6 ting, du (måske) ikke vidste om mig

I dag er det 8 år siden, jeg postede det første indlæg her på bloggen. Meningen med galskaben dengang var egentlig bare at opfinde noget tidsfordriv eller en slags hobby, som kunne bringe lidt glæde og balance ind i et alt for travlt liv med små børn og travlt fuldtidsjob.

Jeg elskede at skrive og ville gerne skrive mere.

Jeg tænkte derfor, at hvis jeg nu skrev om mad, så ville det have relevans for alle på en eller anden måde. Alle skal jo for pokker spise.

At jeg selv spiste glutenfrit/kornfrit og stræbte efter at spise nogenlunde sukkerfrit kan jeg ikke huske, at jeg havde nogle særlige tanker med ift. bloggen her, men jeg kan huske, at det kom bag på mig, hvor interesserede mine læsere var i det. Især det at stoppe med at spise sukker (på misbrugsmåden) og at det at spise sundt fedt var nøglen til ikke at have lyst til sukker, tiltrak langt flere læsere, end jeg havde troet.

Og jeg fandt en slags fred i, at jeg ikke var den eneste, der havde det svært med sukker, og så dannede vi et lille fællesskab om det.

På mange måder behandler jeg stadig bloggen her som det frirum, jeg startede tilbage i 2011, hvor jeg nærmest var på fornavn med mine læsere og vidste, hvem de var og hvad de havde af udfordringer.

Så intimt er det desværre ikke længere her. Men jeg holder stadig af at få alle jeres kommentarer om stort og småt.

Er du helt ny her på bloggen, kan du lære mig at kende ved at læse om mig og min baggrund og mit arbejde her: Lær mig at kende

6 ting, du (måske) ikke vidste om mig:

1 .  Glad mave – glad Jane

Jeg har IBS, og det er jo en af de helt tungtvejende grunde til, at jeg spiser, som jeg gør. Jeg har twistet mange ting i årenes løb, og jeg synes, jeg er landet et sted, hvor det fungerer rigtig fint.

En gang imellem kan jeg have det så fint, at jeg bliver jeg overmodig og narrer mig selv til at tro, at jeg kan spise alt muligt uden konsekvenser. Sådan startede min juleferie fx. Jeg spiste lidt slik og drak endda en halv øl (ja det er store ting for mig).

Efter to dage lignede jeg en, der snart skulle føde, og så stoppede den fest, og jeg gik tilbage til min low carb grundkost.

Det samme sker, når jeg tror, at jeg vil teste at spise bønner og linser. Eller fibre. Mon Dieu, en misere. So. Not. Worth. It.

2 . Nåårh, du troede lige, at det gik godt, hva?

Jeg er fatalistisk og pessimistisk anlagt. Jeg er ikke sikker på, at det er rette ord for det, men her er, hvordan det kommer til udtryk:

I øjeblikket går det ret godt. Vi er flyttet ind i vores drømmehus, det går godt med mit arbejde, og jeg er glad, Søren har fået en vild forfremmelse, ungerne har det godt, vi har det godt, alt er godt.

Men måske går det for godt….? (og her kommer den nederen stemme)

For i stedet for at tænke, at vi nu nyder frugten af mange års hårdt arbejde, tænker jeg, at noget snart må gå galt. Huset brænder, en af os bliver fyret (well ikke mig jo) eller en af os får cancer, vores fly styrter ned, vi kører galt etc., fordi ‘vi ikke skulle gå der og tro, at det hele gik så godt’.

Fx fløj Søren til Stockholm i går, og det havde jeg det så stramt med, vejrsituationen taget i betragtning.

Hvor nederen er det lige at tænke sådan?

3 . Selvhøjtidelige mennesker – suk!

Jeg har det superstramt med selvhøjtidelige mennesker og elsker mennesker, der kan grine af sig selv.

Jeg kan bare slet ikke med folk, der tager sig selv super højtideligt. Jeg er et høfligt menneske ud ad til, men indeni er mine øjne ved at trille ud af hovedet på mig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis du er nødt til at trække ‘autoritetskortet’, så er det ganske enkelt, fordi din sag ikke er stærk nok.

