbrød, tænker jeg :)

    Svar
  21. Det er den bedste pizza jeg har smagt længe, har en portion til morgenmad inden morgen træning, og har lavet en ekstra bund til nem frokost i næste uge mums ??

    Svar
  22. Manden og jeg delte den ene halvdel i aftes som en slags hovedret (havde en fyldig forrets-rest) og så havde jeg en halv med til frokost i dag. Det var så velsmagene og mættende.

    Svar
  23. Er du vimse det er ikke sidste gang jeg laver denne her kyllingebund – smager suverænt. Jeg er temmelig træt af blomkål mig her og der… Min søn syntes godt den kunne hamle op med en pizza med brødbund :-D

    Svar
  24. Den skal på menuen i aften. Hvis jeg bruger blomkål til pizzaen, er jeg begyndt at bruge dit blomkålsfladbrød fra KETO-bogen. Så perfekt.

    Svar