Om kure og restriktioner – et hjertesuk

Her kommer noget, jeg har undret mig over. Pakket ind i et småsurt opstød. For det her har boblet inde i mig længe, og jeg er ellers ret god til at ryste ting af mig, og jeg har rystet grundigt her også, flere gange endda, men nu kan jeg mærke, at irritationen har fået overtaget.

Det handler om dobbeltmoral, underlig sundhedsdiskurs og om at gøre sig til dommer over andres valg.

ADVARSEL: UNDGÅ LCHF, 5:2 OG PALEO

Forleden læste jeg en artikel om hvilke nytårsforsæt, man i hvert fald IKKE skulle lave. På den liste var et punkt, der hed, at man i hvert fald ikke skulle gå på LCHF, 5:2 eller paleo-kur.

Altså jeg er enig i, at det er en skidt strategi at gå på kur, hvis man ved “kur” forstår noget, man gør i en kort periode for derefter at vænne tilbage til sine gamle spisevaner.

Men selv hvis vi taler kur i traditionel forstand, hvorfor så egentlig fremhæve lige netop LCHF, 5:2 og Paleo som ting, du absolut ikke skal gøre? Tre strategier, der faktisk findes en del dokumentation for virker? Og som oven i købet forbedrer en hel række helbredsmarkører foruden det, at vægten effektivt mindskes?

Hvorfor ikke nævne skøre pulverkure, suppekure eller diverse piller og shakes, der påstår at kunne smelte fedt væk?

Nuvel.

LOW CARB-KURE ER USUNDE OG FOR RESTRIKTIVE

Hvert år kårer USA News de 40 bedste og værste kure.

Hvert år – og i år er ingen undtagelse – lander alle typer Low Carb (Atkins, Dukan, LCHF/Keto etc.) på sidstepladserne sammen med det paleo-inspirerede og temmelige succesfulde Whole30-program.

Årsagen til den lave placering skyldes altid primært to ting:

1) at de vurderes usunde at følge pga. det høje indhold af mættet fedt.

2) at de opleves som ekstremt restriktive, fordi de “udelukker hele fødevaregrupper” og derfor er umulige at følge på den lange bane.

Hvornår slipper den fedtangst? Hvor mange studier skal vi have, der peger på, at mættet fedt ikke er associeret med hjertekarsygdomme og diabetes, før den slipper? Og kan vi tale om, at fedt i en kontekst af få kulhydrater er en anden sag end fedt i en kontekst af højt blodsukker. Nå ikke?

Nuvel.

MEN HVAD ER DET MED DE RESTRIKTIONER?

Det, som så også undrer mig er, at restriktioner kun synes at være et problem, når det er kulhydraterne, der begrænses.

For foran på listen er adskillige “kure”, der laver restriktioner på kød (vegetarisk kost, vegansk kost, fleksitarisk kost, the MIND diet, Dr. Weils anti-inflammatoriske kur etc.). og lige så mange, der laver restriktioner på enten fedt eller kalorier og oftest begge.

Foran på listen er endda The Biggest Loser Diet, som du sikkert kender fra det populære TV-program.

Det er den, hvor ekstremt overvægtige mennesker bliver sat på en kur på 1.000-1.200 kcal om dagen, imens de samtidig bliver bedt om at dyrke motion i 3-4 timer om dagen, imens en træner står og råber af dem. Og kiloene rasler af dem for åben skærm – super underholdning!

Det, der ikke er specielt super, er, da man lavede opfølgning på de her deltagere 6 år efter deres medvirken i programmet. Ikke alene havde deltagerne taget stort set alle kilo på igen – deres forbrænding var nu også nedsat med 600 kcal – pr. dag! Det peger på, at deres forbrænding har lidt permanent skade af turen på The Biggest Loser Diet.

Hvor nemt tror du, det er at gå ned i vægt, hvis du skal spise 600 kcal om dagen bare for at holde vægten? Jeg tror, det er svært. Rigtigt svært.

Hvorfor er det igen, at kulhydratrestriktion er et problem, hvis kød-fedt-salt-kalorie-restriktion ikke er det?

