Marineret lakseside med sesam og wasabimayo

Marineret lakseside smager helt fortræffeligt. Her er laksen marineret i en asiatisk-inspireret marinade og toppet med sesam, og det giver virkelig lidt pep til den ellers lidt ordinære laks.

Sammen med grøntsager, fx lidt blancherede babybroccoli og den stærke wasabi mayo dip, der river i næsen, hvis du ikke er forsigtig, har du et dejligt måltid, jeg ikke ville tøve med at servere til gæster.

Skulle det ske, at der er rester af laksen, kan disse nemt trylles om til en lækker laksesalat ved at du rører den op med cremefraiche eller mayo og evt. kaster lidt urter i. Du kan se mange eksempler på de laksesalater, jeg har lavet igennem tiderne under frokostopskrifterne her.

Beregn lidt ekstra tid i ovnen, hvis du vil lave en hel marineret lakseside. Laver du i stedet laksefileter, går det hele lidt hurtigere.

Jeg serverede blancherede babybroccoli til men det  kunne lige så godt have været almindelige broccolibuketter eller en stor grøn salat.

Marineret lakseside med sesam - laks med sødlig asiatisk marinade og toppet med sorte sesamfrø

Marineret lakseside med sesam og wasabimayo

Udskriv Pin
4
|
30 min

Ingredienser

  • 600 g laks 1 lakseside eller 4 laksefileter – jeg bruger færøsk laks)
  • sesamfrø sorte sesam er flotte men smagen er nogenlunde den samme

Marinade

Wasabimayo

  • 4-5 spsk mayonnaise
  • 1 tsk wasabipasta afhængig af hvor stærk du vil have den
  • 1/2 lime (saften)

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
  • Kom laksen i et smurt ovnfast fad og fordel blandingen over fisken. Slut af med at drysse laksesiden med sesamfrø.
  • Bag laksen i 20-30 minutter til laksen er gennemstegt.
  • Bland mayo med wasabi og lime og smag til.
Marineret lakseside med sesam - laks med sødlig asiatisk marinade og toppet med sorte sesamfrø

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

8 kommentarer til “Marineret lakseside med sesam og wasabimayo”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Uh det er egentlig lidt forskelligt. Almindelige supermarkeder som regel. Nemlig.com ofte. Men jeg har også efterhånden fået opbygget et pænt lager i krukker og højbede i haven. Og så går jeg bare ud og plukker :)

      Svar