6 ting, du (måske) ikke vidste om mig

I dag er det 8 år siden, jeg postede det første indlæg her på bloggen. Meningen med galskaben dengang var egentlig bare at opfinde noget tidsfordriv eller en slags hobby, som kunne bringe lidt glæde og balance ind i et alt for travlt liv med små børn og travlt fuldtidsjob.

Jeg elskede at skrive og ville gerne skrive mere.

Jeg tænkte derfor, at hvis jeg nu skrev om mad, så ville det have relevans for alle på en eller anden måde. Alle skal jo for pokker spise.

At jeg selv spiste glutenfrit/kornfrit og stræbte efter at spise nogenlunde sukkerfrit kan jeg ikke huske, at jeg havde nogle særlige tanker med ift. bloggen her, men jeg kan huske, at det kom bag på mig, hvor interesserede mine læsere var i det. Især det at stoppe med at spise sukker (på misbrugsmåden) og at det at spise sundt fedt var nøglen til ikke at have lyst til sukker, tiltrak langt flere læsere, end jeg havde troet.

Og jeg fandt en slags fred i, at jeg ikke var den eneste, der havde det svært med sukker, og så dannede vi et lille fællesskab om det.

På mange måder behandler jeg stadig bloggen her som det frirum, jeg startede tilbage i 2011, hvor jeg nærmest var på fornavn med mine læsere og vidste, hvem de var og hvad de havde af udfordringer.

Så intimt er det desværre ikke længere her. Men jeg holder stadig af at få alle jeres kommentarer om stort og småt.

Er du helt ny her på bloggen, kan du lære mig at kende ved at læse om mig og min baggrund og mit arbejde her: Lær mig at kende

6 ting, du (måske) ikke vidste om mig:

1 .  Glad mave – glad Jane

Jeg har IBS, og det er jo en af de helt tungtvejende grunde til, at jeg spiser, som jeg gør. Jeg har twistet mange ting i årenes løb, og jeg synes, jeg er landet et sted, hvor det fungerer rigtig fint.

En gang imellem kan jeg have det så fint, at jeg bliver jeg overmodig og narrer mig selv til at tro, at jeg kan spise alt muligt uden konsekvenser. Sådan startede min juleferie fx. Jeg spiste lidt slik og drak endda en halv øl (ja det er store ting for mig).

Efter to dage lignede jeg en, der snart skulle føde, og så stoppede den fest, og jeg gik tilbage til min low carb grundkost.

Det samme sker, når jeg tror, at jeg vil teste at spise bønner og linser. Eller fibre. Mon Dieu, en misere. So. Not. Worth. It.

2 . Nåårh, du troede lige, at det gik godt, hva?

Jeg er fatalistisk og pessimistisk anlagt. Jeg er ikke sikker på, at det er rette ord for det, men her er, hvordan det kommer til udtryk:

I øjeblikket går det ret godt. Vi er flyttet ind i vores drømmehus, det går godt med mit arbejde, og jeg er glad, Søren har fået en vild forfremmelse, ungerne har det godt, vi har det godt, alt er godt.

Men måske går det for godt….? (og her kommer den nederen stemme)

For i stedet for at tænke, at vi nu nyder frugten af mange års hårdt arbejde, tænker jeg, at noget snart må gå galt. Huset brænder, en af os bliver fyret (well ikke mig jo) eller en af os får cancer, vores fly styrter ned, vi kører galt etc., fordi ‘vi ikke skulle gå der og tro, at det hele gik så godt’.

Fx fløj Søren til Stockholm i går, og det havde jeg det så stramt med, vejrsituationen taget i betragtning.

Hvor nederen er det lige at tænke sådan?

3 . Selvhøjtidelige mennesker – suk!

Jeg har det superstramt med selvhøjtidelige mennesker og elsker mennesker, der kan grine af sig selv.

Jeg kan bare slet ikke med folk, der tager sig selv super højtideligt. Jeg er et høfligt menneske ud ad til, men indeni er mine øjne ved at trille ud af hovedet på mig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis du er nødt til at trække ‘autoritetskortet’, så er det ganske enkelt, fordi din sag ikke er stærk nok.

Til gengæld elsker jeg folk, der kan grine af sig selv og jeg elsker selvironi. Og sarkasme. Love it. Alting bliver sjovere på den måde.

Heldigvis virker det som om jeg mest tiltrækker den type mennesker, og det er jo fantastisk.

4 . Mad, misbrug og afhængighed

Jeg spekulerer meget over, hvad årsagen er til, at så mange bliver overvægtige eller lider af fedme og jeg er kommet frem til, at jeg tror, at madmisbrug eller en form for afhængighedsproblematik spiller en rolle i mange tilfælde.

