Jette tabte 40 kg og ændrede hele sit liv

I dag har jeg endnu en supersej inspirationshistorie til jer. I skal nemlig møde Jette, som jeg har været så heldig at have selskab af på mit Kickstartforløb.

Jette var dog supersej til det med vægttab og LCHF, længe inden hun kom til Kickstart. Hun havde nemlig nogle år forinden smidt 40 kg på bare et år.

At tabe så mange kilo er selvsagt en kæmpe præstation. Men det, jeg elsker ved Jettes historie er dog også, hvordan vægttabet samtidig blev katalysator for at ændre nogle andre ting i hendes liv. Ting, som har været med til at bringe mere lykke og overskud ind i Jettes liv.

Tag godt imod Jette, som selv fortæller sin historie herunder.

Jette tabte 40 kg med LCHF på bare et år. Læs hendes historie her: Jette tabte 40 kg med LCHF på bare et år. Læs hendes historie her:

Jette:

Jeg er 38 år og mor til 2 skønne drenge på 15 år og 7 år. Jeg er bogholder, og har arbejdet med regnskab og på kontor siden 2002.

I 2014 valgte jeg at lægge min livsstil om.

Jeg mistede min far i januar 2014 alt for tidligt, 6 dage før han skulle gå på pension. Tyktarmskræft – det hele skete på bare 3 uger, fra han blev indlagt, til han var død.

Dette satte det hele lidt i perspektiv. Vi har KUN 1 liv, og det skal vi passe på. Jeg begyndte at kigge ind i mig selv. Var jeg egentlig lykkelig? Var jeg glad for mig selv, mit liv, mit job? – ALT, blev endevendt.

Da den værste sorgperiode var overstået, begyndte jeg. Nu skulle det være nok!

Jeg kunne ikke kontrollere min sorg over tabet af min far, men min kost og motion kunne jeg kontrollere. Jeg havde brug for at kontrollere noget, få tankerne andre steder hen.

Jeg havde været til et af dine foredrag, og var helt vild med LCHF konceptet – her var noget jeg kunne lide, og klare. Ikke alt det vejning og kontrol – alligevel brugte jeg mine måltidsskabeloner, i starten til at kontrollere, at jeg fik det at spise jeg skulle, og at der ikke røg noget ind, der var fy fy.

Startvægt: 136 kg

Jeg startede på en kampvægt på 136 kg. Jeg var i chok over, at det var kommet så vidt. Det, der stod på vægten, var bare ikke det, jeg så i spejlet.

Jeg er en høj pige på 178 cm, så der er jo lidt cm at fordele kiloene på ? men alligevel – at se billeder af mig selv, den sommer 2014 efter min søns fødselsdag, det var dråben – jeg var målløs, plejer ellers altid at være god til at undgå kameraerne.

Jeg lagde godt for start, spiste efter LCHF, det var jo nogle fantastiske opskrifter, begyndte at cykle på job, ca. 10 km hver vej, på min el-cykel, som jeg havde arvet efter min far ? Jeg svømmede også et par gange om ugen, samt lidt crossfit. Jeg var hooked, da jeg begyndte at se resultater.

40 kg’s vægttab det første år

Det var skønt, og kiloene raslede af. Det blev til 40 kg på det første år.

Men jeg vidste jo også, at hvis dette skulle holde bagefter og for altid, så kiloene ikke bare kom på igen, som jeg havde prøvet så mange gange før, måtte der ske noget andet.

Jeg måtte arbejde med mig selv, og finde grunden til, hvorfor det var endt her – ellers ville jeg jo bare tage det på igen.

Dette VAR en livsstilændring og ikke bare en kur – det havde jeg jo prøvet utallige gange, og det holdt ikke.

Jeg valgte at sige mit job op igennem 10 år, gå på 3 mdr. barsel, jeg havde til gode fra mit barn nummer 2.

Jeg fandt et nyt job, som gav mig den ro og støtte, jeg havde brug for.

Vægttab gav mod til at blive skilt

Efter mit første år med LCHF og et vægttab på 40 kg, har det givet mig mod, selvtillid og livet tilbage.

Jeg havde nu modet til at lave den sidste drastiske ændring i mit liv – det sidste der manglede for, at jeg kunne blive rigtig lykkelig.

Jeg var i et ægteskab, hvor jeg ikke følte mig værdsat, jeg var bundulykkelig hele tiden, kunne ikke være en god overskudsmor for mine børn, og jeg vidste, at hvis jeg ikke skulle ryge ned i det hul og spisehelvede igen, så måtte der ske noget.

Så jeg valgte efter 18 år sammen med min mand, at blive skilt – det var både en nem beslutning og samtidig en meget svær beslutning.

Jeg havde jo været sammen med ham i halvdelen af mit liv…. Og vi havde 2 børn sammen.

MEN nu skulle det handle om MIG for en gang skyld, ikke alle andre. Jeg vidste jo godt, at hvis jeg skulle kunne rumme andre, være der for andre igen, så skulle jeg være hel igen, være lykkelig og ikke mindst sund og rask.

Men det er den bedste beslutning, jeg længe har taget. Jeg har aldrig været lykkeligere – stadig single, det er bedst nu – jeg kan koncentrere mig om mine drenge, den nye tilværelse, nyt job og ikke mindst at holde min gode livsstil og vægttab.

Holdt vægttabet i 4 år

Jeg er nu 4 år efter min rejse begyndte, stadig på rette kurs, mangler de sidste 10 – 12 kg, før jeg er i mål – og min gulerod, til når det sidste er i hus, er min operation for at få fjernet overskydende hud på maven.

Derfor valgte jeg, at hoppe med på Jane Faerbers Kickstartforløb, som startede mandag d. 14. maj.

Og jeg kan kun sige, at jeg er SÅ positivt overrasket – eller overrasket er måske så meget sagt, for jeg vidste jo allerede før jeg meldte mig, at det ville virke, men jeg blev nu alligevel overrasket og også lidt forbavset over, at mit vægttab efter bare 28 dage sagde svimlende -6,7 kg!

Tænk, at jeg så langt henne i min proces stadig kan sparke mit vægttab bagi!

Jeg er pavestolt. Det er SÅ inspirerende, specielt også mit medlemskab i facebookgruppen, har givet meget.

Tak Jane, for at du var min største inspirationskilde, til at ændre mit liv og min livsstil – jeg er dig evigt taknemmelig.

Næste hold Kickstart starter til september.

Hvis du vil være sikker på at få besked, når vi åbner for tilmeldinger, kan du skrive dig op her:

Ja tak, send mig en mail, når man kan tilmelde sig LCHF Kickstart

Du kan læse om forløbet her: LCHF Kickstart – 28 dages online forløb

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Jette tabte 40 kg og ændrede hele sit liv”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane. Jeg kan se at du har et nyt ‘hold’ til september, men at du fraråder at man melder sig til så længe man ammer.. jeg har født den 18. Maj, så det betyder jeg bør vente, men hvornår har du så et hold igen? ? mvh Pernille

    Svar
    • Hej Pernille

      Jeg tror faktisk jeg helst ville anbefale at vente til næste hold. Både ift. amningen men faktisk rigtig meget også fordi Kickstart er superintenst og faktisk måske også lidt stressende, fordi det er så stor en omlægning. Babytiden er jo stressende i sig selv, så det vil være at lægge stress ovenpå stress og det er sjældent så godt.

      Næste hold er først til januar ’19. Jeg tror, det vil passe dig bedre <3

      Svar