Eggnog – den dejlige juledrik

Har du smagt eggnog? Den lækre cremede drik fyldt med julekrydderier. Det er jo den ultimative juledrik, og den kan fint laves i en voksenversion med alkohol og en børneversion uden, så både børn og voksne kan være med.

Eggnog – den skønne juledrik

Eggnog, eller vel nærmest en slags æggesnaps på dansk, er simpelthen perfekt til at puste ud med den dag, man går på juleferie. Puuuust! Endnu et hektisk år, tjek!

Eggnog er lidt et kompromis sådan kulhydratmæssigt, men denne opskrift indeholder trods alt væsentligt færre kulhydrater end den traditionelle utroligt sukkerfyldte sag. Men nyd den med måde, ikke?

Eggnog - opskrift på den lækreste juledrink (med valgfri alkohol)

Eggnog – den dejlige juledrik

Udskriv Pin
4 glas
|
25 min

Ingredienser

  • 1 dl fløde
  • 3 dl sødmælk
  • ½ tsk stødt nellike
  • ½ tsk muskatnød
  • 1 vaniljestang eller ½ tsk vaniljepulver
  • 1 dl rom kan udelades
  • 3 æg
  • 2 spsk SukrinSirup reklamelink

Sådan gør du

  • Kom sødmælk og fløde i en gryde med krydderier og varm op til kogepunktet.
  • Tag gryden af varmen og lad den køle lidt af i ca. 15 minutter.
  • Pisk æggeblommer med Fibersirup til æggesnaps.
  • Pisk lidt ad gangen mælkeblandingen i æggesnapsen, mælken må endelig ikke være for varm, så bliver det til røræg (adder!!)
  • Bland med rom, og sæt på køl, til den skal serveres.
  • Ved servering piskes hviderne stive og vendes forsigtigt i væsken (æggehviderne kan udskiftes med 1,5 dl piskefløde, pisket til skum)
  • Riv lidt ekstra muskatnød over glassene ved servering.
Eggnog - opskrift på den lækreste juledrink (med valgfri alkohol)
Eggnog - opskrift på den lækreste juledrink (med valgfri alkohol)

Tiltrængt juleferie

Om lidt går jeg på juleferie.  Det er i hvert fald planen. Jeg har længe mærket tegn på, at det var på tide at trække stikket lidt.

Det har været et skørt år, og når jeg lige tænker tilbage, begriber jeg faktisk ikke, hvordan det lykkes mig at nå alt det, jeg har nået.

Det svære ved at være selvstændig med stor begejstring for sin egen forretning – haha, jamen er jeg er virkelig begejstret for alt det, jeg  laver – er, at det er nemt at komme til at tage munden for fuld. Og det har jeg gjort i år, og det har jeg betalt prisen lidt for her i de sidste uger.

Ingen alarm eller noget og bestemt ingen offerrolle her, men bare lige nogle gamle og lidt for velkendte tegn på, at det er tid til en pause.

Jeg har jo en fortid med stress (før Madbanditten) og derfor reagerer jeg altid prompte, når tegnene begynder at banke på igen. Det tillader jeg ganske enkelt ikke, og jeg stopper hellere for tidligt end for sent. Det er den gode gamle analogi om at huske at tage iltmasken på sig selv, før man hjælper andre. Yes, igen. Jeg ved det.

Så jeg har udskudt alt, der udskydes kan og afslutter mine ting i dag og gør mig klar til juleferie.

Nattøj, langsomme dage og lange gåture

Jeg tror heller ikke, man skal underkende, hvad en flytning også lige betyder, og det samme gælder måneder med huset okkuperet af  håndværkere. At sige, at jeg har følt mig… ‘hjemløs’, er en underdrivelse. Mine alenetimer midt på dagen har været taget fra mig og jeg kan mærke, at jeg mangler dem.

Fra på lørdag har vi huset for os selv for første gang, siden vi flyttede ind i slutningen af oktober.

Og det skal vi nyde ved at sove længe uden vækkeur og tusse rundt i nattøj hele dagen. For det er netop den slags juleferie, jeg skal holde i år. Nattøj, langsomme dage og masser af lange gåture håber jeg.