SPAR PÅ KØD OG FEDT – SPIS SUKKER OG JUNK MED MÅDE

Det er fuldstændig i tråd med de sidste års sundhedsdiskurs herhjemme, som med få ord kan opsummeres sådan her:

Du skal spare på kød, fedt og salt – og lære at spise sukker, kage og junkfood “med måde”.

Jeg har slet ikke ord for, hvor skørt, jeg synes, det er.

Og for min skyld må du altså spise kød eller kage eller lade være. Det er diskursen, jeg synes er skør.

For hvorfor er det ok at spare på det ene men ikke det andet? Og hvorfor denne skøre insisteren på, at du død og pine SKAL spise sukker og kage med måde? Skal veganere så også spise kød med måde?

LCHF ER IKKE FOR ALLE

Jeg er på ingen måder på noget LCHF-for-alle-raid. LCHF er ikke for alle. Det er det ikke.

Men jeg er faktisk ved at være lidt træt af diskursen om, at det er noget skidt at skære ned på kulhydraterne, fordi det er for restriktivt.

Hvis det er for restriktivt at skære ned på kulhydrater, er det også for restriktivt at skære ned på fedt, jvf. kostrådene, for det er jo dybest set det samme. Det er bare to forskellige energikilder, der begrænses. Og om du står i supermarkedet og læser næringsdeklarationen for at tyde indholdet af fedt eller kulhydrat kan da virkelig komme ud på et.

DET KAN KETO/STRIKS LCHF

Det Keto/striks LCHF kan, er, at det kan regulere din appetit, så du spiser færre kalorier. Oftest også uden du tæller dem.

I undersøgelser sammenligner man ofte kost med få kulhydrater men uden kaloriebegrænsning med fedtfattig kost MED kaloriebegrænsning. Og hvilken kost taber man sig mest på? Lavkulhydratkosten.

Men men, siger “eksperterne”. Det betyder jo ikke, at Low Carb er bedre end fedtfattig kost, for hvis man låste folk inde på en institution og gav dem samme mængde kalorier i hhv. fedtfattig og kulhydratfattig kost, så taber de sig lige meget. Low Carb har altså ingen fordel.

Også rigtigt. Men hvem lever på en institution? Vi lever allesammen i den virkelige verden og skal træffe valg i den virkelige verden, og punkt nr. 1 til at lykkes med at træffe sunde valg er, at du får din appetit under kontrol. Er du hele tiden sulten, har du ingen chance i den verden af overflod, vi lever i.

Og gæt hvad? Der findes faktisk mennesker, der føler sig mætte og tilfredse på en fedtfattig, kulhydratrig kost. Godt for dem.

Men vi er bare også nogle, der ikke gør.

VI HAR PRØVET “SPIS MINDRE – MOTIONER MERE”

De mange mennesker, jeg igennem årene har hjulpet i gang med LCHF, kommer jo ikke til mig som første stop. De kommer til mig og har prøvet alverdens ting.

Det er jo ikke, fordi de ikke har prøvet at skære på fedtet, spare på kalorierne og motionere mere. Det har de prøvet. Igen og igen og igen. De kan alle kalorietabeller i verden i hovedet. Men de er stadig ikke lykkes.

Og når de så med fokus på kulhydratbegrænsning oplever, at deres appetit normaliserer sig, så de faktisk kan holde ud at være i kalorieunderskud og gå ned i vægt, oplever de endelig at have fundet noget, der virker, og som de kan leve med.

Noget, hvor man endda spiser god mad med masser af smag og samtidig går ned i vægt.

Og vi kigger på hinanden og ryster på hovedet og trækker på skuldrene, når “eksperter” siger, at det er for restriktivt eller for svært at leve med i længden. For vi oplever det ikke som sådan. Det er svært at føle afsavn, imens man spiser bøf med bearnaisessovs, skulle jeg hilse og sige.

Men ved du, hvad der er svært at leve med? Sult.

Selvfølgelig svæver vi også og har perioder med afvigelser, men vi retter ind og mærker øjeblikkeligt hvor rart det er at komme tilbage til en kost, hvor tankerne ikke hele tiden kredser om mad, søde sager og hvornår det er tid til næste måltid.

