Vores nye hus

I går skete der det uventede, at vi fik nøglerne til vores nye hus, som vi ellers først havde forventet at overtage 1. september.

Måske husker du, at vi faktisk underskrev købsaftalen tilbage i april, og det er jo en halv evighed siden, og vi har ventet tålmodigt lige siden.

Jeg valgte dengang af respekt for husets beboere ikke at vise jer huset, men det kan jeg endelig gøre nu, og det har jeg sådan glædet mig til.

Det er ikke, fordi der er så meget at vise frem, for de næste tre måneder kommer huset til at være en kæmpe byggeplads. Vi skal flytte vægge og lave ny rumfordeling, en stor tilbygning, køkken og badeværelse. Ja, det tager også pusten lidt fra mig.

Vi bliver derfor også boende i lejligheden de næste to måneder og flytter så ind i huset 1. november. Hvad vi præcist flytter ind i på det tidspunkt er lidt spændende (og nervepirrende – haha!).

Men vi er bare SUPER glade og spændte.

Vi startede med at kigge efter hus for mere end 1,5 år siden, og det har været sådan en lang proces at finde det helt rigtige.

Nu er vi kommet et skridt tættere på, og snart kan vi gå og følge håndværkernes arbejde med at gøre huset endnu mere perfekt til os.

Men vi kan jo starte med lidt før-billeder, og så kan vi jo tage efter-billederne i slutningen af året :)

Klassisk rød murermestervilla med småsprossede vinduer


Det nuværende køkken, som ikke får lov at overleve

Her skal det nye køkken være og det tilstødende værelse bliver mit kontor (ja, ja, Søren, VORES kontor)

Set fra kontoret ud i ‘køkkenet’

Huset set fra haven, hvor der er en kæmpe stor og flot blåregn, som vi desværre er nødt til at prøve at flytte den ene ende af for at få plads til tilbygningen.

Nede bagi er endnu en have. Ja, jeg er nødt til at blive havemenneske i en fart!

Her udover er der en førstesal, som bliver Silas’ og Vegas og en kælder, som byder på voksensoveværelse og et endnu udefineret rum.

Mand, jeg glæder mig til at få mere plads!

Ser det ikke hyggeligt ud?

Da vi fik nøglerne i går, stod det ned med regn. Til gengæld fik vi lige denne fine velkomst. Så føler man sig da godt taget imod!

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

18 kommentarer til “Vores nye hus”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane. Stort tillykke med det nye hus. Altid super spændende at skal igang med et projekt som jeres. Jeg har selv efterhånden bygget en del huse om, og lavet nyt køkken mange gange. To ting jeg har haft stor, stor glæde af i mine køkkener er, at arbejde i dybere bordplader. 80 – 90 cm dybe alt efter pladsen. Dyrere ja. Men får til gengæld en fantastisk arbejdsplads. Ligesom jeg har valgt to vaske, hvilket også gør livet så meget lettere. Har lige færdiggjort et gammelt byhus fra 1847. Og har været ALT igennem. Held og lykke med projektet. Der er mange beslutninger, der skal tages. Men hvor er det en fantastisk følelse, når målet er nå’et.

    Svar
    • Tak – vi glæder os simpelthen bare så meget. Og tak for tip med bordplade. Vores køkken er færdigdesignet men jeg tror vi endte med en bredere plade. Men kun en vask dog. Det var sååå svært at få plads til alt det, vi gerne ville :)

      Svar
  2. Nejjjj hvor er det hyggeligt. Det ligner lige sådan et hus man kan få det rigtig dejligt i.
    Tillykke med det.
    Glæder mig sådan til dit køkken er klar til mange flere lækre opskrifter/bøger.
    Sikke en have, mon du skal til at dyrke grøntsager? Ja du har et helt år til at tænke, nu da sommeren går på hæld og I skal bruge alt jeres energi indendørs.
    God arbejdslyst, jeg er sikker på resultatet bliver super.

    Svar
    • Tak :) Vi har aldrig prøvet sådan et projekt før, så vi er spændte (og lidt nervøse) for hvad det indebærer. Men vi glæder os til det færdige resultat :)

      Svar
  3. Det ser dejligt ud. Kan godt forstå, at du glæder dig som et lille barn til juleaften.
    Held og lykke med det :-)

    Svar
  4. Hvor er det et fint hus, så hyggeligt og charmerende. Lige sådan et jeg selv ville drømme om, hvis vi en dag rykker ud af vores lejlighed.

    Tillykke med det.

    Svar
    • Tak – og ja, det er virkelig fint og charmerende. Ungerne kalder det ‘gammeldags’ men jeg håber, de kommer til at kunne se fidusen i det, når vi får lavet det sådan, vi gerne vil have det :)

      Svar
      • Stort til lykke!
        Det ser dejligt solidt og velholdt ud.
        Og udenfor kan du vel få plads til en masse grønsager, bær mm. ?

        Svar
        • Ja netop. Huset er faktisk rigtig pænt holdt udenpå og lidt gammelt indenfor, så vi kan rive køkken ned uden de store skrubler og bygge mit drømmekøkken.
          Og ja, vi skal have masser af spiseligt i haven, men det må lige vente et års tid, så vi lige kan bygge tilbygningen først. Det bliver dog skønt at komme dertil :)

          Svar