Til gengæld elsker jeg folk, der kan grine af sig selv og jeg elsker selvironi. Og sarkasme. Love it. Alting bliver sjovere på den måde.

Heldigvis virker det som om jeg mest tiltrækker den type mennesker, og det er jo fantastisk.

4 . Mad, misbrug og afhængighed

Jeg spekulerer meget over, hvad årsagen er til, at så mange bliver overvægtige eller lider af fedme og jeg er kommet frem til, at jeg tror, at madmisbrug eller en form for afhængighedsproblematik spiller en rolle i mange tilfælde.

Jeg synes, vi mangler en forklaring på, hvorfor så mange ‘spiser for meget’. Det er jo ikke ligefrem en ønskelig situation at se vægten stige.

At føle et kontroltab omkring nogle typer ‘mad’, lyve om sit forbrug eller skjule omfanget af det, ser jeg som tegn på misbrug.

Men madmisbrug synes jeg heller ikke fortæller hele historien, for hvorfor skulle der være flere misbrugere i dag end for 50-60 år siden, hvor overvægt og fedme ikke var så stort et problem?

Øget tilgængelighed er en faktor her, tror jeg, sammen med – især – en kæmpe overflod af ikke-mad. Med ikke-mad mener jeg ting, der sælges som mad, men som ikke har noget med rigtig mad at gøre, men som giver et kæmpe spark i belønningscentret og som vi hele tiden får at vide, at vi skal lære at spise ‘med måde’. Hvidt brød, kiks, kager, slik, chips, snacks, etc.

Det er meget sjældent, at nogen overspiser i broccoli eller kød.

Der fik jeg lige taget hul på en hvepserede, kan jeg mærke. Det kræver vist en yderligere uddybning i sit eget indlæg en dag.

5 . Karriereskifte – men til hvad?

Jeg spekulerer nogle gange på, hvad jeg skulle lave, hvis jeg skulle have et andet job. Jeg holder egentlig utroligt meget af det, jeg laver, men der er også bagsider af medaljen og nogle gange gider jeg bare ikke mere.

Fx er jeg komplet uforstående overfor, hvorfor Low Carb altid skal møde så meget modstand, eller hvorfor det altid skal beskrives som fanatisk, restriktivt eller føjes til side som en fjollet idé.

Vi spiser helt almindelig mad, vores mad kan stille alle kroppens essentielle behov og resultaterne på vægt/helbred er svære at komme udenom.

Jeg siger ikke, at Low Carb er perfekt eller at det er rette valg for alle, men at det skal være så kontroversielt og provokerende, begriber jeg simpelthen ikke.

6. Tendens til vinterdepression

Tidligere blev jeg meget deprimeret i vintermånederne og hvis jeg går tilbage i bloggens arkiver her, kan jeg læse nogle ret modløse indlæg. Vinterhalvåret var en lidt uværdig tid for mig og lægen har været inde over og der er blevet ordineret både lysterapi, vinterrejser og talt om medicinering. Det startede nærmest øjeblikkeligt, så snart kalenderen skrev oktober og varede til marts/april.

De sidste par år har det været meget mindre udtalt. Vinterhalvåret er stadig ikke min stolteste tid, og jeg kan stadig have dage, hvor jeg godt kan se, at den er gal, og hvor jeg knap kan overskue at møde verden, men jeg oplever ikke længere hele vinteren som en lang endeløs ørkenvandring mod foråret.

Jeg har ingen forklaring på, hvorfor jeg ikke oplever det så heftigt længere. Mine gæt går i retning af, at mit stressniveau er lavere end det var dengang, og at jeg har et arbejdsliv, der tillader at jeg kommer ud og får lys først eller midt på dagen de fleste dage.

Vinterdepression eller Seasonal Affective Disorder bliver tit fejet af bordet som noget fjolleri, og jeg vil bare sige, at det mener jeg bestemt ikke, det er.

Det her er så typisk. Jeg ville skrive sådan et let ‘6 ting om mig’-indlæg og endte med at gøre det kompleks og langt. Haha!
Nå men deler du måske 6 ting om dig? Elller bare nogle tanker eller observationer, du har gået med?