For det er faktisk det, der sker. Sådan i al sin enkelhed.

Og når man først har mærket det på egen krop, er det ikke svært at acceptere, at prisen for det er, at man må takke nej til tankstationskage og billigt importeret slik på daglig eller ugentlig basis. For så spændende er det faktisk heller ikke.

Og så kan man jo vælge det søde til ved særlige lejligheder – hvis man vil og har lyst til det. Nøjagtigt som man på sin fedtfattige kost også så igennem fingre med den fede sovs, når man var inviteret ud.

Og ved du hvad? Det er okay, hvis det ikke er noget for dig. Vi behøver ikke være enige eller spise det samme allesammen.

Men vi kunne måske godt øve os på at gøre os lidt mindre til dommer over, hvad andre spiser og ikke spiser.

Peace out!

Få hjælp og inspiration til sund livsstil

“Smukke billeder – tænderne løber voldsomt i vand og man får lyst til at afprøve dem alle”

Perfekt til Keto, Low Carb, LCHF og til dig der gerne vil spise sundt og lækkert!

Køb nu til 240,- (vejl. udsalgspris: 300,-): De bedste fra Madbanditten

28 kommentarer til “Om kure og restriktioner – et hjertesuk”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane.
    Tak for mail her til morgen – som linker til denne artikel. Mailen var meget velkommen og havnede lige på det rigtige tidspunkt her hos mig.
    Hvor kan jeg genkende meget af det. Dels de virkninger, du beskriver og dels de reaktioner folk kommer med.
    At udelukke sukker har virkelig sat gang i nogle ting i min krop – startede med kickstart i maj 19, og kunne allerede efter ca 5 dage mærke, at det her havde jeg manglet. Jeg sov pludselig som en sten, og havde en helt anden ro i kroppen. Jeg kunne også hurtigt mærke fornemmelsen af, at blodet ruller lidt raskere i årene. Efter 6 uger fra start ville jeg drikke en sodavand til en fest – en Pepsi max, som jeg tidligere har drukket mange af – og jeg kunne overhovedet ikke lide den. Nu har jeg ikke drukket en sodavand i 9 måneder ud over den omtalte smagsprøve – det værste er at få hovedet med, for jeg tror stadig jeg har lyst til sodavand når jeg ser en kold en af slagsen, og jeg skal altid minde mig selv om, at jeg jo ikke kan lide dem. Jeg drikker til gengæld litervis af Danskvand og sætter stor pris på det – og min tandlæge er begejstret. Sjovt nok sætter jeg større pris på et glas vin, når vi er ude, end jeg gjorde tidligere, men drikker meget lidt alkohol, både før og nu.
    Jeg har netop læst om en del, som påstår at man bliver nødt til at gøre det 100% hvis man lever efter LCHF – derfor blev jeg så glad for din mail, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg godt kan spise som andre når jeg er inviteret ud, og så bare fortsætte dagen efter med LCHF og det har jeg kunnet indtil nu. Jeg spiste også en del ikke-LCHF mad mellem jul og nytår(mange julefrokoster), spiste LCHF på dagene uden frokoster, og vendte skuden allerede den 2. januar. Det tror jeg på, jeg kan fortsætte med – men rigtig mange i debatterne på især Facebook mener, at det hele så er dømt til at mislykkes.
    Med hensyn til andre folks meninger, så er jeg ikke blevet mødt med meget skepsis, måske også fordi jeg spiser det der er, når vi er ude (efter kickstart), hvilket i øvrigt ikke er så svært længere, når sukkertrangen ikke er overvældende – desserten er ikke så god som tidligere. Tit siger jeg også bare, når nogle spørger, f.eks kollegaer i dagligdagen, at jeg prøver at undgå sukker og stivelse, og det opfatter alle som en god ide. Nu er jeg så også meget overvægtig, og ingen kunne finde på at sige til mig, at jeg burde spise sukker – det er nok langt sværere for jer, der er normalvægtige eller tæt på. Fedt derimod kan jeg godt fornemme, at nogle undrer sig over – derfor gider jeg heller ikke altid forklare andet end, at “jeg holder mig fra sukker og stivelse”.
    Jeg har tabt mig 14-15 kilo – det gik stærkt i starten, siden meget langsommere, jeg tog lidt på i julen, men det var væk igen midt i januar. Jeg tror på, det her skal lykkes, selv om jeg synes, det går langsomt.
    God weekend.
    Annette

