Spinatpandekager med bærsylt og peanutbutter

Hvad er bedre end at starte dagen med en stak proteinrige spinatpandekager toppet med bærsyltetøj og peanutbutter? Og ja, de var allesammen til mig! :)

I weekenden er det rart at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden. Herhjemme er det nærmest weekendtradition at Vega får sin chokoladeskål, som smager som den vildeste choko-dessert men som er fyldt med gode sager. Engang lavede jeg tit pandekager eller vafler i weekenden, men det er jeg kommet lidt fra. Det må være på tide at tage det op igen.

Ret skal være ret, jeg er jo mest kødspiser om morgenen, så disse spinatpandekager spiste jeg faktisk i torsdags efter træning. Jeg var sulten og træt og havde lyst til noget, der var mættende men som var sådan lidt forkælelsesagtigt. Min første tanke var de populære proteinrige pandekager men halvvejs smed jeg en håndfuld spinat i og så fik jeg fine grønne pandekager.

Jeg toppede dem med sukkerfri bærsyltetøj og peanutbutter og så følte jeg mig faktisk ret godt tilfreds.

I øvrigt går det fint at lave en større portion og så bare gemme dem i køleskab adskilt af madpakkepapir. Så er de hurtige lige at lune og du slipper for at skulle stå og bakse med pandekageproduktion hver gang.

Spinatpandekager med bærsyltetøj og peanutbutter - godt med protein og ingen mel eller sukker.   Spinatpandekager med bærsyltetøj og peanutbutter - godt med protein og ingen mel eller sukker.
Opskriften indeholder reklamelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Server med sukkerfri bærsylt og peanutbutter for en virkelig lækker omgang morgenmad.

Spinatpandekager med bærsylt og peanutbutter

Udskriv Pin
1
|
25 min

Ingredienser

  • 2 æg
  • 100 g hytteost
  • lidt sødning, fx Sukrin Gold reklamelink
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 0,5 tsk kardemomme
  • 1-2 spsk kokosfibermel reklamelink
  • smør eller kokosolie til stegning

Sådan gør du

  • Blend æg, hytteost, sødning, spinat og kardemomme.
  • Tilsæt kokosfibre og blend igen. Dejen bliver nu tyk.
  • Opvarm smør eller kokosolie på en pande og lad den blive godt varm. Klat små klatter pandekagedej ud på panden og skru ned for varmen. Lad dem stege lidt, indtil du med en palet lige kan vippe dem rundt.
  • Gentag indtil du ikke har mere dej.
  • Server med sukkerfri bærsylt og peanutbutter for en virkelig lækker omgang morgenmad.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

17 kommentarer til “Spinatpandekager med bærsylt og peanutbutter”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Har nu levet 2 uger på keto og synes det er fantastisk, har allerede tabt 4 kg.
    Jeg støtte på en opskrift med spinatpandekager med bærsyltetøj og peanutbutter… Er det noget jeg kan spise nu, eller er det først når alle kiloene er tabt??
    Mvh Stina

    Svar
  2. Det her lyder måske lidt “langhåret”. Men vi har så meget skvalderkål i haven. Jeg har opgivet at udrydde det. Men der er nogle steder i haven hvor det er mere træls at ha end andre. De små skvalderkål smager rimelig godt, en anelse af gran. Så mens jeg venter på at spinaten skal begynde at gro, har jeg idag prøvet at lave spinat pandekager bare med skvalderkål istedet. De blev gode. Det var bare et tip, til andre haveejere med rigelig skvalderkål.

    Svar
        • Haha, ej jeg mener bare om det måske ikke blender så godt ind. Ellers giv det et forsøg og meld tilbage om det fungerer :)

          Svar
          • Hej Jane, nu har jeg lige prøvet med frisk spinat. Men jeg får dem ikke vippet rundt i panden… ? Har du noget råd til mig? KH, Christiane

          • Det er en kunst at lave LCHF-pandekager. Mit bedste råd er at panden skal være helt varm fra start. Herefter skruer du lidt ned og steger dem tilpas længe til at de kan vippes rundt. Den første mislykkes altid. Det er pandekageforbandelsen. Herefter plejer det at gå nemmere :)

  3. Ser dejlige ud ?
    Ved du om det går at lave dem som vafler i et vaffeljern i stedet? Jeg har det jern du anbefaler ?

    Svar