Super Salmon Bowl

I sidste uge havde jeg denne Super Salmon Bowl (ja, det lyder altså bare bedre end “lakse-skål”) på Instagram og så fik jeg et par beskeder fra folk, der gerne ville have opskriften.

Og jeg tænkte først: Opskriften? Jamen, der er jo ingen!

Og så slog det mig, at størstedelen af den mad, jeg spiser, er sådan. Det er så enkelt, at der ikke er nogen egentlig opskrift. Men der er dog en mikro-smule tilberedning, og jeg ved at mange også spørger til opskrifterne for at sjusse sig ind på mængderne, og det forstår jeg også godt.

Det med mængder er jo svært ellers. Det har jeg skrevet om mange gange (fx HER), for hvilke mænger mad, andre spiser, kan vi reelt set ikke bruge til noget. Ud fra en portion kan vi jo ikke se, om vedkommende har spist to eller seks måltider den dag, om vedkommende har trænet, om vedkommende spiser for vægtnedgang eller vedligehold etc.

Men ikke desto mindre.

For god ordens skyld: jeg spiste denne en dag, hvor jeg spiste 2,5 måltider. Sen ‘morgen’mad, lille snack om eftermiddagen og så denne til aften. Jeg havde siddet stille og arbejdet det meste af dagen og gået en enkelt tur. Ingen træning. Og jeg spiser til mæthed, ikke for vægttab.

Et par ord om varmrøget laks

Jeg elsker varmrøget laks og synes, det er nemt, velsmagende og mættende.

Men stort set alt det varmrøgede laks, jeg har kunne finde, er norsk, og jeg spiser ikke norsk laks fra opdræt, så kun Irma kom mig til undsætning med varmrøget laks fra fx Fanø. Til gengæld kostede det i omegnen af, hvad et lille slot koster, så det var heller ikke et reelt alternativ.

Men så entrerede Thomas Rode scenen med sin madklub, som jeg skrev om HER, og jeg køber nu irlandsk varmrøget laks til meget rimelig pris.

Og ikke nok med det, så smager den også bedre. Ofte oplever jeg, at varmrøget laks bliver for salt for mig, men denne er mild i smagen, og det passer mig perfekt. Ingen spons – bare et helt gratis og velment tip!

Super Salmon Bowl - lækker og nem opskrift med varmrøget laks

Super Salmon Bowl - lækker og nem opskrift med varmrøget laks

Super Salmon Bowl

Udskriv Pin
1
|
10 min

Ingredienser

  • 150 g varmrøget laks 100-150 g
  • 200 g broccoli
  • en smule smør
  • 0,5 avokado
  • 1 spsk aioli mayo rørt med hvidløg
  • græskarkerner og sesamfrø til drys
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær broccoli i buketter og kog dem i letsaltet vand, til de kan moses med en gaffel. Mos dem i en skål med en klat smør,
  • Anret broccoli i en skål og andret laks, avokado og aioli i også.
  • Drys med græskarkerner og sesamfrø for lidt ekstra mineraler og lækkerhed.

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

9 kommentarer til “Super Salmon Bowl”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Det ser godt nok lækkert ud, så jeg kan godt forstå at folk spørger efter opskriften. Jeg sjusser mig ofte frem ligesom dig… så kan man også lettere tilpasse retten til egne smagsløg ;0)

    Svar
  2. Jag såg en dokumentär om norsk odlad lax och efter det vill inte jag heller äta odlad fisk. Östersjöfestivalen känns inte heller som ett bra alternativ :(

    Må jag spöre vad du betalar för den irländska laxen? Och som jämförelse, vad kostar norsk lax i f ex Rema ca?

    Svar
    • Åh jeg betaler vist omkring 70 kr for 350-400 g. Jeg ved ikke hvad den norske koster, for jeg køber den aldrig.

      Den irlandske laks her er dog stadig fra opdræt, økologisk opdræt godt nok, men det har jo også sine udfordringer. I den bedste af alle verdener ville jeg spise vildlaks, der havde svømmet i rene, uforurenede verdenshave, men det bliver også svært at finde. Så der er kompromiser ved det hele…

      Svar
      • Ett alternativ som jag ofta väljer nu för tiden är att helt enkelt inte äta lax. Vi äter i stället pinklax (oncorhynchus gorbuscha). Inte lika fet som lax, så den blir lite torrare. Men god ändå! Viltfångad i Atlanten. Den kostar ca 80 dkk / kg (fryst)

        Svar
  3. Tak for tippet. Jeg har netop ledt efter et sted hvor man kunne få præcis den slags. Bliver helt dårlig ved tanken om at jeg som gravid har spist fyfy-laks, eller hvad man skal kalde det. Heldigvis er mine fiske-cravings forbeholdt sild og makrel, så det håber jeg da også har haft en (mere positiv) betydning/indvirkning.

    Svar
    • Velbekomme – og tænk, sild har jeg aldrig lært at spise. Er det ikke pudsigt? Makrel elsker jeg dog…

      Svar