LCHF-begynderfejl #1 : Ikke at have styr på kulhydraterne

Jeg bryder mig egentlig ikke om være fejlfinder, men hvis nu der var en stribe begynderfejl, eller faldgruber, kan vi kalde det, som jeg så ofte ser, at nye LCHF’ere ofte laver, ville det så ikke være federe at kende dem, så de kunne undgås?

Det håber jeg, du synes, for jeg har valgt at lave en lille serie, hvor jeg hver dag stiller skarpt på måder, jeg tit ser, at nye LCHF’ere kommer til at spænde ben for sig selv.

Og jeg forstår det altså godt. For der er så meget information at hente, og noget er uklart, og andet er direkte forkert. Og så tror da fanden, at man bliver forvirret.

I denne her serie vil jeg ikke pakke det så meget ind. Du får lidt tough love, men vid, at det er kærligt ment, og at jeg kun har din succes for øje.

Alright, første punkt.

LCHF-begynderfejl #1: Ikke at have styr på kulhydraterne

Den er jeg delvist selv skyld i pga. min egen modstand mod hele tælle-veje-tyranniet.

Mit udgangspunkt har derfor altid været, at hvis du sådan nogenlunde holder dig til ovenjordsgrøntsagerne og ikke går amok i mælkeprodukter og nødder, så lander du lavt i kulhydratindtag, næsten uanset hvordan du i øvrigt sammensætter din LCHF-kost. Og for de fleste er det rigeligt.

Men ikke for alle…

Og du kan ikke fejlfinde uden at vide, hvad dit udgangspunkt er.

Spiser du 50 g kulhydrater om dagen men oplever stadig, at de gode bivirkninger, du hører om, udebliver, ville mit første råd til dig være at sænke kulhydratindtaget. Prøv 30 g i en periode. Måske 20 g. Giv det tid og gør det systematisk i nogle uger.

Hvor gemmer kulhydraterne sig?

Ikke sjældent møder jeg nye LCHF’ere, som slet ikke ved, hvor kulhydrater findes, og som bliver overraskede over, at der er kulhydrater i rugbrød, havregryn, frugt, etc. og når de så kommer og siger til mig, at LCHF ikke fungerer for dem, så taler vi slet ikke ud fra samme udgangspunkt.

Jeg forventer ikke, at alle mennesker går rundt med en kulhydrattabel i hovedet eller lommen, men hvis du baserer din kost på at spise få kulhydrater, er det en fin idé at vide, hvor de kulhydrater er. Alle madvarer kan slås op i DTU Fødevareinstituttets database Frida helt gratis.

Du kan også alliere dig med en af de mange online kalorietællere eller apps. Bare vær opmærksom på, at nogle af de udenlandske trækker på amerikanske databaser, hvilket betyder, at fiberindholdet er indregnet i kulhydraterne, hvor fibre på danske næringsdeklarationer er fratrukket allerede, da de ikke optages.

Det betyder ikke, at du skal måle og veje din mad til evig tid. Det betyder bare, at det er en fin idé lige at blive bekendt med, hvor kulhydraterne gemmer sig. Og på den måde kan du lære, at du sagtens kan spise peberfrugt og tomater, men at du  altså får noget mere volumen for pengene ved at vælge kål og salatgrønt.

Er målet 50 g kulhydrat om dagen, er det formentligt ikke vigtigt. Men er målet 20 g, er du nok nødt til at skele lidt til det.

Kend dine carbs

Så kære nye LCHF’er: Kend dine carbs. Gør du det, er du allerede virkelig langt!

Læs næste afsnit, som handler om at fortabe sig i detaljen før det grundlæggende er på plads. Find den her: Begynderfejl #2

De bedste fra Madbanditten – kan forudbestilles nu ♥

Min nye bog, De bedste fra Madbanditten, indeholder opskriften på at få langvarig succes med en Low Carb-livsstil, hvad enten du ønsker et vægttab med Keto eller bare en sundere livsstil uden sukker og kornprodukter.

Læs mere her og forudbestil dit eksemplar: De bedste fra Madbanditten

57 kommentarer til “LCHF-begynderfejl #1 : Ikke at have styr på kulhydraterne”

Skriv en kommentar

  1. Tæller de kære fibre med i kulhydrattælling?
    Jeg tæller heller ikke, men har prøvet nogle enkle gange at taste min mad ind i lifesum og det ser ud til at jeg holder mig fint under 20 gram kulhydrat dagligt.
    Men, min familie hungrer efter brød og kan se at man i keto-kredse i Norge, er stor-forbrugere af polarbrød, som de anvender til meget forskelligt.
    Der er i disse brød 2 gram kulhydrat i hver brød og så er der 18 gram fibre.
    Hvordan ser det ud fra dit perspektiv?

