Første uge alene i Paris – hvordan er det gået?

Tænk, at jeg allerede har været her i en uge. Jeg bliver helt presset ved tanken om, at jeg snart skal hjem igen – haha.

Jeg var lige nødt til at læse mit indlæg fra sidste år, hvor jeg også skrev en status efter den første uge, for at se hvordan denne tur er anderledes. For den er anderledes.

For det første er det anden gang, jeg stikker af på den måde, og på den måde er der langt færre ubekendte. Jeg føler, jeg er gledet lige ind i byen og ind i mine daglige alene-rutiner, og jeg elsker det. Hold nu op, hvor jeg elsker det. Jeg føler mig som verdens heldigste.

Mindre utryghed

Jeg føler mig mere tryg denne gang. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg har skrevet om det før, men utryghed var en stor del af at bo hernede, da jeg var ung. Det var ligesom en del af pakken, når man er 20, blond, næsten altid påvirket af alkohol og færdedes ude om natten.

Men det var også noget med at være langt væk hjemmefra. Og dengang var der jo hverken internet eller mobiltelefoner. Så jeg var ligesom bare…. mig.

Da jeg rejste herned sidste år, var jeg spændt på hvor meget af den utryghed, der ville være tilbage. Og noget af den var der faktisk. Ja, altså Jane-alene-i-Paris er lidt den paranoide type.

Denne gang føler jeg mig mere tryg. Jeg kan ikke helt pege på, hvad der gør forskellen.

De fleste dage flyver afsted og er ofte gået, uden at jeg synes, jeg har nået det, jeg gerne ville. En enkelt dag sneglede sig afsted, og aftenerne kan godt være lidt lange, men det er det hele, synes jeg.

Hvad med dem derhjemme?

Det går meget bedre med ungerne denne gang. Vi har – med vilje – meget mindre kontakt. Vi sms’er og snapper lidt, men det er det. Vi har talt sammen på FaceTime et par gange. Jeg tror, det gør det nemmere for dem.

Søren har mere end almindeligt travlt, og så er han blevet syg, og det undgår ikke at give et lille stik i hjertet, at jeg ikke er der til at aflaste.

Samtidig er der sket noget spændende derhjemme, som gør, at det er lidt underligt for mig at sidde her. Og ja ja, det er blogger-lokkeri, det her med at sige ting halvt, det ved jeg godt. Men nogle gange skal ting lige falde på plads ude i det virkelige liv, før man kan tillade sig at plastre det ud på internettet. Og det her farver min tur lidt, kan jeg mærke.

Hvad laver jeg egentlig?

Jamen jeg laver faktisk ikke så meget. Jeg skriver på min bog, eller redigerer i den rettere, for den er så godt som færdigskrevet. Og så passer jeg mine andre arbejdsopgaver.

Heldigvis er lejligheden hyggelig, så det er ok at tilbringe en del tid her.

Lejlighed i Marais, Paris
Så pænt ryddet op var der vist kun den første dag…

Resten af tiden går jeg ture i byen. Jeg genbesøger steder, jeg holder af og udforsker nye områder.

Jeg arbejder på nye guides til Paris’ her til bloggen. Den ene udgav jeg i går. Det var den om gode madbutikker i Paris, og så har jeg en på vej om Paris’ madmarkeder.

Og så laver jeg jo de samme praktiske ting som derhjemme. Køber ind, laver mad, vasker tøj, rydder op. I NOGET mindre størrelsesorden dog.

Men ellers er jeg bare glad. Hvis du har læst med her på bloggen i mange år, ved du, at jeg har lidt tendens til et tungt sind, særligt i slutningen af vinteren. Derfor er det også så dejligt at mærke glæden, når den indfinder sig.

Jeg elsker virkelig at være her, og jeg håber, at Søren og jeg en dag får mulighed for at rykke herned sammen. Ikke permanent, det ved jeg godt ikke kommer til at ske. Men måske kunne vi opholde os her et par måneder om året. Noget i den stil.

Indtil da udlever jeg min pariserdrøm alene. Og der er ingen tvivl om, at jeg tager afsted igen til næste år. Det er mit årlige spa-ophold, eller hvad man skal kalde det. To uger om året – kun for mig. Alle burde have mulighed for det.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Første uge alene i Paris – hvordan er det gået?”

Skriv en kommentar

  1. Hvor igennem booker du lejligheden? Er det Air BnB? Den ser virkelig hyggelig ud. Skal selv til Paris i oktober og søger en lejlighed i den stil.
    Tak for god blog og dine mange lækre opskrifter.

    Mette

    Svar
  2. Jeg tror, at min utryghed er en refleksion af nogle kedelige episoder, der skete, da jeg boede dernede, da jeg var i starten af 20’erne..

    Svar
  3. Det gør mig så godt at læse dine ord om at turde at være alene. Om at der er en utryghed, men at man kan forholde sig til den. Jeg tager afsted i overmorgen. Kun 4 dage, men … :-) jeg glæder mig.

    Svar