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

49 kommentarer til “6 ting, du (måske) ikke vidste om mig”

Skriv en kommentar

  1. Tak for dit ærlige indlæg, Jane. Jeg kan se mig selv i flere af de ting, du beskriver. Og du får ikke seks ting, men blot 2:
    – Fatalisme – eller det jeg kalder kronisk overtænkning. Det kender jeg alt for godt til. Da jeg læste bogen “Kvinder der tænker for meget” (tåbelig titel, men kan ofte købes til 50 kr), fik jeg sat ord på en masse af det, der sker i min hjerne. Måske den kunne være et bud til dig også?
    – Vinterdepressionen har optrådt gennem vinterens mørke det meste af mit liv. I 2006 fik jeg en lyslampe – den ændrede mit liv gennem vinteren, og pludselig var alt godt igen. Men sikke et tidskrævende redskab (30-60 min om dagen). Sidste år fik jeg i stedet små hørebøffer (Valkee) med lys i (samme 10000 lux som lampen), og dem kan jeg jo bevæge mig rundt med. De koster 1500 men hold da op, hvor er de pengene værd. Ja, så det kan også anbefales. Og så har LCHF også gjort noget godt for mig her i vintermørket, nu hvor blodsukkeret holder sig stabilt. Så tak for det – det er din fortjeneste.

    Svar
    • Åh så spændende med Valkee. Jeg har selvfølgelig kigget på dem mange gange i årenes løb men har syntes, at det lyder for skørt. Men flere har tippet mig om virkningen. Min lyslampe havde jeg aldrig stor succes med. Må overveje Valkee til næste år. Og tak for boganbefaling også :)

      Svar
  2. Tak for godt indlæg. Apropos den mørke vintertid!
    Har et spørgsmål : har du et tip til ikke at hygge-spise efter aftensmaden i disse mørke vintermåneder? Jeg spiser lchf – nogle perioder lidt mere liberal lchf , nogle perioder mere keto og har i løbet af dagen intet problem med overspisning, cravings, sult eller træthed. Men hver dag lige efter aftensmaden ,ligegyldig hvor mæt jeg er af at havde spist masser af kålgrøntsager , kød og fedt , har jeg lyst til noget sødt. Særligt i disse mørke vintermåneder er det virkelig en kamp ikke at spise et lille måltid eller en snacks efter aftensmaden. Jeg er ikke sulten, men craver og der kommer derfor tit ekstra kalorier indenbords på det tidspunkt , hvilket jeg gerne vil ændre . Min hjerne skriger efter comfort food konstant mellem kl. 19-22 . Har endnu ikke fundet en god strategi til at modstå trangen , så hvis du kender nogle gode råd modtages de hjertens gerne . Tak for en fantastisk blog og godt indlæg .
    Mange hilsner Anna

    Svar
    • Æv hvor surt. Jeg har ingen erfaring med det. Jeg spiser aldrig efter aftensmaden og har aldrig lyst til det, så jeg ved ikke lige. Får du nok at spise først på dagen/i løbet af dagen? Nok protein? Og hvordan er saltindtaget? Det ville være mine første ting at gå efter i sømmene.

      Måske et glas bouillon kunne blive den nye aftenting. Et glas varmt saltholdig bouillon. Kaloriefattigt og fyldt med gode mineraler. Ellers ved jeg ikke rigtigt..

      Svar
  3. Præcis. Jeg kan sagtens følge din pointe ift. glorificering/puritanske vinkler, men det er også derfor blogs og bøger som dine er vigtige, fordi de præsenterer en anden måde at spise på end grønne smoothies og regnbuefarvet salat. Publicér endelig, vil glæde mig til at læse det og følge med i den efterfølgende diskussion :)

