Laksetatar med avocado, æble, dild og cremefraiche

Denne laksetatar med avocado, æble, dild og cremefraiche er en af mine yndlingsretter, når det er varmt. Den er kølig og svalende men stadig super velsmagende og mættende. Jeg veksler mellem at lave den med rå laks og en enkelt gang har jeg lavet den med varmrøget (islandsk) laks, og begge dele har været nemt og dejligt.

Det er jo en superluksus frokost. Ja, det er det i hvert fald for mig. Men faktisk er den lavet på ganske kort tid. Fra min “madklub” køber jeg islandsk laks pakket i portioner på frost, og det gør det faktisk drønnemt at tage et enkelt stykke op og gøre klar til en lækker laksetatar til frokost.

Jeg har brugt lidt æbletern i og det er bare superfrisk og lækkert. Hvis du helst ikke vil bruge æble, kan du bytte det til 1-2 stængler bladselleri. Det giver dig det samme knas men færre kulhydrater.

Laksetatar med avocado, æble, dild og cremefraiche. Luksus frokost eller forret.

Laksetatar med avocado, æble, dild og cremefraiche

Udskriv Pin
1
|
15 min

Ingredienser

  • 150 g fersk laks der har været frosset i mindst 24 timer*
  • 0,5 rødløg
  • 0,5 grønt æble de syrlige
  • 0,5 avokado
  • godt med frisk dild
  • 30 g cremefraiche 38%
  • 1 tsk sennep
  • saft fra 0,5 lime (eller en smule citronsaft)
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær den stadigt semi-frosne laks i små tern og lad dem tø helt op i køleskab.
  • Hak løg, skær æble og avokado i tern og bland det hele i en skål. Hak dild og bland det i også.
  • Bland laksestykkerne i.
  • Bland en dressing af cremefraiche, sennep, salt og peber og lime og smag den til, inden du rører den ud i resten.
  • Server som den er eller læg lidt grønt salat under.
Laksetatar med avocado, æble, dild og cremefraiche. Luksus frokost eller forret.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

4 kommentarer til “Laksetatar med avocado, æble, dild og cremefraiche”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Jeg fik lige lyst til at kommentere på denne fantastiske opskrift, som jeg har lavet et par gange, og mine store teenagere elsker den. Så meget, at min 19-årige søn (som ellers næsten aldrig kaster sig ud i madlavning – og hvis han gør, er det oftest fordi, han er blevet bedt om det :D), i forgårs kom og sagde, at han godt ville lave mad i aften. Så han handlede ind og lavede mad, og vi nød endnu engang denne skønne opskrift. Den kan altså noget helt specielt, den ret her :D

    De bedste hilsner,
    Hanne

    Svar
  2. Hej Jane.

    Håber du nyder foråret i Paris :-)

    Din laksetatar lyder lækker. Kan man bruge røget laks i stedet for rå laks?

    Ha’ et forsat godt ophold i Paris.

    Hilsen Helle

    Svar
    • Ja, det kan du godt. Jeg synes, det fungerer bedst med rå eller varmrøget men det er måske bare en smagssag. Vær opmærksom på at røget laks tit er meget salt og spar så evt. på saltet i dressingen.

      Og jeg nyder Paris helt vildt :)

      Svar