    Svar
    • Først har jeg lyst til at høre, om du har læst om Lifesum-fælden?

      Dernæst: I Danmark deklarerer vi kulhydrat i tilgængelig kulhydrat, hvilket vil sige at fibre er fratrukket. De skal derfor ikke fratrækkes igen. Men du bruger en database, som er udenlandsk og så afhænger det lidt af hvad du selv har indstillet den til. I brød og lign. ville jeg altid tælle det hele med (fordi producenterne ofte manipulerer vildt meget med de tal).

      Svar
  2. Hej.Fantastisk blog og rigtigt gide boeger om keto.Tak for dem.Det eneste jeg er i tvivl om her lige foer start er maelk i kaffen.jegvdrikke to kopper kaffe m skummet maelk ca. 0.75 dl maelk i hver kop.men hvis jeg skal udelade maelk og tilsaette floede istedet, saa har floeden den samme kulhydrat indhold for 100 gr.Og floeden kan jeg ikke skumme (tror jeg ikke, har ikke proevet).Altsaa er der en anden grund til at udelade maelken?
    Mange hilsner fra en nystarter paa keto

    Svar
    • Hej Lene

      1,5 dl minimælk giver dig 7 g kulhydrat. Det er alligevel ret meget, når dit mål er at holde dig så lavt som muligt for hele dagen. Eller, det ville jeg synes var ueffektiv brug af kulhydraterne.

      Tanken er ikke at du erstatter 1,5 minimælk med 1,5 dl fløde. Med fløde bruger du meget lidt og derved nedsættes kulhydratindtaget til nærved ubetydeligt. Tjek regnestykket her.: Keto og kaffe

      Svar
  3. Kære Jane,

    Jeg er d.d. på 7. dag (intro) af dit KVICKSTART-kursus, som jeg er vældig glad for og varmt kan anbefale. Selv om jeg har læst (måske ikke grundigt nok) begge dine KETO-bøger, og selv har tidligere været på Keto-kost og tabt mig (men senere gik fra det og tog næsten det hele på igen!), så lærer jeg stadig nyt, og din skridt-for-skridt forsyning af vigtige og letforståelige informationer er simpelthen guld værd!

    Vedr. kulhydrater mener jeg, at jeg har fornylig læst en fantastisk god beskrivelse af hvilke mængder forskellige grøntsager i løbet af dagen man kan spise for at nå til hhv. 20 g, 50g kulhydrater. Jeg kan bare ikke huske, om det var en del af kursets første 6 dage eller måske et sted på din blog (jeg læser også hyppigt dér). Jeg vil gerne kunne finde denne “tabel” igen, og ville blive superglad, om du kan fortælle mig hvor jeg kan gøre det.

    På forhånd mange tak!
    Anne-C.

    Svar
    • Hej Anne-C

      Fedt at du er glad for kurset :)

      Jeg ved præcis hvilken graf du mener og den er bagerst i min første Keto-bog (den sorte) sammen med kulhydrattabellen. Skriv igen, hvis du ikke finder den. Så kan jeg måske grave en lignende frem fra arkivet herinde :)

      Svar
      • Dit svar sagde “pling!” Da din første Keto-bog desværre ligger nede i Frankrig (mens jeg er her i Norden i sommermåderne), kiggede jeg så bagerst i din “4 uger på Keto” som jeg har med mig her som e-bog. Og DÉR stod den graf!!! Den er nemlig SUPER god!! Mange tak!!
        Kh. Anne C.

        Svar
  4. Hej Jane,

    Tusind tak for dit univers af gode råd og lækre opskrifter!

    Har dog brug for din hjælp til at blive klogere på Sukrin Gold-deklarationen (jeg bliver ikke klogere på deres hjemmeside). Som andre har lagt mærke til, så står der 99g kulhydrat pr. 100 g. Dog står der jo, at “97g er polyoner/sukkeralkohol, som ikke metaboliseres i kroppen”.

    Så istedet for at regne med 1 g kulhydrat pr. gram Sukrin Gold – hvor meget kulhydrat er det så reelt man skal regne med pr. gram? Er det de 1,5 g pr. 100 g, som står listet som sukkerarter?