Jeg synes, vi mangler en forklaring på, hvorfor så mange ‘spiser for meget’. Det er jo ikke ligefrem en ønskelig situation at se vægten stige.

At føle et kontroltab omkring nogle typer ‘mad’, lyve om sit forbrug eller skjule omfanget af det, ser jeg som tegn på misbrug.

Men madmisbrug synes jeg heller ikke fortæller hele historien, for hvorfor skulle der være flere misbrugere i dag end for 50-60 år siden, hvor overvægt og fedme ikke var så stort et problem?

Øget tilgængelighed er en faktor her, tror jeg, sammen med – især – en kæmpe overflod af ikke-mad. Med ikke-mad mener jeg ting, der sælges som mad, men som ikke har noget med rigtig mad at gøre, men som giver et kæmpe spark i belønningscentret og som vi hele tiden får at vide, at vi skal lære at spise ‘med måde’. Hvidt brød, kiks, kager, slik, chips, snacks, etc.

Det er meget sjældent, at nogen overspiser i broccoli eller kød.

Der fik jeg lige taget hul på en hvepserede, kan jeg mærke. Det kræver vist en yderligere uddybning i sit eget indlæg en dag.

5 . Karriereskifte – men til hvad?

Jeg spekulerer nogle gange på, hvad jeg skulle lave, hvis jeg skulle have et andet job. Jeg holder egentlig utroligt meget af det, jeg laver, men der er også bagsider af medaljen og nogle gange gider jeg bare ikke mere.

Fx er jeg komplet uforstående overfor, hvorfor Low Carb altid skal møde så meget modstand, eller hvorfor det altid skal beskrives som fanatisk, restriktivt eller føjes til side som en fjollet idé.

Vi spiser helt almindelig mad, vores mad kan stille alle kroppens essentielle behov og resultaterne på vægt/helbred er svære at komme udenom.

Jeg siger ikke, at Low Carb er perfekt eller at det er rette valg for alle, men at det skal være så kontroversielt og provokerende, begriber jeg simpelthen ikke.

6. Tendens til vinterdepression

Tidligere blev jeg meget deprimeret i vintermånederne og hvis jeg går tilbage i bloggens arkiver her, kan jeg læse nogle ret modløse indlæg. Vinterhalvåret var en lidt uværdig tid for mig og lægen har været inde over og der er blevet ordineret både lysterapi, vinterrejser og talt om medicinering. Det startede nærmest øjeblikkeligt, så snart kalenderen skrev oktober og varede til marts/april.

De sidste par år har det været meget mindre udtalt. Vinterhalvåret er stadig ikke min stolteste tid, og jeg kan stadig have dage, hvor jeg godt kan se, at den er gal, og hvor jeg knap kan overskue at møde verden, men jeg oplever ikke længere hele vinteren som en lang endeløs ørkenvandring mod foråret.

Jeg har ingen forklaring på, hvorfor jeg ikke oplever det så heftigt længere. Mine gæt går i retning af, at mit stressniveau er lavere end det var dengang, og at jeg har et arbejdsliv, der tillader at jeg kommer ud og får lys først eller midt på dagen de fleste dage.

Vinterdepression eller Seasonal Affective Disorder bliver tit fejet af bordet som noget fjolleri, og jeg vil bare sige, at det mener jeg bestemt ikke, det er.

Det her er så typisk. Jeg ville skrive sådan et let ‘6 ting om mig’-indlæg og endte med at gøre det kompleks og langt. Haha!
Nå men deler du måske 6 ting om dig? Elller bare nogle tanker eller observationer, du har gået med?

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

49 kommentarer til “6 ting, du (måske) ikke vidste om mig”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane. En lille hilsen fra mig der har brugt dit program i flere år. Uden at tabe mig, men med et super blodsukker. Min familie har en speciel type diabetes, nemlig MODY. Nu er mine piger og jeg kommet på piller i stedet. Jeg har tabt 1,7 kg på 8 dage. Jubii. Og tak.
    Mvh Vibeke

    Svar
  2. Ups – IKKE striks – men kan se hvad der sker m vægten, når man regulerer på knapperne, og striks ville uden tvivl speede processen op!
    Er dog super tilfreds og håber at kunne skrive igen ved næste delmål – 3 måneder mere og yderligere – 5 kg ?

