Grønne bønner med brunet smør og mandler

Disse grønne bønner med brunet smør og ristede mandler er nemt, billigt, sundt, velsmagende og dejligt mættende tilbehør til næsten enhver kødret. Du kan lave dem både med friske bønner og frosne grønne bønner. Smagen sidder i smørret, som man siger, og her er smørret brunet, hvilket giver den der overlækre nøddeagtige smag. Jamen jeg kunne spise det med ske!

De fleste dage har vi broccoli på bordet herhjemme. Ikke noget fancy, bare letkogt eller dampet. Ofte med smeltet smør eller brunet smør til. Det er så nemt altså.

Varianten her med de grønne bønner er mit forsøg på lige at vise, at vi da sagtens kan ryste posen lidt. Så her er den vante broccoli byttet med bønner. Når vi spiser grønne bønner, må pladsen ellers ofte vige for bønnefritterne, som jo er helt uhørt populære.

Hvis jeg skal pege på én ting, der interesserer mig mere end noget andet ved at lave mad – og skrive om mad – så er det at lave mad, der er helt enkel men stadig helt vildt velsmagende. Og det synes jeg denne opskrift rammer perfekt, hvis jeg må være så beskeden ;-)

Og tak til jer…

Jeg vil også lige sige pænt tak for, at I tog så godt imod min serie om hyppige begynderfejl på LCHF.

Det var dejligt til en afveksling at lave noget i serieform her til bloggen, og det kan jeg fint forestille mig, at jeg vil lave mere af. Jeg vil heller ikke afvise, at der kommer flere afsnit i denne serie, men nu trængte jeg lige til at lave lidt mad igen.

Missede du serien eller bare enkelte afsnit, finder du dem alle her: LCHF begynderfejl

Og nu til maden…

Grønne bønner med brunet smør og mandler - opskrift på lækkert LCHF/keto tilbehør til al slags kødGrønne bønner med brunet smør og mandler - opskrift på lækkert LCHF/keto tilbehør til al slags kød

Grønne bønner med brunet smør og mandler

Grønne bønner med brunet smør og mandler

Udskriv Pin
3
|
15 min

Ingredienser

  • 500 g grønne bønner
  • 50-100 g smør
  • 50 g mandelflager eller hakkede mandler
  • havsalt eller flagesalt

Sådan gør du

  • Smelt smørret på en pande til det bruner.
  • Kom mandlerne på panden og rist dem kort i smørret til de bliver lysebrune (det går stærkt)
  • Damp bønnerne i en gryde i et par minutter eller læg dem i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem ligge der et par minutter og dræn herefter vandet fra i en si.
  • Anret bønnerne på et fad og hæld smør  over eller server det ved siden af til selvbetjening.
  • Drys mandler over bønnerne ved servering og drys også med havsalt.

Trænger du til en frisk start?

Få masser af inspiration til sunde, nemme og velsmagende retter med min nye bog.

Perfekt til dig, der spiser Keto, Low Carb eller som bare gerne vil undgå sukker og mel.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

6 kommentarer til “Grønne bønner med brunet smør og mandler”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Altså jeg glemte helt at savne opskrifter. Slugte hvert afsnit hver morgen til morgenkaffen og glædede mig bare til næste dag. Herlig måde at få opfrisket det man troede man godt vidste ?
    Tak for morgen hygge keep it coming ??

    Svar
      • Godmorgen Jane.

        Jeg sidder lige og glæder mig over hvor godt jeg har det denne morgen. Jeg oplever virkelig at denne nye madstil har givet mig ro i kroppen. Min hjerne har ikke føltes så klar i årevis, som nu. Selv idag efter en frisk aftenvagt på plejehjemmet igår, og efter 5,5 times god søvn var jeg klar igen. Førhen var jeg panikslagen ved så få timers søvn, og så udsigten til endnu en aftenvagt. Før ville det ha givet en rædsom spændingshovedpine. Nu tager jeg bare en lur på en halv times tid midt på dagen…
        Nu kører vi på med striks herhjemme de næste dage, så manden kan få tabt de sidste kg han drømmer om.
        Så er det så skønt at du har skrevet nogle opskrifter der er decideret striks, det kan være svært helt selv at finde ud af.
        Og det er nemt at bikse en god madpakke sammen.
        Men hvor er jeg fristet af kagerne på plejehjemmet ?
        Men jeg har holdt mig i skindet. Jeg tænker hele tiden at jeg har det for godt, til at smide det hele over styr for noget der ikke engang er mad. For tager jeg først én småkage…

        Nå, ha en god dag.
        Kh Lone

        Svar