    Havde tænkt mig at lave hjemmelavet is, men der skal 100 g sukker i og havde tænkt mig at erstatte det med Sukrin Gold 1:1. Betyder det, at jeg har ca. 1,5 g kulhydrat i isen i stedet for 99g?

    Mange hilsner
    Tina

    Svar
    • Ja det er lige netop det, det betyder. Man skal deklarere sukkeralkoholer som kulhydrat men erytritol, som sukrin består af, optages som den eneste sukkeralkohol slet ikke og derfor kan vi ikke regne med deklarationen. Jeg plejer at se helt væk fra det fordi mængden bliver ubetydelig :)

      Svar
  5. Hej Jane.
    Endnu et spørgsmål til Frida.
    Jeg kan ikke alt det med at tælle, måle og veje men følger dine opskrifter samt et par fb. Keto-nørders opskrifter og det virkede så fint i efteråret. Så blev det jul og dødsfald i januar og lige nu befinder jeg mig i en rigtig dårlig spiral af lækker keto mad, alt for meget lchf kage ol. Samt en virkelig dårlig moral når der kommer sukker på bordet på arb. Øv Øv!!
    Men nu skal det være slut!!! Jeg kender vejen men savner af og til at have noget som Frida at støtte mig til. Er feks. pludselig blevet glad for knoldselleri???? Men det er jo en rod! Jeg slår den op i Frida??‍♀️ Her står:
    Kh. difference. 8,0g
    Kh. tilgængelig, deklaration, videnskablig. 4,1g
    Kh. tilgængelig, deklaration. 2,0g
    Hvad skal jeg gå efter??‍♀️
    Tak fordi du bare er så inspirerende. Jeg læser dit ugebrev med stor glæde!??
    Kh. Dorthe

    Svar
    • Hej Dorthe

      De perioder er helt almindelige. Du skal bare arbejde dig tilbage til de gode vaner og acceptere at de første 3-5 dage er lidt drøje. Derefter går det så meget nemmere. Så stram ballerne og kom igennem den første tid og gør det ved at spise dig godt mæt i rigtig mad.

      Ærligt talt, synes jeg at knoldselleri er det mindste af dine bekymringer. Det er ganske enkelt ikke vigtigt. De store linjer er vigtige. Brug dine kræfter der.

      Forstå også at energiberegninger og angivelser ikke er en eksakt disciplin og at der ikke findes ‘et rigtigt tal’. Frida anbefaler at man tager udgangspunkt i den, der hedder tilgængelig kulhydrat deklaration men som sagt, ikke nogen eksakt videnskab.

      You got this! Hep hep!

      Svar
      • Tak Jane!
        For et altid godt og præcist svar.
        Og Frida, det er bare til de der situationer hvor man tænker ,,her ved jeg simpelthen ikke om det er en go ell no-go”?
        I got it!!!??

        Svar
  6. Hej Jane

    Når man slår op i Frida, skal man se på:
    Kulhydrat tilgængelig – videnskabelig eller Kulhydrat tilgængelig – deklaration?

    Svar
    • Det er bedst at kigge på ‘deklaration’. Ikke fordi det nødvendigvis vil være det mest præcise men fordi det bedst vil svare til det, du møder på næringsdeklarationer.

      Og så måske også have for øje at vi ikke har at gøre med en eksakt disciplin men med mange forskellige estimater fra forskellige databaser…

      Svar
      • Det er godt svar, Jane.

        Jeg kan blive helt ked af at se, de nye inde hos “os” (admin/mentor i nogle af de store facebookgrupper), der kører helt fast i at tro, at det er/skal være en eksakt videnskab.

        Ikke engang DTU kan være helt sikre på deres målinger, og der er jo også forskel på et broccoli dyrket her og i et andet land, og forskel på, hvordan vores kroppe forbrænder og optager.
        Jeg kan godt lide rådet om at “skele til” og overordnet sætte sig ind i, hvor de forskellige makroer kommer fra.

        Svar
        • Tak :)

          Og ja, der ligger virkelig et arbejde i at lære folk at slippe kontrollen. Og måske også forstå at kulhydrater fra broccoli er det mindste problem at forholde sig til ;-)

          Svar
  7. Hej
    En god gammeldags rundnum rugbrød med fedt og salt er ikke at foragte, men når jeg nu er stærkt rugbrødsafhængig bør jeg så skifte til Stenalderbrød!
    Der findes utallige opskrifter på Low Carb brød på nettet – mest hvidt brød – bør jeg helt undgå disse “sunde” brød med tanke på kulhydrater?

