Hilsen fra Paris: Om larmende stilhed

Lige nu sidder jeg i den hyggeligste pariserlejlighed og skriver. Lejligheden ligger på en stille gade midt i Marais og faktisk lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg boede, da jeg boede hernede i mine unge dage.

Marais som område har ændret sig markant på de 20 år, der er gået (men hvem har ikke det?).

Dengang var det gay-Paris. Masser af små listige barer med regnbueflag og høj musik og glade mennesker dag og nat. I dag er de fleste (men heldigvis ikke alle) barer byttet ud med eksklusive modebutikker og små fine gallerier.

Men Marais kan stadig noget, og det er altid dette område, mit hjerte vil banke lidt ekstra for. Marais er stadig landsbyen midt i den store by.

Den larmende stilhed

Selvom vi er midt i Paris, er her helt stille. Selv med åbne vinduer kan jeg knap høre byen. Fuglekvidder er der til gengæld masser af.

Stilheden er altid larmende de første dage. Og jeg er ellers vant til at tilbringe meget tid alene og i stilhed. Men det er noget andet, når man er langt væk.

Det er fristende at fjerne ‘stilheden’ med musik, underholdning og sociale medier, men jeg skal virkelig minde mig selv om, at det også er stilheden, jeg kommer her for.

Der sker noget, når man tør være i stilhed med sig selv. Det er ikke altid pænt, men det er lærerigt og sundt.

Det sætter ting i perspektiv at skrælle de yderste lag væk. At turde mærke at man føler sig usikker, ensom og bange. At mærke rastløsheden og kedsomheden og hvordan aftenen snegler sig afsted, fordi man har glemt, hvad man laver, når der hverken er mennesker eller underholdning på skærm. Jo jo, jeg kunne da bare se Netflix, som jeg gør derhjemme, men hvad pokker er meningen så?

At stikke af fra det hele i to uger er jo den ultimative egoisme, og jeg føler mig ekstremt privilegeret at have den mulighed. Derfor er det også så vigtigt for mig ikke at smide det hele på gulvet og bare ‘gøre det samme som derhjemme’.

Hvornår har du sidst lyttet til din stilhed?

Hvornår har du sidst lyttet til din stilhed? Lyttet til de tanker og følelser, der kommer op i dig, når du ikke længere bedøver eller overdøver dem med alt det støj, du omgiver dig med og med alle de ting, der er designet til at kuppe din hjerne?

Mit gæt er, at det for de fleste menneskers vedkommende er længe siden. Det er for mit.

Og det er dræbende svært. Det er cirka hundredetusinde gange sværere, end det er at række ud efter iPhonen og browse igennem feedet en gang til. Eller tage høretelefoner og solbriller på, når du går på gaden – bare for at få verden en smule på afstand. Jeg kender alle knebene, for jeg bruger dem hele tiden.

Men udover at passe mit arbejde og skrive min bog og nyde byen, er det her en af de ting, jeg bruger min tid på at øve mig på, imens jeg er hernede. At lytte til min stilhed.

Og det er ikke alle tingene, der kommer op, jeg er lige begejstret for, men det er heller ikke skidt det hele. At skrælle de beskyttende lag væk giver nemlig også mulighed for at mærke noget andet. Som fx de små bobler i maven, som jeg vist nok tror er lykke.

Magnoliaen er sprunget ud ved Hôtel de Ville

Vil du se endnu mere Paris, så hop ind på Instagram (@janefaerber) og se mine stories. Jeg har gemt dem som “highlight” under min profil, så du kan se dem helt fra start til slut.

Madbandittens Juleopskrifter

Tag alle mine bedste juleopskrifter med i køkkenet med denne lille jule-ebog.

Low Carb juleopskrifter uden gluten og uden sukker.

Madbandittens Juleopskrifter: 59,-

8 kommentarer til “Hilsen fra Paris: Om larmende stilhed”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane Jeg ved godt at du ikke anbefaler rodfrugter under striks, men jeg er bare ikke særlig god til at få nok grøntsager. Jeg elsker gulerøddeer og ville høre om der er forskel på rå og tilberedt hvad kulhydrater angår. Det er så dejligt nemt at have et par skrællede gulerødder med i bilen når jeg skal handle undervejs hjem. Når jeg er for sulten kommer jeg altid til at købe en masse jeg ikke har godt af.
    Og pøj pøj med din bog. Det bliver spændende.
    Kh Erika

    Svar
    • Hej Erika
      Jeg synes gulerødder er super og meget bedre end sit rygte. Ift. blodsukkerpåvirkning er de bedst kolde. Når de koges, bliver kulhydraterne mere tilgængelige og optages hurtigere i blodet. Rå gulerødder er i mine øjne en fin, sund snack og det lyder som en fin strategi at have dem i bilen :)

      Svar
  2. Det er på en måde lidt sjovt at følge med her. Jeg er 10 år “længere fremme” end dig. Da jeg var 35 +- var jeg omkring tanker som “hvad er meningen med del hele”, “back to basic”, “opgør med det materielle”, “væk med det overfladiske” osv… og uden at kende dig fra andet end det du skriver, synes jeg at kunne genkende noget af mig selv. Det er en proces… og den er vigtig og relevant… for lige om lidt er børnene fløjet fra reden… og så blir der stille. Derfor er det en god øvelse at kunne være i stilheden og rumme den… så god idé at starte allerede nu. Det spændende er så – og også lidt skræmmende… når man i stilheden giver sig tid og bl.a opdager, at man indeholder andet end det at være mor/kone/arbejdskraft… nemlig også indeholder MIG… for hvem er JEG… og hvad skal JEG med det hele… resten af MIT liv? God rejse :-)

    Svar
    • Jeg forstår fuldstændig hvad du mener. For mig er det også startet med at børnene er blevet så store, at der pludselig er plads til MIG igen. Men i mellemtiden er jeg lige blevet 10 år ældre og så skal jeg lige finde ud af, hvem pokker jeg er nu. Og det samme med ægteskabet som på mange måder også lige skal genopfindes.
      Når jeg siger “stilhed”, tror jeg ikke, jeg mener stilheden sådan i bogstavelig forstand, for den elsker jeg. Det er mere det her med at turde være i verden uden hele tiden at fylde på med distraktioner som i et eller andet omfang bedøver oplevelsen af det, man står med. For nok bedøver det ting, man ikke har lyst til at mærke men jo faktisk også ting, man gerne vil mærke. Og jeg vil egentlig gerne mærke det hele lidt mere, kan jeg mærke :)

      Svar
  3. Stilhed er en sjov en. For vi er jo omgivet af lyde hele tiden. Jeg er blevet enormt lyd følsom, så jeg skal bare have stilhed engang imellem. Jeg prioterer en gå tur i skoven og en god bog og en kop the, så kan jeg klarer lydene lidt igen.
    Smukt magnolietræ, det er forår i Paris.

    Svar
    • Ja jeg er også vildt lydfølsom og tilbringer faktisk de fleste af mine dage i stilhed. Men her mener jeg ikke stilhed så bogstaveligt. Her mener jeg mere det… “rum” eller hvad man skal kalde det, som bare er. Altså inden vi fylder på med aktiviteter. Det er lidt svært at forklare. Men sociale medier, som jo for mit vedkommende også er arbejde, er jo en konstant distraktion og det samme er alle de daglige gøremål og en hel masse andet. At have muligheden for at skrælle så meget af det af og bare sidde her alene er virkelig noget, jeg under alle at prøve :)

      Svar