Toast med avocado og bacon

At sætte tænderne i en lækker toast med avocado, bacon og ost er nærmest lykken. Vi ved jo allerede, at avocado og bacon er et super match (se selv avocado-fritterne), og jeg vil bare sige, at den kombi fungerer upåklageligt i toast også.

Der er en barnlige glæde forbundet med at spise toast. Måske fordi jeg i min barndom har spist min fair share af parisertoast i sportshaller rundt omkring.

Til toasten her har jeg selvfølgelig brugt mit toastbrød, og det smager faktisk rigtigt udmærket. Jeg spiser det egentlig sjældent men med kommende flytning, er der jo en idé i at få spist ud af fryseren. Og lad mig bare sige, at der gemmer sig mange spændende ting i min.

Jeg har bl.a. fundet noget, som jeg tror er lasagneplader til LCHF-lasagnen, så mit gæt er, at den kommer på menuen snarest.

Og frokosten kan jo så passende stå på toast, når jeg er så heldig at finde sådan en rest. Og på den måde er ugen skudt godt i gang.

Endnu bedre skudt i gang er ugen, fordi jeg i resten af måneden kører Kickstart med en stor flok topmotiverede mennesker. Det er et kæmpe privilegium at være med til at hjælpe mennesker til en ny livsstil. I love it!

Toast med avocado, bacon og ost - lækker opskrift på Low Carb, glutenfri og KETO toast

Toast med avocado og bacon

Udskriv Pin
1
|
10 min

Ingredienser

  • 1 skive toastbrød dvs. 1/4 af den fulde portion
  • 50 g avokado i skiver
  • 20 g bacon i skiver
  • 40 g ost fx emmentaler
  • 50 g tomat
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 tsk grov sennep
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • Steg baconen sprød på pande eller i ovn.
  • Rør mayo med sennep.
  • Flæk toastbrødet på langs og smør med sennepsmayoen.
  • Fordel bacon, avocado, tomat og ost imellem brødene.
  • Bag toasten i toastjern/paninijern eller alternativt steg på panden i smør eller lun i ovn.

Jeg har et Tefal Snack Collection (reklamelink), som er sådan en slags multijern,  hvor man kan købe plader til både vafler, toast og panini. Det fungerer superfint, synes jeg.

Toast med avocado, bacon og ost - lækker opskrift på Low Carb, glutenfri og KETO toast
Toast med avocado, bacon og ost - lækker opskrift på Low Carb, glutenfri og KETO toast

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

3 kommentarer til “Toast med avocado og bacon”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Lyder da super lækkert. ? Vi fik også “bare” toast i dag da mindstemand skulle til svømning og jeg skulle skynde mig videre til forældremøde i 9 kl lige ved spisetid. Nåede lige at afl bettefis hjemme igen. Den ældste dreng lavede et par toast til ham og lillebror mens jeg var væk. Helt alm toast. Laver god sund, nærende mad hver dag så en gang imellem er det i orden med noget knapt så sundt. Ungerne elsker det jo. ?

    Svar
    • Ja man må virkelig skære nogle hjørner med de travle liv. Herhjemme er vores nødløsning tit boller i karry fra Meyers købt færdigt i Brugsen. Og ungerne elsker det :)

      Svar
      • Ja, sådan er det jo en gang imellem. ? Vi kan jo ikke hver dag finde tiden til at stå i køkkenet i længere tid. Jeg er heldigvis god til at lave mange dobbelte portioner af kødsovs, gryderetter, frikadeller, kødboller, bøffer, supper osv… (Alt sammen proppet med fintsnittede grøntsager og putter altid frossen spinat i ALT fars – bare 2-4 kugler). Så er det nemt lige at varme på travle dage. ?

        Svar