    Svar
  4. Hej Jane
    Jeg har læst med på bloggen i et stykke tid og har grundet behov for vægttab og mit ustabile blodsukker, ofte overvejet at gå “din vej”. Men inden man går i gang med projekt vægttab/livsstilsændring, så kræver det også at man har et mentalt overskud.
    Jeg besluttede mig for at starte efter nytår, absolut hverken Keto eller noget, det kunne jeg ikke lige overskue i første omgang, så er kun i gang på den absolut blødeste måde, hvor jeg undgår kulhydrater i muligt omfang og så ellers lader mig inspirere af dine skriv og de mange lækre opskrifter du står bag.
    Jeg er stor fan af BRØD og desværre ikke til “English breakfast”, så var derfor i tvivl om det kunne fungere for mig. Jeg har, som alternativ, benyttet mig af dine Pofiber-brød og er især blevet glad for dine flutes – og tænk at man så kan fylde smør og ost på – nam nam.
    Nå, til sagen, på en måned har jeg tabt 5 (!) kg, af de i alt 20 kg jeg skal tabe. Jeg har sat 2019 af til dette projekt. Jeg dyrker ikke motion (kun gåture), har for lavt stofskifte og er på den forkerte side af de 50. Jeg er MÅLLØS.
    Så TAK Jane, bliv endeligt ved med dit fantastiske arbejde, du er en inspiration og jeg bliver bare så meget klogere af at læse dine indlæg om kost.
    KH

    PS. Forslag til fremtidige blog-indlæg, til begynderne (som mig selv, ha ha): 1) Hvilken fløde og hvorfor…. I dine opskrifter, er jeg altid i tvivl om det er OK med fx kaffefløde eller om det skal være piskefløde. Jeg prøvede en af dine gryderetter og brugte piskefløde, som der stod, men det blev lidt for “fedt” i smagen til mig – må jeg godt erstatte med kaffefløde? Et andet sted læste jeg at man ikke skal bruge Cremefine, men fangede ikke helt hvorfor. Tænker at man nok derfor heller ikke skal bruge Milda? Og måske man heller ikke må bruge Kærgaarden på brød, men skal bruge rigtig smør?
    Begynder spørgsmål nr. 2) ER det rent faktisk OK at spise Pofiberbrød/ost/grønt, i stedet for kød/æg/grønt, hvis man nu engang har det nemmere med det?
    Begynderfejl nr. 1 – er ikke så vild med smagen af olivenolie, så købte solsikkeolie… og da jeg så kom hjem, fik jeg læst at det også var FY FY. Jeg skal nu nok lære det, med tiden ;-)

    Svar
    • Hvis det fungerer, fungerer det. Min erfaring er at grønt-kød-fedt er mere optimalt for de fleste, men det kan du jo have i baghovedet hvis du løber ind i en mur.
      Altid piskefløde, ægte smør etc og ingen erstatningsprodukter fordi du gerne vil fylde gode ting i din krop og af hensyn til fedtkvalitet og kulhydrater. Dine smagsløg skal nok tilpasse sig??

      Svar
  5. Hej jane
    Tak for et oprigtig indblik i hvem du som person også er. Det er dejligt med et ægte menneske bag skærmen. Vi har jo alle lidt at slås med, men det gør os også til den vi er.

    Jeg vil germe dele mine tanker og erfaringer i mine 4 første uger med lchf. Jeg kendte ikke til denne livsstil men så en genudsendelse på en kur der dur og jeg faldt pladask for det, for det passer bare lige til mig. Har købt to af dine bøger hvor den ene er keto og jeg elsker begge to. Sindsyge lækre opskrifter?
    Men nu til de sjove sidegevinster: en uge ind i forløbet opdager jeg fra den ene dag til den anden, at min astma har ændret sig markant?? Jeg var helt oppe og ringe over hvor meget luft jeg pludselig havde, og jeg forstod det ikke. Men nu efter 4 uger har jeg halveret min medicin og har droppet den ene slags. Det er jo helt vildt og nu tænker jeg på om jeg mon kan undvære den helt? Jeg har ikke længere så voldsomme hedeture( gik i overgangsalder som 37 og er 42 nu) min krop er mere i ro og stabil, er heller ikke oppustet mere. Har også droppet mavesyre medicin. Det er jo for vildt? oveni er der røget næsten 7 kg. Jeg er bare så glad og taknemlig for det hele. Hvis jeg kan nå de 10 kg så kan jeg næsten ikke være i min krop af glæde, for så er mit mål nået. Jeg knokler derud af med meget mere energi og luft og så tænker jeg også at jeg når det.

