Sardinien: Bue Marino grotten

Vores besøg i Bue Marino grotten på Sardinien var så stor en oplevelse, at vi faktisk besøgte den to gange. Både nord-grenen og sydgrenen, hvoraf syd-grenen jo klart var den mest interessante og besøgsværdige. Men begge kunne de noget forskelligt.

Jeg har besøgt mange grotter i fx Grækenland, og jeg har set på stalakitter til døde. Bue Marino grotten gjorde alle andre grotter, jeg har besøgt til skamme. Hold nu k***, det var imponerende.

Jeg forstår godt, hvis et blogindlæg om en grotte på Sardinien ikke har den store relevans for de fleste, der læser med her på bloggen, men skulle der sidde en eller to derude med tanker om at besøge øen, vil jeg gerne slå et stort slag for en tur til grotten.

Bue Marino grotten har som sagt en nord-gren og en syd-gren. Nord-grenen kan du vandre til, og syd-grenen skal du sejle til. Vi gjorde som sagt begge dele.

Selve Bue Marino grotten er mere end 20 km lang, har man altid sagt, men sidste år fandt man ud af, at den var en del af et endnu større grottesystem på omkring 72 km. Det gør den til Italiens største grotte og formentlig også en af Europas største.

Besøger du syd-grenen, kan du komme ca. 1 km ind i grotten på en guidet tur. Resten af grotten er forbeholdt ‘professionelle’.

BUE MARINO GROTTEN – NORD-DELEN

Vi startede dog med vandreturen til nord-grenen. Det er en kort men hård tur i ret udfordrende terræn. Kort sagt skal man gå op af et bjerg og så rundt om det for at komme til grottens indgang. Turen tog os ca. 1,5 time hver vej, og kilometermæssigt landede vi vist på 7-8 km.

Der var rullesten og stejle steder og der var glatte steder, hvor det virkelig gjaldt om at have tungen lige i munden. Ikke uoverkommeligt dog, og vi gennemførte alle uden problemer.

Vi vandrede alle i løbesko, hvilket ikke var optimalt, men det gik fint. Vi medbragte rigeligt vand og lidt salte snacks (peanuts og salamipølser), som vi spiste henne ved grotten.

Start: Cala  Fuili

Turen starter med en nedgang til Cala Fuili, som er en smuk lille stenstrand. Herfra skulle vi så finde stien, der ville føre os op ad bjerget. Det gav lidt udfordringer, men da vi først fandt den, var turen nogenlunde markeret.

Vandreturen endte med en jerntrappe ude ved vandet og en jern-‘sti’ bygget på siden af bjerget, så man kunne gå hen til selve grotten.

Nord-delen af grotten kan besøges uden guide, men faktisk var den spærret af, da vi kom, så vi kunne kun lige gå ind i en meget lille del af den.

Men pyt, vandreturen var den halve glæde for sådan nogle vandre-entusiaster som os, og fordi vi jo var helt ude ved kysten, var der de vildeste udsigtspunkter undervejs, der opvejede for antiklimakset.

Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse Bue Marino grotten på Sardinien Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse Bue Marino grotten på Sardinien - en virkelig imponerende oplevelse

BUE MARINO GROTTEN – SYD-GRENEN

Syd-grenen af Bue Marino grotten er den rigtigt interessante, og skal du vælge en af de to, skal det helt sikkert være denne.

Man kan kun komme dertil med båd. Vi sejlede dertil fra Cala Gonone, og det tog ca. 10-15 minutter.

Inde i selve grotten bliver man sat af på en lille kaj og ledt videre ind i grotten, hvor man skal betale for den guidede tur. 9 Euro pr. person, koster det vist.

Den guidede tur varer i ca. 1 time og er virkelig interessant.

I grotten er der køligt (17-18 grader), hvilket giver en dejlig pause fra de 30 grader udenfor.

Man føres igennem grottens forskellige ‘sale’, hvoraf spejlsalen var den mest imponerende. Spejlsalen har helt klart vand, som klippesiderne spejler sig i, hvilket giver en optisk illusion af, at vandet er virkelig dybt, mens det kun er ca. 1,5 m.

Det er vanvittigt flot. Som i helt vildt flot.

De andre sale havde stalakitter, der lignede stearin, der dryppede og en anden sal, hvor klippevæggene lignede et kirkeorgel.

Grotten er stadig aktiv, hvilket vil sige, at den stadig udvikler sig. Man må derfor ikke tage billeder derinde, hverken med eller uden blitz.

Jeg ville ellers virkelig gerne have knipset et par stykker, men i stedet vil jeg sige: Besøg selv grotten, hvis du kommer på de kanter.

Her er et par billeder fra indgangspartiet og sejlturen:

Bue Marino grotten på Sardinien Bue Marino grotten på Sardinien Bue Marino grotten på Sardinien Bue Marino grotten på Sardinien Bue Marino grotten på Sardinien

Jeg kan altså virkelig varmt anbefale et besøg i Bue Marino grotten.

Kig forbi i morgen, hvor jeg vil dele en anden stor oplevelse, vi havde på Sardinien. Nemlig vores vandretur i kløften Su Gorrupo.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Sardinien: Bue Marino grotten”

Skriv en kommentar

    • Ej er det sandt, Tina? sikke en bryllupsdestination ellers!

      Og jeg kan varmt anbefale en tur tilbage. Med eller uden bryllup ;-)

      Svar
  1. Åh hvor jeg glæder mig til mine børn er store nok til jeg kan give dem sådan nogle oplevelser. Der går nok nogle år endnu,eftersom den yngste stadig ligger i maven ?
    Et tip til et sted hvor man kan holde den fedeste aktive ferie, er Borneo. Jeg var der en måned for nogle år siden, hvor jeg dykkede, besteg et bjerg og vandrede i huler mens jeg indtog crazy mængder af grillet fisk. Det er dog meget organiseret og de fleste til kræver en guide – men stadig super fedt. Sommerferien i dk falder dog sammen med regntiden det skal man luge have med i sin planlægning.

    Svar
    • Vores børn er jo snart 13 men netop på denne ferie slog det mig også, hvor fedt det er at opleve den slags med dem. Og især vandreturen, som jeg skriver om i morgen. For sagen er, at de har overhalet mig, sådan at jeg er ‘svageste led’, når vi er ude i fysiske strabadser. Det havde jeg sgu da ikke lige set komme!

      Og tak for tip med Borneo. Vi har faktisk kigget på det af forskellige omgange og jeg kan ikke lige huske, hvorfor vi er gået væk fra det igen. Måske pga. sæsonen? Men den er hermed sat på listen til vinterrejser i de kommende år :)

      Svar