Bagte squash med lasagnefyld

Disse bagte squash med lasagnefyld og godt med gratineret ost på toppen er i virkeligheden bare en måde at peppe en småkedelig hverdagskødsovs op. Og da kødsovs i forskellige former ofte er på menuen her i børnefamilien, kan vi godt nogle gange bruge lidt pep.

Bagte squash med kødsovs og ost

Denne opskrift på bagte squash med kødsovs er perfekt til dig, der drukner i squash på denne tid af året.

Vi andre misunder dig, skal du vide. Selv har jeg ikke haft held med at dyrke squash endnu men jeg giver det et forsøg igen til næste år. Det er så nemt, bliver folk ved med at fortælle mig. Jeg bliver mere og mere havedame, jo længere vi bor her, så jeg skal nok komme efter det :)

Og nu altså kødsovs i bagte squash. Skøn og nem hverdagsmad i en travl hverdag,

Bagte squash med lasagnefyld og godt med gratineret ost på toppen. Nem og dejlig hverdagsmad.

Bagte squash med lasagnefyld

Udskriv Pin
4
|
30 min

Ingredienser

  • 400 g hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg finthakket
  • 1 løg finthakket
  • 2 gulerødder finthakket eller revet (kan udelades)
  • 2 stilke bladselleri finthakket
  • 2 tsk oregano
  • 2 tsk frisk basilikum
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 dl vand eller bouillon
  • salt og friskkværnet peber
  • smør eller kokosolie til stegning
  • 4 squash
  • revet ost fx cheddar

Sådan gør du

  • Svits løg og hvidløg i en gryde i lidt smør eller kokosolie, uden at de tager farve
  • Tilsæt gulerødder og selleri og steg med i et par minutter.
  • Tilsæt basilikum og oregano.
  • Kom kødet på og brun det godt af.
  • Hæld tomatpuré, hakkede tomater og vand/bouillon på og lad det koge op.
  • Skru ned og lad kødsovsen simre ved svag varme, så længe du har tid til.
  • Smag til med salt og peber og evt. ekstra krydderier.
  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Halver squashene og skrab det meste af kødet ud, til de er hule indvendigt (gem det evt. til den opskrift jeg har til dig i morgen eller kør det i kødsovsen)
  • Fordel kødsovsen i de udhulede squash og drys med revet ost.
  • Bag dem i ca. 20 minutter i den forvarmede ovn, til osten er gylden, og squashen er let mør.
  • Server de bagte squash med en grøn salat eller lidt letdampede broccoli.
Bagte squash med lasagnefyld og godt med gratineret ost på toppen. Nem og dejlig hverdagsmad.
Bagte squash med lasagnefyld og godt med gratineret ost på toppen. Nem og dejlig hverdagsmad.

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

En kommentar til “Bagte squash med lasagnefyld”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Ha – den ret har jeg lavet i årevis :) Jeg bruger også gul/rød peber, store champions, aubergine og bøftomater. Jeg for-bager som regel grøntsagerne lidt først. Super måde at få en massiv mængde grøntsager ind på :)

    Svar