Diabetesbehandling anno 1917

I anledning af den glædelige nyhed at The American Diabetes Association (ADA) og the European Association for the Study of Diabetes (EASD) omsider har skrevet Low Carb-diæter ind på deres liste over anbefalede livsstile til type 2 diabetikere, tænkte jeg, at vi lige kunne lave et lille nostalgisk tilbageblik til diabetesbehandling anno 1917.

Nuvel, det er 100 år siden. Ja, lidt mere endda, og det hører med til historien, at det er fra ca. 5 år før, insulin blev opdaget.

De to billeder nedenfor er fra en kogebog til diabetikere, udgivet i 1917.

Kød, fjerkræ, fisk, fedt, ost. Ingen sukker, mel og gryn. Ser det bekendt ud? Ja lidt, ikke?

Jeg ville nok lige smide en grøntsag ind eller to og måske også holde lidt igen med whiskey’en, men det er da ikke den slags smådetaljer, der skal skille os ad.

Og så grinte jeg altså af: Oatmeal – by permission only! Yes baby!

Diabetes behandling anno 1917 - før insulin blev opfundet Diabetes behandling anno 1917 - før insulin blev opfundet

Bogen kan endda stadig købes via Amazon. Se selv HER.

Er det ikke sjovt? Jeg morer mig lidt over det, men glæder mig nu allermest over, at vi (forhåbentlig) i nær fremtid får low carb kostråd til diabetikere som et alternativ. Ikke som den eneste vej for alle diabetikere i verden, men som et sikkert og veldokumenteret alternativ.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

15 kommentarer til “Diabetesbehandling anno 1917”

Skriv en kommentar

  1. Virkelig interessant indlæg ?

    På en måde foruroligende at denne viden er ‘gået i glemmebogen’ i alle de år – eller hvad der nu skete med den.
    Lidt ligesom at indianerne også levede i et ‘højt udviklet’ samfund og kunne udregne / beregne alle mulige ting, som først blev viden i den vestlige verden langt senere … Måske lidt langt ude parallel, men alligevel ?

    Tak ?
    Kh. Anne Lind

    Svar
    • Ja du har ret. Det er pudsigt at man bevægede sig helt over i ‘nu har vi insulin, du kan tage i tilskud og derfor kan du bare spise ligesom alle andre, selvom du er kulhydratintolerant’…

      Svar
  2. Hvor er det sjovt at læse. :-) Holder virkeligt meget af gamle kogebøger. Har selv en fra min mormor – tror den er fra 1940’erne, og hvor der ind i mellem opskrifterne, dukker reklamer op fra de lokale butikker.
    Tak for en god blog.

    Svar
    • Hvor sjovt! Gid jeg havde nappet den slags hjemme fra mine bedsteforældre. Det kunne være skægt at bladre i :)

      Svar
  3. Hvad mener du, når du skriver “et alternativ”? :-) Og har du type 1 eller type 2 i tankerne?
    Det er meget vigtigt at huske på, at en type 1 diabetiker ikke kan undværre insulin. Og dermed ikke kan behandle sin sygdom med kost.
    Heldigvis er der jo kommer insulin på markedet, som virker så godt, at type 1 diabetikere ikke behøver være så restriktive med deres kost, hvis de husker at beregne de rette mængder insulin… Hvilket er vanskeligt for hvidt brød og pasta – bevares. Men rugbrød og havregryn er faktisk vigtige elementer i et stabilt blodsukker for en type 1 diabetiker.
    Mvh Trine, diabetiker og sundhedsprofessionel

    Svar
    • Med alternativ mener jeg noget, man kan få støtte til at prøve som diabetiker (T2), hvis tanken tiltaler en. Jeg har beskrevet det i længde her.

      Og selvom T1’ere kan hente meget i at spise low carb også, er de nye retningslinjer her gældende for T2’ere. Det fremgår helt tydeligt af rapporten. Jeg forstår udmærket, at det er en helt anden sag at have T1.