    Svar
    • Godt spørgsmål. Måske tænke sådan på det at stenalderbrød kan være en fin erstatning til når det skal være men at det måske også er en idé at vænne sig til at hvert måltid ikke starter med brød længere. Sådan tror jeg, jeg ville sige det.

      Generelt ser jeg for mange hvor brød og bagværk spænder ben for resultaterne.

      Men det afhænger selvfølgelig også af hvad konteksten og målet er.

      Svar
    • Du skal altid regne med det totale antal kulhydrat, da det er mængden af optagelige kulhydrater i en given vare. ‘Heraf sukkerarter’ angiver hvor stor en del af disse, der kommer fra sukker, enten tilsat sukker eller naturligt forekommende sukker (resten vil da være fra stivelse).

      Svar
  8. Tak – nu er bogen kommet. Jeg er begyndt at læse den. Vil gerne lave ping pong – give kommentarer, spørge mm.
    Jeg er stødt på, at der på s. 13 står at fedt ikke kan laves til glucose- det er ikke korrekt. Der er en proces – gluconeogenesis – der gør dette ud fra forskellige substrater herunder fedt/triglycerider.
    til fremtidige udgaver – hvis du er enig :-)
    mvh Claus

    Svar
    • Det er sandt. Glukoneogenese omdanner aminosyrer fra protein og glycerolmolekylet fra triglycerid til glukose. Beklager hvis det var uklart.

      Svar
  9. Hej
    Har lige købt din bog Keto – venter på posten.
    Imens har jeg et spørgsmål (som måske besvares i bogen):
    I en tabel over kulhydratindhold i forskellige ting er jeg stødt på denne: Husk: Grøntsager, ost, pålæg og kød er ”gratis”, det er kun kulhydrater, som skal tælles. Og den forstår jeg ikke: grøntsager er i høj grad kulhydrater (er biolog). Hvad menes med dette?

    Svar
    • Der er ikke noget, der er gratis og grøntsager indeholder kulhydrater. Når vi taler salat og kål fx er kulhydratindholdet dog så lavt at det kan føles gratis, fordi man nærmest ikke kan tygge sig igennem nok til at det fylder betragteligt kulhydratmæssigt.

      Men i realiteten bør de tælle med??

      Svar
  10. Hej Jane,

    Jeg har prøvet at beregne kulhydrater for det jeg spiser, men synes deklarationerne svinger meget for grøntsager. Når jeg er inde på Frida, er det så de tilgængelige kulhydrater jeg skal beregne på? Eller er det en god idé at regne med dem som står på eksempelhvis en pose dybtfrosne broccoli? Jeg har også lagt mærke til at nogle deklarationer skriver fiberindholdet, betyder det så at man skal trække det fra alligevel?

    Mvh
    -Anders

    Svar
    • Hej Anders

      I Danmark deklarerer vi kulhydrater i tilgængelige kulhydrater og det betyder, at fiberindholdet er trukket fra allerede og deklareret for sig. Det skal du derfor ikke trække fra igen. I USA er det fx anderledes og derfor de opererer med begrebet ‘net carbs’ (kulhydrat-minus-fibre).

      Og ja, i Frida er det tallet for ’tilgængelig kulhydrat’ du skal tage udgangspunkt i.

      Det er også fint at vide at kulhydratangivelser er et estimat og at det ikke er en eksakt disciplin. Derfor kan du også se forskellige værdier rundt omkring, fordi de trækker på forskellige databaser.

      Svar
      • Kære Jane

        Jeg er ret forvirret omkring det med at fratrække kostfibre. F.eks. er jeg ret glad for at spise fiberkiks, som indeholder 40 gr. kulhydrater pr. 100 gr, men samtidig indeholder 35 gr. kostfibre. Vil det sige at de faktisk er no go at spise, da jeg forstår det du skriver at man her i DK ikke skal fratrække kostfibre, da det allerede er gjort!? :-)
        Mvh. Tina

        Svar
        • Ja på danske næringsdeklarationer er kostfibre fratrukket og vi opgiver kulhydrater i tilgængeligt kulhydrat. Du skal derfor ikke fratrække fibrene igen.