    Tak for dine gode indlæg og din skønne mad❤️
    Mange hilsner
    Tina

    Svar
    • Hvor er det FANTASTISK! Alle de ting, du nævner med både astma, mavesyremedicin og overgangsalder er ret hyppig rapporteret til mig. Det er simpelthen utroligt hvad kost kan gøre. Så dejligt for dig – det glæder mig virkelig :)

      Svar
  6. Jeg kan godt genkende den der med at når det går virkelig godt, tør man næsten ikke nyde det og tro på det varer ved, og tænker at lige om lidt, så er der noget der ramler … men nogen gange tror jeg også (for mit vedkommende) at det er bekymringerne der får lov at fylde for meget. For der ER mange ting der går godt, og det skulle man måske fokusere lidt mere på?

    Jeg synes dog også jeg har taget min del af kagen mht. modgang i livet (alvorlig stress, overvægt, alvorlig sygdom i nærmeste familie, skilsmisse, fyring, knæoperationer, rygsmerter, fordøjelsesproblemer), men jeg øver mig alligevel i at sætte pris på de ting der faktisk går godt, og hvor jeg måske er heldigere end de fleste.

    Svar
    • Jeg øver mig også og jeg synes også jeg har taget min portion af modgang, så måske er det vitterligt bare karma nu <3

      Svar
  7. Tak for din blog og dine gode og meget gennemarbejdede indlæg. Jeg spiser ikke LCHF, men nok nærmere HCLF – primært vegansk med en smule fisk og æg i ny og næ. Jeg kæmpede med svær acne fra jeg var 12-26 og det har vist sig at være den bedste måde at spise for mig. Men selvom vi ikke deler samme “madreligion” så læser jeg ALLE dine indlæg og jeg synes du gør det virkelig godt! :) Jeg forstår heller hvorfor “low carb” eller andre kostpræferencer, skal være så udskældte, men jeg tror man rammer et eller andet i folk, når man tager stilling til sin kost og foretager nogle aktive fravalg, fordi der er SÅ mange der netop ikke tager stilling til hvad de putter i munden. Jeg håber at flere og flere danskere begynder at tage aktivt stilling til deres sundhed og ernærning – i stedet for at blive irriteret eller sure på os der gør <3

    Svar
    • Tak <3 Og ja netop. Mange af de holdninger derude, er relativt ens om man spiser low carb eller vegansk kost.

      Dog oplever jeg at vegansk mad ofte glorificeres i fx dameblade sammenlignet med low carb. Sådan lidt i den der puritanske-clean-eating-ånd med at ‘kvinder jo er sådan nogle, der helst bare sidder og spiser friske grønne salater, drikker smoothies og spiser smoothies bowls med alle regnbuens farver’, hvor det at spise en stor blødende bøf opleves som… vulgært næsten. Eller hedonistisk i hvert fald. Kan du genkende det? Måske tager jeg det for personligt – haha.

      Det minder mig om, at jeg har en kladde til et indlæg liggende, som hedder ‘rigtige damer spiser salat og rigtige mænd spiser bøf’, som jeg ikke har turdet publicere endnu. Måske er det en diskussion, vi snart skal tage hul på også :)

      Svar
  8. Tillykke med de 8 år og tak fordi du bliver ved ?
    Lige nu sidder jeg og glæder mig til at læse dine memoirer om 50 år ?

    1: tjekker fb hver dag. For kickstart-gruppen som stadig kører, vores liberale kickstartgruppe og madbanditten ?

    2: står afsindigt tidligt op fordi jeg VIL have en times tid eller 2 til at drikke kaffe og nyde morgenen i fred og ro.

    3: elsker min have og kan næsten ikke vente med at komme i forårsmøde. Den har lært mig noget om tålmodighed og jeg har ellers et heftigt temperament..

    4: holder af gamle udtryk og vendinger (den er mægtig, du gamle)

    5: får spiseflip på underlødige kh engang imellem men er endelig nået dertil hvor det er ok og mængden bliver mindre og mindre. Det er virkelig interessant, hvad mad gør ved os.

    6: insisterer på at se det positive i det meste selvom det ofte bliver til galgenhumor ?

    Svar
    • Du er så god, Jytte :)

      Min have er lige nu mest mudder efter at have været byggeplads men jeg glæder mig til at se, hvad der pibler op ad jorden snart.