    Svar
  3. Prøvede at skrive et svar til Sanne, men der gik tydeligvis noget galt. Min kommentar står nu lidt pudsigt, men det ændrer ikke ved rigtigheden (eller at jeg ikke er ung med de unge ?). Jeg vil dog så også sige tak for dine opskrifter, tanker og tanker om opskrifter. De giver meget, men netop derfor forstår jeg også godt, at det må tære på dig ❤️

    Svar
  4. En lille tip fra kokkeverden. Hvis noget virker for fed i smagen, så skal man tilsætte lidt syre – citron saft, eddikke, whatever for at balancere det ud.
    Bare tænk på bernaise – ja, vi bruger eddikke(bernaise essens) til at stabilisere æggeblommer, men det kan sagtens lade sig gøre at piske den uden, men så smager den bare ikke godt. (Eller tænk majonaise, eller fx karry sild hvor der kommer æble tern i også til at give den lidt syre modspil) :)

    Svar
  5. Et tip til tilvænning af olivenoliesmagen er broccolifritter. Der er kun positive ting at sige om dem. Min snart 16 årige søn beskriver smagen som “sygt god” (et paradoks i min verden, but I get the meaning ?). Anbefales virkelig!

    Svar
    • Haha mine unger bruger samme udtryk. Og alle mulige andre udtryk, jeg ikke forstår. Så føler jeg mig for alvor gammel :)

      Svar
  6. Inden for de sidste par uger er jeg stødt på en læge, Robert Cywes (kirurg, vist oprindeligt fra Sydafrika, han laver nu fedmeoperationer i Florida), som for mig rammer hovedet på sømmet ift punkt 4, mad, misbrug og afhængighed. Her et par citater fra Robert Cywes’ åbne Facebookprofil, mine oversættelser:

    “Du kan ikke leve uden væske, men du kan overleve uden alkohol. Du kan ikke leve uden mad, men du kan overleve uden kulhydrater.”

    “Der findes masser af mennesker, der kan indtage alkohol i moderate mængder og masser af mennesker, der kan spise kulhydrater i moderate mængder, men hvis du er alkoholiker, type 2-diabetiker eller overvægtig har du mistet evnen til at nøjes med moderate mængder.”

    Hvis man gerne vil læse mere af Cywes end det han lægger ud på Facebook, så har han har skrevet et kapitel i “Diabetes Unpacked: Just Science and Sense. No Sugar Coating” (2017, Timothy Noakes et al), nemlig kapitel 4, “Who gets Type 2 Diabetes?”. Er man til podcasts, så kan man møde Cywes her:
    http://lowcarbmd.com/episode-10-dr-cywes-lays-it-down
    http://dht.libsyn.com/carbohydrate-addiction-part-1-with-dr-robert-cywes
    http://dht.libsyn.com/dr-robert-cywes-part-2-what-does-a-carb-addict-eat
    http://dht.libsyn.com/dr-robert-cywes-part-2-how-do-we-overcome-carb-addiction

    Svar
  7. Hej.
    Jeg blev meget interesseret i dit fjerde punkt, Mad, Misbrug og Afhængighed.

    Jeg har spist LCHF siden 2013, takket være dig og din side. Jeg er utrolig glad for LCHF da det har betydet at jeg har tabt mig og ikke mindst så har jeg fået en ro indeni, som jeg ikke for noget vil af med.

    MEN jeg havde også en fornemmelse af at dette ikke var løsningen på alt. Hvis jeg engang imellem besluttede at gå ud af LCHF, f.eks i forbindelse med jul eller sommerferien, så var det helt usikkert om og i givvet fald hvornår jeg var i stand til at komme tilbage igen. Jeg har haft perioder hvor det har taget mig et halvt år at komme helt tilbage på LCHF. Det var i de perioder som om min spisning var helt ude af kontrol, jeg tænkte ikke på andet end hvornår jeg kunne få mit næste sukkerindtag. Jeg blev helt desperat i disse perioder, og det har endt med at jeg har taget alt på igen og har måttet starte forfra igen. Genbrugskilo er no fun.

    På et tidspunkt finder jeg et link til en bog af Bitten Jonsson “Sockerbomben 3.0”. her beskriver hun afhængigheden af sukker og andre stoffer, hvad der sker i hjernen, og hvilke redskaber der er til helbredelse. Bogen er desværre ikke oversat, men der findes en tidligere udgave af bogen på dansk (kan lånes på biblioteket).

    Jeg blev meget nysgerrig på hendes tilgang og hendes tænkning og har nu taget en uddannelse hos hendes som Sukkerafhængighedsterapeut.

    Helle

    Svar
    • Hej Helle
      Hvor spændende med den uddannelse. Jeg har fundet rigtig meget brugbar info også i Sockerbomben 3.0 også. Jeg læste den oprindelige udgave for 100 år siden og den talte virkelig til mig. Og derfor købte jeg også 3.0, da den udkom.

      Håber, din uddannelse kan hjælpe dig til at hjælpe andre (og dig selv). Rigtig god vind <3

      Svar