          Men det er også værd at forstå at næringsdeklarationer er fulde af fejl. At fiberkiks, hvis du mener de der ufatteligt tørre klidkiks som var populære på slankekure i 90’erne skulle indeholde 40 g tilgængelige kulhydrat, lyder lidt skævt i mine ører. Men jeg ved det ikke – jeg tænker bare højt.

          Men hånden på hjertet: spis noget rigtig mad i stedet. Brug en skive peberfrugt under dit pålæg eller bag en portion chiaknækbrød og tag en skive af dem, når det ikke kan være anderledes. Det er du langt bedre tjent med.

          Svar
    • Det lyder umiddelbart lidt højt men værdierne kan sagtens variere alt efter hvor man tjekker og ja, du tjekker rette sted, nemlig i kolonnen for tilgængelig kulhydrat.

      Svar
  11. Ja, det giver vel mening også med hakning, da de ellers ufordøjelige kostfibre bliver gjort mere ’tilgængelige’ for vores tarme. Men så er jeg lidt ‘på den’, da jeg jo ingen jordisk chance har at regne mig frem til indholdet af kulhydrater i din focaccia brød fx (med nøder og kerner der bliver lavet om til mel). Ikke at det skal være nøjagtig videnskab, men har ikke den der ‘sans’ for hvor meget kulhydrat er hvad endnu. Nå , men vil prøve at finde på noget færdig mandel mel eller sesam mel og sammenligne hvad der står på pakken vs. hele kerner og nødder. Jeg har virkelig blød på tanden. Og ja, jeg er sådan en som elsker at regne med. Indtil videre det var kalorier (det gav også en ro i maven, at der ikke blev spist for meget eller for lidt, for jeg kunne have dage med 1200 og dage med 3000…), men nu vil jeg holde lidt øje med de carbs også .:)

    Tusind tak for fantastisk flot arbejde du laver!!

    Svar
    • Nej kostfibre er fratrukket kulhydraterne i danske næringsdeklarationer, så dem skal du ikke bekymre dig om. I DK opgiver vi kulhydrater i tilgængelige kulhydrater og du skal derfor bare beskæftige dig med det kulhydratindhold, der er opgivet på en given vare.

      (dog med en vis skepsis, da der ofte er fejl på varedeklarationer også og derfor vil der kunne være stor forskel på tallene, du kan finde. Tjek evt. i Frida, hvis du er i tvivl: https://frida.fooddata.dk/)

      Svar
  12. Hej Jane,
    Tusind tak for dine bøger og sidenhen også blog. Jeg har leget med LCHF, sådan lidt amatør agtigt i et år, men nu, hvor jeg viser sig at vise nogle tegn på begyndende diabetes (insulin ikke i balance, ikke ‘rigtig’ diabetes endnu), skal det være nu.
    Jeg har 2 dumme spørgsmål:
    1. Hvis jeg læser på emballagen – kulhydrat 5g, heraf sukkerarter 4g, skal jeg så regne med de 4 g i min ‘regnskab’, ikke?
    2. Jeg er med på at grønsager og andre stivelsesholdige ting bliver til meget mere kulhydrat ved varm behandling. Det er ikke et problem at finde ud af det (vil stadig ikke drikke kartoffel mel vand dog) :D MEN andre ting, som mælkeprodukter (hytteost, philadelphia), samt kerner og nødder – ændrer de sig i sammensætning når de bliver varmbehandlet? Vil nemlig kaste mig ud i noget brød fra dine opskrifter, men er lidt strandet i min dumhed. :D

    Svar
    • Hej Liva
      Når du læser næringsdeklarationen, skal du gå ud fra det totale kulhydratantal. ‘Heraf sukkerarter’ fortæller hvor stor en andel af kulhydraterne, der er sukkerarter, dvs. i modsætning til stivelse, og de dækker både over naturligt forekommende sukkerarter og tilsat sukker.

      Det er sandt at kulhydraterne bliver mere tilgængelige ved opvarmning og det gælder faktisk al behandling. Dvs. også hakning, blendning etc. Jo mere dit fordøjelsessystem er hjulpet på vej af forarbejdningen, jo hurtigere vil kulhydraterne derfra optages i blodet.

      Men hvis du overordnet sigter efter at holde dit samlede indtag af kulhydrater lavt, synes jeg ikke, det er noget, du behøver tage vildt meget hensyn til. Jeg ved ikke om det gør en forskel for mælkeprodukterne at være varmet op. Jeg tænker umiddelbart ikke det behøver være et issue.