      Og punkt 5 – kan love dig, det bliver mindre og mindre og sjældnere og sjældnere til det pludselig føles helt meningsløst og ligegyldigt <3

      Svar
  9. Du er bestemt ikke alene, Rikke. Jo nærmere sommeren kommer, jo mere nedtrykt bliver jeg, og det letter først henad september. Så kan man godt føle sig meget mærkelig.

    Svar
  10. 1. Sukkerjunkie – men på vej på afvænning
    2. Glad, humoristisk og selvironisk :-).
    3. Er kommet igennem en let til moderat depression for år tilbage, og nu ved jeg, hvilke signaler jeg skal være på vagt over for.
    4. Mor til autistiske tvillingedrenge, som er flyttet hjemmefra og er velfungerende og selvkørende i eget hjem. Mor er stolt. Sorry to say: Tvillinger er noget specielt, selvom det ikke er sjældent.
    5. Detaljeorienteret, struktureret rodehoved – nok også lidt autist i generne :-)
    6. Vild med KETO/LCHF.

    Svar
    • Hvis vi trækker det autistiske fra og bytter dreng/dreng til dreng/pige, er jeg nærmest med dig hele vejen :)

      Svar
  11. Jeg troede, jeg var alene om sommer depression. Når fuglene begynder at kvidre om aften, lange lyse aftener, så kan jeg mærke i maven at jeg får det dårligt. Det er så mærkeligt.

    Svar
    • Ej virkelig mærkeligt.

      Jeg synes, det er svært med søvnen om sommeren. Jeg har det bedst med mindst 7-8 timers søvn og det er sgu svært, når det kun er rigtig mørkt (og stille – de fugle der!!!) i fire timer i døgnet…

      Svar
  12. Tillykke med de 8 år – stærkt gået at formå at udvikle noget der knapt var en hobby/interesse til noget du kan leve af!
    Og ja, så enig med dig om det kontroversielle. Folk bliver nærmest helt hidsige over, at jeg spiser low carb. Og hvis de så endelig ser mig spise et eller andet med carbs – oh ve, oh skræk, så bliver de så skadefro.
    Hvis I passer jeres mad, så passer jeg min, okay?

    Svar
    • Ja, det er SÅÅÅ skørt.

      Jeg oplever også at jeg aldrig kan vinde den der (især på internettet – privat er folk som regel ligeglade). Hvis jeg spiser noget, der ikke er low carb (for det gør jeg jo ind imellem) er det til stor bestyrtelse eller til fri tolkning om at ‘det kan man åbenbart også på low carb’. Gør jeg det ikke, er jeg for restriktiv, fanatisk, det er for urealistisk etc.

      Så jeg ved tit ikke lige hvor i sporet jeg skal lægge mig :)

      Svar
  13. Spændende indlæg. Jeg tænkte at jeg ved da en masse om Jane, men der var mange spændende nye ting.
    Punkt 2: Boy ohhhh boy jeg ville sådan ønske du kunne smide det over skulderen, for pokker da, I har da så meget fortjent jeres fremgang og lykke, det er jo ikke noget I er kommet sovende til. Kunne godt tænke mig at vide (meget nysgerrig) hvordan du tænkte da I havde det svært især med at få børn og bagefter hvor du konstant hang i en klokkestreng og var stresset?
    Punkt 4: Den er virkelig kompliceret. Når jeg fortæller andre mennesker at min datter og jeg ikke har den berømte stopklods og ikke kan lade være med at spise “alt muligt” kan jeg godt fornemme, at jeg ikke bliver troet på. Derfor er jeg så usigelig glad for der forskes så meget i overvægt. For nylig var der et program i fjernsynet der fortalte om homoner, genetiske sider af overvægt og ikke mindst en mangel i systemet når man havde svært ved at stoppe. Selv med min strikt/keto kost har jeg virkelig svært ved at føle hvornår jeg er mæt, som I virkelig svært, men hvor ville jeg dog gerne have den evne. Den nye bog hjælper mig helt klart med portions størrelser, men stadig en kamp.