Og så skal vi jo flytte vores stue ned i vores nye tilbygning og indrette mit kontor, der har huset vores midlertidige stue i de sidste par måneder. Og jeg siger jer, den tilbygning er blevet pæn. Jeg skal lave et indlæg med billeder, når jeg lige får lidt luft. Nøj, jeg glæder mig.

Og når stuen er indflytningsklar, vil jeg slænge mig i sofaen, i nattøj og drikke eggnog (voksenversionen, ja tak), imens jeg kigger ud i min nøgne have og drømmer om, at det en dag bliver forår igen.

Januar og KETO

Lige om lidt udkommer KETO-bogen, og jeg spår, at den får et spændende liv.

I er mange – rigtig mange – der  har forudbestilt bogen. Faktisk så mange, at vi måtte sætte første oplag op fra 5.000 til 7.000 bøger, inden den røg i trykken. Og ikke nok med det har vi måtte sende den i 2. oplag allerede og har trykt yderligere 3.000 bøger.

Det går jo ikke, at vi løber tør for bøger midt i januar!

Jeg føler mig utroligt taknemmelig for den opbakning og loyalitet fra alle jer, der bakker sådan op om mine nye projekter. Det er ikke noget, jeg tager for givet, skal I vide, så mange, mange tak♡

Sammen med KETO-bogen lancerer jeg til januar et online univers, som jeg håber kan supplere bogen og give ekstra støtte til dem, der har brug for mere end en bog at læne sig op ad. Men det fortæller jeg selvfølgelig meget mere om til januar.

Den eneste Low Carb/Keto-kogebog, du behøver!

Få fornyet inspiration og opskrifter til dit Low Carb/Keto-liv.

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Læs mere her: De bedste fra Madbanditten

17 kommentarer til “Eggnog – den dejlige juledrik”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane.
    1000 Tak for din herlige samling, af julegodter. Min familie bakker overraskende meget op om, at der skal bages et eller andet, hver dag :-D
    MEN – Jeg savner så frygteligt, at der er angivet fedt/protein/KH/kcal som i KETO.

    De bedste julehilsner herfra ??

    Svar
    • Det forstår jeg sagtens. Det er ikke noget, jeg kommer til at lave (i år) men måske næste år. Who knows. De er jo supernemme at lave selv, hvis du bruger et program som madlog.dk eller lign.

      Svar
  2. Det er en rigtig god bog Jane ❤️ Jeg har lyttet til den mens jeg går ture i skoven, og har købt den i trygt udgave, for at have opskrifterne!
    Jeg ved godt du ikke anbefaler den til spiseforstyrrede, men LCHF har været en del af min vej ud af 20år med bulimi , og keto er den helt rigtige måde for mig at spise på. Jeg tænker ikke på mad, min krop kræver ikke mad, og dermed kan jeg meget nemmere arbejde med bulimien, når ikke jeg hele tiden falder i og skal kæmpe med skyld og skam.
    Jeg har spist LCHF i over to år, og alle dine oplæg og gratis opskrifter har været en kæmpe hjælp. Nu hvor jeg har økonomisk overskud, er der mulighed for at købe madplaner mm, hvilket er et rigtig godt redskab for mig , da jeg så ikke skal have fokus på maden, det har du ordnet?
    Jeg vil altid have en spiseforstyrrelse, efter så mange år, er det nærmest en del af min DNA, men jeg er “tørlagt” og det er en stor befrielse i mit liv❤️
    Så tak Jane! ❤️
    Venlig Hilsen Lone

    Svar
    • Ej hvor skønt at høre, Lone.

      Når jeg ikke anbefaler LCHF til spiseforstyrrede er det mest pga. min manglende indsigt i sygdommen men jeg vil godt nok samtidig sige, at jeg modtager mange henvendelser fra spiseforstyrrede, som har fundet meget ro i at spise sådan her. Hvor er jeg glad for at høre, at det hjælper dig :))

      Svar
  3. Jane så landede den længe ventede bog endelig, men så glædelig før tid, ja man kan vel sige at så blev det alligevel jul.
    Fantastisk, den er så rigtig. Jeg er sådan lidt skør med hvordan en bog skal være. Rette størrelse, materialet er rart at røre ved, billederne er indbydende og smukke, og sikke et indhold. Både facts og opskrifter er bare så spændende.
    Den er så lækker og jeg kan slet ikke vente med, at skulle sidde og snuse, føle, kigge og læse mig igennem have en side.
    Det er en vinder. Tillykke du har gjort det igen. Tak for det sidste nye skud på stammen, den passer fantastisk ind i samlingen af super bøger fra dig.