      Så sigt efter at holde dit daglige kulhydratindtag lavt. Start evt. med max 50 g pr. dag og sænk det til 20-30 g pr. dag hvis du ikke synes, du oplever nok effekt. Så giver de andre ting lidt sig selv, tror jeg.

      Rigtig god fornøjelse :)

      Svar
  13. Hej Jane
    Jeg er lige startet på lchf
    Jeg arbejder som fast nattevagt 7 dage og har syv dage fri.. er der noget jeg skal tænke over eller være særlig opmærksom på.
    Jeg er ret spændt hvordan det går, men må man kun spise 3 gange, jeg syntes jeg læste et sted men evt kunne spise kl 7.00 kl 11.00 kl 15.00 og kl 18.00
    Er jeg forkert på det
    Mvh.
    Telena

    Svar
    • Det betyder ikke så meget om du spiser 3 gange eller 4 gange men for de fleste passer det bedst med tre måltider om dagen og ofte bliver det til to måltider, når kroppen lige har vænnet sig til fedtforbrænding. I starten gælder det om bare at holde ud og komme igennem omstillingsperioden og så giver det ofte helt sig selv.

      Om du arbejder om dagen eller om natten er uden betydning (andet end at nattevagter jo er ekstra hårdt for kroppen men det gælder uanset hvilken kost du spiser)

      Svar
  14. Hej Jane.
    Tak for kæmpe god og dejlig inspiration til en skøn livstil. Jeg har været på den omkring 3 uger, efter er liv på div. Forskellige og utallige Slankekure, og føler mig nu fantastisk godt tilpas i min krop. Min krop har åbenbart skreget og cravet på fedt, og styret mig direkte ud i guf skuffen utallige gange. Det har jeg ikke gjort en eneste gang i de tre uger, har ikke haft lyst og faktisk ikke engang haft tanken.jubiiiii. Fedt mætter og tilfreds stiller på en rigtig god måde, og jeg kan nøjes med tre målstide om dagen helt uden at være sulten. Så aaaalt er skønt… næsten… har tabt mig tre kg den første uges tid (som var fyldt med en masse overgangs sympt. Som nu er væk, undtagen drage ånden og en mærkelig smag/fornemmelse i min mund) men har ikke tabt mig siden, vejer mig hver lørdag og har nu tværtimod taget 400 g på. Øv. Når nu det passer mig så godt at spise på denne måde. For er jo også fordi jeg gerne vil smide 5-8 kg. Jeg har købt blod måleren og ligger mellem 0,8-1,2, så er ikke helt i ketose endnu. Har købt life sum og indstillet til streng . Er ikke typen der gider veje og måle alt, og har bare brugt det til at dobbelt checke hvor det går galt. Får ca 30-40 kulhydrater dgl og ialt 14-1500 kcal (1500 er mit vedligeholds kcal) men forbrænder også lidt, og de er ikke medregnet, så tænker det burde give underskud.
    Men hmmmm. Vægten viser noget andet. Har læst på din fantastiske hjemmeside, men kan du mon umiddelbart gennemskue hvad jeg gør forkert kære Jane ?

    Svar
    • Jeg tænker flere ting men mest tænker jeg, at du skal lade være med at lade din badevægt ødelægge det for dig. Du er i kalorieunderskud, hvis du spiser 14-1500 kcal pr. dag, hvilket vil sige, at du taber fedtmasse. Punktum. Den er ikke længere.

      Den første uge taber du væske (og lidt fedt). Sidenhen genvinder din krop en del af væskebalancen og derfor kan dit fedttab være kamufleret på vægten.

      Og et par enkelte kommentarer:

      1. Lifesum går efter det, der kaldes terapeutisk ketogen diæt, hvilket vil sige, at proteinindtaget holdes nede på bekostning af et højere fedtindtag. Jeg er ikke vild med den tilgang, medmindre du har epilepsi eller søger at hele en eller anden lidelse ved hjælp af ketose. Hvis vægttab er målet, er det ikke bedste valg. I stedet har du brug for nok protein for at sikre, at du bevarer muskelmasse, imens du taber fedtvægt. Læs mere om fedt her: https://www.madbanditten.dk/2018/02/15/lchf-begynderfejl-4/