    Svar
    • Ja det punkt 2 er jo SÅ åndssvagt. Jeg vil dog sige, at vi nyder jo helt vildt også. Det er bare den der lille stemme, der dukker frem en gang imellem.
      Jeg har prøvet at tænke over hvad jeg tænkte dengang hvor det hele ikke ligefrem kørte på skinner. Jeg tænkte i hvert fald ikke at jeg havde fortjent det. Nok snarere i virkeligheden at jeg da ikke havde fortjent det og jeg havde tit en stærk følelse af, at der ventede noget… stort. Ja, sådan kan jeg bedst beskrive det. Måske er det lige så fatalistisk? Nu skal du igennem alle de her prøvelser men SÅ… Jeg ved det ikke lige :)

      Og ja, jeg tror jeg skal skrive lidt mere om punkt 4. Ikke at jeg har forklaringen men det er en interessant problematik.

      Svar
  14. Tillykke med de 8 år.
    Jeg er overspiser eller har selvdiagnosticeret BED (Binge eating disorder) og jo, jeg kan sagtens overspise i f.eks. gulerødder…men ja, finder hurtigt ud af at det ikke rigtigt tilfredsstiller mig og går så til kulhydraterne.
    Jeg er type 1 diabetiker og har været tilbage på lchf siden den 26. Januar.
    Jeg kører ikke super striks, men de fleste dage når jeg alligevel ikke op over 50 g. Kh.
    Mit problem sidste jeg opgav det, var brød. Jeg kunne slå ihjel for brød.
    Så denne gang har jeg ikke forbudt mig selv brød. Jeg spiser langt fra brød hver dag, men har dog spist det to gange siden jeg startede igen. Alligevel ligger jeg under 100 g. Kh hver dag og har tabt små 4 kg. Så det fungerer for mig.
    Det hjælper mig til at styre mit madmisbrug og når jeg har brug for noget…..SALT LAKRIDS MANDLER/HASSELNØDDER!! Ahhh!!! Æææælsker dem! Så meget at jeg er nødt til at veje en portion af for ellers kører jeg dem alle ned ??
    Nå, men denne gang fungerer LCHF for mig (hvor sur er jeg lige over at jeg solgte dine bøger dengang?!!!) og det er super fedt.
    Keep up the good work ???

    Svar
    • Hvor er du sej at finde en vej igennem både BED og Diabetes 1. Det lyder som en superstrategi, du har fundet! Keep up the good work selv! ;-)

      Svar
  15. Kære Jane. Tillykke med de første 8 år :)
    Jeg er så glad for at jeg har mødt dig her på bloggen, på Kickstart, og i dine skønne bøger <3
    Jeg vil godt kommentere lidt på 4'eren. Jeg er en desideret afhængig hyggespiser. Når jeg køber ind er ca. 1/3 af kurven fuld med slik, chips og kager. Det har været en hel naturlig del for mig at købe alt det junk siden jeg stoppede med at ryge 25 smøgler om dagen, for 20 år siden. Lakridspiber, karameller, kager, chips – det hjalp mig ud af nikotin- og rygeafhængigheden. Et misbrug blev elimineret – og et nyt opstod. Så jeg ændrede mig fra den slanke ryger Gitte, til den buttede kulhydrat Gitte. 20 år tog det inden jeg fandt dig og LCHF. Det var det helt rigtige for mig at få nogle strikse grundregler for hvad jeg måtte putte i munden. Og det virker for mig. Jeg har fået det helt fantastisk godt i min mave og sukkerafhængigheden er borte. LCHF/KETO, giver mig ro i kroppen, og jeg nyder at der samtidig forsvinder ca 1/2 – 1/1 kg fedt på min krop hver uge. Jeg er på vej til en slank og glad Gitte – uden smøger og kulhydratafhængighed :) Hurra !
    Af hjertet tak søde Jane <3
    /Gitte

    Svar
    • Hvor er du god, Gitte. Og det rygestop er bare hundrede gange vigtigere end et par ekstra kilo.
      Jeg er jo også tidligere ryger og mine sukkervaner steg også markant efter rygestoppet. Og mit kaffeforbrug faktisk også. Fra den ene last til den anden ;-)

      Svar
  16. Tillykke med dine 8 blog-år Jane. Jeg er virkelig glad for at du begyndte med det og alt det andet du gør! :-)

    Jeg genkender din nummer 2 helt vildt. Troede faktisk at det kun var mig der har det sådan. Jo bedre det går i mit liv jo mere vokser angsten for at et eller andet går galt… snart! Det er sådan lidt en blanding af overtro og ‘jeg-har-ikke-fortjent-så-meget-lykke’-agtigt noget. Det er ikke så fedt, nej.

