Balsamicomarineret kylling med bruschetta topping

Balsamicomarineret kylling bliver både mør, saftig og velsmagende og sammen med bruschetta toppingen (du ved, tomat, hvidløg, basilikum) har du bare et virkelig lækkert måltid.

Vi kan hurtigt blive enige om, at kyllingebryst i sig selv måske ikke lige er det, der får en til at bryde ud i stående applaus. Derfor kræver det nogle gange lidt ekstra at få den gode smag frem.

Balsamiconeret kylling giver dig netop det.

Den sød-syrlige smag fra balsamicoeddiken giver bare virkelig lækker smag til kyllingen, og så gør det jo heller ikke noget, at den gør det magre kød lidt ekstra saftigt.

Fordi både kyllingen og bruschetta toppingen her bidrager med dejlige smage, vil jeg anbefale dig at holde tilbehøret helt enkelt. Det kan være letkogte grønne bønner, som jeg har serveret med her. Det kunne også være helt almindeligt letkogt eller dampet broccoli. Noget, der ikke tager for meget fokus.

Velbekomme.

Balsamicomarineret kylling med bruschetta topping. Dejligt, velsmagende italiensk-inspireret aftensmad Balsamicomarineret kylling med bruschetta topping. Dejligt, velsmagende italiensk-inspireret aftensmad  

Balsamicomarineret kylling med bruschetta topping. Dejligt, velsmagende italiensk-inspireret aftensmad

Balsamicomarineret kylling med bruschetta topping

Udskriv Pin
2
|
50 min

Ingredienser

  • 300 g kyllingebryst
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2-3 spsk rød balsamicoeddike
  • 1 fed revet hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk oregano
  • ½ tsk salt
  • ¼ tsk peber
  • 4 spsk olivenolie
  • 150 g tomater skåret i tern
  • 1 lille finthakket rødløg
  • 1 fed revet hvidløg
  • 1 håndfuld friskhakket basilikum
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
  • Kom kyllingefileterne i en pose eller i en skål og hæld 2/3 af marinaden over, lad det trække i køleskabet i mindst 30 minutter, men gerne i op til et par timer.
  • Bland ingredienserne til bruschettaen sammen og lad den trække i køleskabet indtil servering
  • 4. Steg kyllingefileterne på en grill eller pande til de er gennemstegte.
  • Hæld resten af marinaden over ved servering og top med en god skefuld bruschetta.
  • Server evt. med en portion letkogte grønne  bønner og lidt olivenolie til.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Balsamicomarineret kylling med bruschetta topping”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Ny bog wohoooo. Hvor har jeg glædet mig. Den ser super spændende ud.
    Kan forudbestiltes på Saxo, men men holder du traditionen tro bog udgivelses festivas? For så vil jeg hellere komme forbi.
    Undre mig lidt over at den kommer efter jul, hvorfor ikke før, det er jo en oplag5 julegave.
    Den er ventet og nu må det bare gerne blive nu.

    Svar
    • Jaaaah, det er så spændende.

      Jeg ved simpelthen ikke endnu hvad jeg gør ift. reception osv, men jeg tror desværre ikke, det bliver det store. Januar er bare en helt skør måned for mig. I stedet tror jeg, at jeg i løbet af foråret vil prøve at komme en tur rundt i landet med foredrag. Det synes jeg næsten er sjovere. Og det kunne være så hyggeligt at hilse på dig, Heidi <3

      Svar