      2. Ketose starter fra 0,5 mmol/L (målt i blod), men ketonværdier er ikke associeret med vægttab, så det betyder meget lidt hvis noget overhovedet. Det har jeg skrevet lidt mere om her: https://www.madbanditten.dk/2018/02/16/lchf-begynderfejl-5/

      Så alt i alt ser jeg ingen grund til ikke bare at være glad og tilfreds med at det går så fint. Hvis vægten ikke falder på den lange bane, spiser du flere kalorier, end du tror, og formentlig også flere kulhydrater. Og så kan det være en idé lige at skrue lidt ned for begge. Men så længe du ligger på det niveau, du beskriver, er det næppe nødvendigt :)

      Svar
    • Du kan finde masser af databaser til at tracke kalorier og kulhydrater og den slags. Madlog.dk Jeg bruger et professionelt værktøj til diætister/kostprofessionelle til mit arbejde.

      Svar
  15. Hej kane jeg har betalt kr.199 igår, men har ikke modtaget mail fra dig ??
    Det er Striks LCHF.
    Mvh. Lene

    Svar
  16. Hej Jane.

    Hvis man kan læse engelsk så synes jeg også den her hjemmeside er god :
    http://go.realmealrevolution.com/banting20lists
    Den siger ikke så meget om lige præcis hvor mange kulhydrater den enkelte ting indeholder. Men giver en god guideline ?

    Prøvede lige at kigge på Frida og eksemplet mht avocado og gulerod. De der er 5 gram kulhydrat i forskel pr 100 gram på de 2(hvor guleroden har flest!)Man får jo gode fedtstoffer fra avocadoen; hvor guleroden ikke rigtigt bidrager med så meget andet end ekstra påvirkning af ens blodsukker….

    Og som så mange andre er jeg nødt til at takke dig for skøn inspiration, god information og letlæselige/letforståelig tilgang til LCHF.

    (Ved ikke om der må linkes til RealMeamRevolution). Så sletter du bare mit indslag

    /Luise

    Svar
  17. Det giver mening uden at give mening. Jeg slog avocado og gulerod op. For avocadoen spiser jeg jo en del af på strikt, hvorimod guleroden spiser jeg ikke, men for mig at se er der hele tre forskellige kolonner i “Frida” at vælge imellem. Hvilken en skal bruges? Umiddelbart ser det ud som om guleroden har færre kulhydrater en avocadoen, HJÆLP

    Svar
    • I don’t know. I den database, jeg arbejder med, når jeg laver kostplaner. har avokado omkring 6 g kulhydrat pr. 100 g. Jeg ved ikke, hvad der gør forskellen eller om det bare er et udtryk for, at vi jo ikke har at gøre med en eksakt disciplin.

      Svar
  18. Hej jeg vil glæde mig til at blive klogere lige på dette punkt, for jeg synes det kan være svært. Jeg læser til eksamen ved siden af lange arbejdsdage så for at holde den gående spiser jeg lidt nødder når jeg er ved at gå kold. Men hvad er for mange ?

    Svar
    • Ja det er så her, hvor jeg vil spørge: hvor mange kulhydrater spiser du? Nødder kan jo være fine men det hele skal jo ses i en helhed :)

      Svar
  19. Hej Jane. Vil sige tusind tak for din inspiration til vores nye livsstil. Vi startede 1 januar,har 3 af dine bøger og bruger dem flittigt. Startede egentlig pga jeg var træt af min hjerne kun tænkte på sukker. Jeg tæller ikke kulhydraterne, men spiser ik brød,pasta,ris , kartofler osv. Jeg har smidt min vægt ud,men kan mærke på mine bukser at de ikke strammer mere. Det bedste af det hele er at jeg siden d 1 januar ik har haft luft og ondt i maven som jeg ofte havde før. Jeg har det fantastisk og der går langt tid imellem jeg er sulten. Så endnu engang tak. Mvh Lonnie

    Svar
    • Rigtig meget velbekomme og hvor er det dejligt at høre. Færre sukker-tanker og mindre maveballade står også virkelig højt på min liste over gode sidegevinster :)

      Svar
  20. Hej Jane.

    Dejligt med lidt fakta på bordet. Jeg kendte ikke til “Frida” – men det er godt nok smart. Og du må gerne give mig et kærligt spark i rumpetten :-)
    Tak for din gode og inspirerende indlæg. Læser stort set alt hvad du skriver.
    Elsker dine opskrifter.
    Tak…!

    Svar