    Til gengæld lider jeg mere af sommerdepression end vinterdepression. Jeg ved godt det er usædvanligt men ikke destomindre sandt. Når foråret begynder tænker jeg: åh nej… nu varer det bare en evighed før det bliver efterår igen… hvordan overlever jeg den her LANGE sommer. Og når så efteråret endelig begynder føler jeg mig enormt lettet. Jeg går også med solbriller fra marts til oktober fordi mine øjne er mega lysfølsomme.

    Svar
    • Endnu en fatalist! Hvor sjovt – og lidt tragisk.

      Jeg kender mere til forårsdepression end sommerdepression og på en måde føles det jo endnu mere skamfuldt. For mig tror jeg dog, det handler om at mine batterier er superflade i marts/april. Om sommeren har jeg det som regel godt men den ultimative yndlingssæson er også for mig efteråret. Ikke for koldt, ikke for varmt, stadig lyst. Love it!

      Svar
  17. Hej Jane og stort tillykke med de 8 hurtige år.

    Det er vi mange der er glade for at du har gjort.. Bum.. Og endelig bliv ved med det ?

    Personligt er jeg ikke fan af sarkasme, men det bunder i at folk jeg havde tæt på brugte det på en ondskabsfuld måde. Hvis du slår ordet op i ordbogen, så kan du også se det nok betyder noget andet end det du tænker og bruger det til/som ? Du bruge ironi og ja det er dejligt befriende at kunne grine af sig selv og livet generelt ??

    Broccoli er lækker og især rå med dip til som sund snack istedet for chips (de knaser jo også) ?
    Mit belønningssystem er iøvrigt gået helt amok de sidste par uger efter at have gået all in på keto.. Eller forsøger på det.. Det irriterer mig at jeg stadig har lyst til “noget sødt”.. Men skønt med en kop varm golden milk om aftenen ?

    Endnu en gang Hip hip hurraaaa.. Håber du får en lækker ikke kage eller andet godt at fejre dagen med.. Pessimistisk eller ej.. Jeg følger dig SÅ meget på den front… Tænker akkurat ligesom dig ??

    Vh Christina

    Svar
    • Haha. Ja men det er noget andet. Så snart vi blander fedt og salt (og måske endda knas) ind i ligningen rammer vi belønningscentret anderledes. Sammenlign fx dåsetun i vand og tun rørt med mayo til tunsalat. Også kæmpe forskel. Man skal fannerme ville det, hvis man skal spise mange dåser tun i vand :)

      Svar
  18. Hej Jane.
    Meget interessant læsning :) Jeg lider også af vinterdepressioner (og har en søn, der også gør), så jeg kan absolut bakke op om, at det er en ting.
    I vores familie er en af faktorerne helt klart D-vitamin og mangel på det. Vi kan se vores D-vitamin niveau nærmest styrtdykke, når vi når hen i september/oktober – med mindre vi tager tilskud. Og det gør vi så hele året rundt for at holde det nogenlunde stabilt.
    Men det med det lavere stressniveau, kan jeg absolut også nikke genkendende til. Når jeg har et arbejde, som jeg får enormt meget energi af (og nogle fritidsinteresser som gør det samme), så er det langt nemmere for mig at komme igennem de trælse måneder.
    For mig er det en kombination af at holde styr på mit D-vitamin og så bare erkende, at jeg er nødt til at have et job, hvor jeg bliver i godt humør af at komme hver eneste dag… jeg kan ikke “tage mig sammen” og kæmpe mig igennem det, hvis der er for mange ting på arbejde, som hiver energi ud af mig – i hvert fald ikke i vinterhalvåret.

    Tak for en fantastisk blog – jeg læser med stor fornøjelse både dine skriblerier og dine opskrifter :)

    Mvh
    Hanne

    Svar
    • D-vitaminn er også supervigtigt for mig men jeg har altid taget det, så hos mig har det ikke været den ændrende faktor. Jeg tør dog ikke stoppe med det – haha. Men ja, stress og generel arbejdsglæde spiller en stor rolle her også.

      Dejligt du er glad for at læse med :)

      Svar