Broccolisalat med bacon og rødløg

Denne broccolisalat med bacon og rødløg vendt i en dejlig dressing gør det nemt at få spist den gode broccoli.

Jeg skal ellers gerne komme med en tilståelse. Når vi spiser broccoli, og det gør vi temmelig tit, så er det oftest bare i form af helt almindeligt letdampet broccoli. Strammer jeg mig an, laver jeg broccolifritter vendt i olie og bagt i ovnen men i de fleste tilfælde er det bare dampet eller letkogt broccoli, der ryger på bordet.

Som jeg har nævnt mange gange finder jeg stor frihed i at lade min mad være så enkel som muligt. Det betyder ikke, at jeg ikke holder af at spise virkelig lækker mad, for det gør jeg bestemt. Mange af mine måltider er bare grøntsager-kød-fedt uden så mange dikkedarer.

Broccolisalat med bacon & rødløg

Men når det så skal være ekstra lækkert, laver jeg fx en broccolisalat som denne.

Bacon gør jo alting lækrere, og her passer det super godt med rødløg og den cremede dressing.

Er man helt i festhumør kan man lige smide en håndfuld granatæblekerner på. Vil man gerne holde kulhydratindtaget helt lavt, kan disse undlades.

Broccolisalat med bacon og rødløg - opskrift på lækker salat med broccoli

Broccolisalat med bacon og rødløg

Udskriv Pin
4
|
20 min

Ingredienser

  • 1 stort broccoli
  • 150 g bacon i tern
  • 1 rødløg i skiver eller små tern
  • 50 g granatæblekerner kan udelades
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk cremefraiche 38%
  • ½ tsk fibersirup eller anden sødning til lige at runde smagen af
  • 1 tsk dijonsennep
  • lidt citronsaft

Sådan gør du

  • Del broccolien i små buketter og kog dem kort i letsaltet vand. Alternativt kan du overhælde dem med kogende vand og lade dem ligge der. Hæld vandet fra og lad dem afkøle helt.
  • Steg baconen sprød på en pande.
  • Bland en dressing af cremefraiche og mayo, smag til med sennep, salt, peber, fibersirup og lidt citronsaft.
  • Vend dressingen i broccoli, bacon og rødløg og server. Drys evt. med granatæblekerner inden servering.
Broccolisalat med bacon og rødløg - opskrift på lækker salat med broccoli
Broccolisalat med bacon og rødløg - opskrift på lækker salat med broccoli

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

3 kommentarer til “Broccolisalat med bacon og rødløg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?