    Svar
  4. Hvor ser det spændende ud :o) Har lige læst om nytårsmenuen der er kommet via min mail… jeg tænker om du har nogen erfaringer med intervalstegning hvor man klargører den og steger den sådan næsten færdig, f.eks. om morgenen – og så lige smider den ind de sidste 20 minutter om aftenen !?
    Jeg kunne super godt tænkte mig intervalstegning nemlig, men syntes det er lidt øv med det der ind og ud og holde øje med tiden når gæsterne er der. Så tænker hvis man kan forberede det ville det være perfekt. Har prøvet at google det, men kan ikke finde noget på det… så tænkte lige og høre om du mon havde forsøgt den metode (og hvordan det så er gået) – rigtig glædelig jul, og tak for en skøn og dejlig blog.

    Svar
  5. Eggnog røg promte på to-do listen til aftenhygge den 23. Det lyder vildt godt (bliver vist også voksenversionen her ? ) rigtig glædelig juleferie du har om nogen fortjent lidt ro og fred ♥️

    Svar
  6. Jeg glæder mig til at jeg kan reagere prompte på stress symptomer. Men erkender nok at jeg ikke bør arbejde fuldtid fremover. Men med årerne bliver jeg vel klogere. Jeg har da i hvert fald til Marts været på LCHF i et år som er den rareste “kur”, som jeg har været på. Tænker at det bliver en livsstil. Jeg ELSKER de dage med nattøj på og nusse rundt. Heldigvis gør min mand og jeg det 1 dag om ugen – men morgenmad i sengen og putter med begge hunde i sengen. Og julen bliver ingen undtagelse. Min mands nevø synes at det var synd for os, altså at være alene. Men vi er to introverte mennesker så for os er det himmelsk. Tak for dejlige opskrifter og indlæg og al held og lykke næste år.

    Svar
    • Det har også taget virkelig mange år at lære, vil jeg sige. Men nu er jeg ret god til men samtidig har jeg jo også et arbejdsliv, der langt hen ad vejen tillader mig at tage de hensyn, jeg har brug for.
      Og alenetid er en stor luksus for mig også. Min mand elsker dog selskab og er langt mere ekstrovert end mig men jeg synes, vi får det balanceret meget godt alligevel :)

      Svar
  7. Glædelig Jul Jane – glæder mig også til min bog kommer (jeg måtte ikke bestille den, sagde manden – hvorfor mon :-D)

    En sidebemærkning til denne Eggnog… kan ikke nå at købe fibersirup gold… mon sukrin gold kan bruges? samme mængde?

    Rigtig glædelig (og AFSLAPPET) jul – til dine og dine kære.
    Knus herfra

    Svar
    • Hehe, det lyder som om der venter dig en god gave ;-)

      Og ja, helt sikkert. Sukrin Gold i samme mængde, evt. lidt mindre, ville passe lige så fint.

      Og rigtig glædelig jul til dig også og tak for i år :)

      Svar
  8. Sad lige og tænkte at det nok snart var tid for dig og familien til at holde jul og puste ud. Tænkte også YES nu er der kun en uge til Keto bogen lander i postkassen, jeg glæder mig så meget. Det er super med de flotte salgstal. Godt gået du fortjener så meget succesen som du ikke kommer sovende til. Jeg har ferie fra på fredag og frem til den 28. januar så der skal også hygges i sofaen og her lander bogen jo så perfekt, for så kan der planlægges, så når vi kommer hjem fra ferie på Tenerife er fryseren fyldt med LCHF og ordren til Rigtigmad er klar.
    Rigtig dejlig jul og super herligt og festligt nytår

    Svar
    • Åh Tenerife lyder fortryllende lige nu. Jeg kunne virkelig godt bruge at sidde i en solstråle og lige blive varmet igennem.

      Glæder mig til at høre, hvad du synes om bogen, Heidi. Og rigtig glædelig jul og godt nytår til dig også <3

      Svar