      Svar
    • Trine kan du uddybe hvad du mener med at rugbrød og harvegryn giver stabilitet for en T1’er – Vi har en datter på 8 og hvis hun spiser dette, giver det ingen stabilitet – tværtimod modsat. Hun går skyhøjt, hurtigere end insulin kan følge med og skal bruge masser at tid på at få hende stabiliseret igen. Her taler jeg om at ramme et normalt blodsukker på omkring de 5.0 +/-

      Svar
      • Kære Lars
        Jeg tror, det er ret individuelt, hvordan man reagerer på havregryn og rugbrød som diabetiker. Jeg spiser fx. altid 30 g havregryn til morgenmad – jeg laver havregrød af det og rører 2 æggehvider i for også at få protein. Det giver mig ikke en blodsukkerstigning, hvis jeg tager min hurtigvirkende insulin 20 minutters tid før. Hvis jeg spiste en stor skål havregryn, ville jeg også få problemer. Det er altid mindre mængder, så det er nemt at beregne den rette mængde insulin. Jeg dyrker ofte motion og bevæger mig generelt meget dagligt, så jeg ville ikke kunne holde mit blodsukker stabilt uden havregryn og rugbrød. For andre kan det selvfølgelig sikkert se anderledes ud :-)
        Det lyder ikke rart med stigning for din datter. Har I prøvet at give insulinen lidt før morgenmad (kan sikkert være svært at “time” med et barn). Hvis hendes blodsukker ikke dykker efterfølgende, får hun måske for lidt insulin til måltidet?
        Det er jo heller ikke sådan, at alle skal spise den slags kulhydrater, som havregryn og rugbrød er. Jeg bliver bare nogle gange provokeret, når jeg hører folk sige, at type 1 diabetikere ikke må få kulhydrater. Det må vi gerne, hvis vi tager insulin til det. Og der er jo altså også kulhydrater i fx grøntsager. Så det bliver en udfordring helt at skulle udenom dem.
        Tanker til din datter – man bliver en sej tøs af at have sådan en sygdom med i rygsækken!

        Svar
  4. Det er dejlige nyheder ! Måske vi snart ser “sunde” madvarer som rent faktisk er sund…nah..ønske tænkning, men man har lov at håbe :D

    Svar
  5. “…måske også holde lidt igen med whiskey’en” – det giver nu meget god mening, for alkohol nedsætter blodsukkeret!

    Svar
  6. Fantastiske nyheder og endnu et skridt i retningen mod en födevarekultur hvor det at primärt spise naturlige råvarer ikke ses som kontroversielt. Biokemikeren i mig kan dog ikke lade väre med at påpege at insulin ikke blev opfundet men derimod opdaget i 1921.

    Tusind tak for en fantastisk blog og for at väre en fornuftig stemme i en ofte rodet og fölelsesladet debat!

    Svar
  7. Gamle kogebøger kan være en guldgrube. Min morfar fik diabetes i begyndelsen af 1930 erne da han blev ramt af et lyn ( ødelagt bugspytkirtel). Min svenske mormor var uovertruffen mht kosten, han spiste bla stegt kålrabi og sild til morgenmad ( og nød det).De fleste af de kålopskrifter hun brugte findes på menuen og nydes med stor glæde og nostalgi i familien den dag idag.

    Iøvrigt var det vist William Banting i England som i 1800-tallet foreskrev whisky i sin Low-carb diæt, mest fordi han ikke ville undvære spiritus. Han kender du naturligvis. Det er jo han der har lagt navn til at gå på diæt. ( på svensk ” banta”.

    Tak for din informative, brugbare og underholdende blog.

    Svar
    • Wow seje bedsteforældre! Sikke en arv at efterlade sig.

      Og sjovt med William Banting. Han ligner ærligt talt også en, der helst ikke vil undvære whisky. Ligesom ham franskmanden, Montignac, som også lavede en slags low carb-diæt – selvfølgelig indeholdende rødvin :)

      Svar