    Svar
    • Tak for dit besyv, Annette. Hvor dejligt at høre at mailen ramte noget i dig. Det er simpelthen en diskurs, jeg opfatter som så trættende. Faktisk bliver jeg nogle gange så utroligt træt af de mange forsøg på at fraholde folk fra at IKKE at spise sukker og raffineret kulhydrat. Jamen man skulle da tro, at det var i alles bedste interesse! Well..

      Og flot med det vægttab. Pyt med tempoet, når bare det går den rette vej :)

      Svar
  2. Hej Jane

    Hvor er jeg enig! Jeg har igennem 4 år forsøgt at finde ud af, hvorfor jeg havde så ondt i maven, var rødmosset i hovedet og på vippen til sukkersyge. Jeg skar ned og ned på kalorier og stadig tabte jeg mig ikke. Så forsøgte jeg at undgå kulhydrater (herunder alt sukker) og så skal jeg da lige love for at der skete noget! Energi og velbefindende kom væltende og jeg har i knap 2 år spist grøntsags beriget LCHF. Jeg troede egentlig i det første år, at jeg havde opfundet den dybe tallerken, indtil jeg faldt over din hjemmeside og opdagede at min levevis kaldtes LCHF, ha ha ha!

    TAK fordi du ikke er fordømmende overfor andres måde at leve på – det giver en særlig dybde, at du ikke er “alt eller intet” men derimod vender det hele med reflekterende tanker.
    Mange spørger til mit mad og jeg fortæller at jeg spiser mange grøntsager, kød og æg og helt undgår hurtige kulhydrater, så som mel, sukker og pasta. Det er faktisk ikke vanskeligt at sige nej tak til sukker, når smagsgenkendeligheden og afhængigheden er så langt væk og alternativerne så lækre.

    For øvrigt, tak for anbefalingen af bogen “Sandheden om sukker”. Jeg må sige at for forståelsen af sukkerkemi i tarmen, er det den bedste bog jeg til dato har læst omkring emnet. Det satte virkelig tanker i gang omkring vores børn og sukkervaner og det har gjort at jeg har foræret alle vores sukker-morgenmads-produkter, mariekiks, juice og rigtig meget andet væk, og startede på en frisk her i december (Ja, i jule-småkager-slik-tiden) og børnene mangler det på ingen måde. De får masser af kulhydrater i form af grov pasta, kartofler og rugbrød! Nu lever vi en hverdag uden “sukkerboom”, men med et stabilt blodsukker over hele dagen. Det kan mærkes på energien og overskuddet – HURRA!

    Mvh. Gitte

    Svar
    • Haha, sådan havde jeg det også. Jeg spiste også LCHF-agtigt inden jeg vidste, at det fandtes.

      Og fedt du kunne bruge boganbefalingen. Den bog var lige hvad vi havde brug for! Sejt at I har taget gode principper til jer derhjemme!

      Svar
  3. Hej Jane.

    Tak for dit meget interessante indlæg.
    Det er vist første gang jeg kommenterer herinde.
    Det er rart at læse om hvordan vi alle er forskellige, og får en hverdag til at fungere med diverse kostvaner.
    Jeg har været lidt on/off LCHF over hele 2017. Jeg føler endelig jeg har fundet en balance hvor jeg kan holde mig hovedsagligt til LCHF principperne i hverdagen, og kan også mærke forskellen mentalt.
    Tak for god inspiration, og fortsæt det gode arbejde. Håber snart der kommer mere positivt om LCHF mm. i diverse medier.

    Hilsen Anita

    Svar
    • Tak Anita. Og ja, jeg synes faktisk også det er på tide med nogle positive historier. Men dem kan jeg jo heldigvis selv bringe også :)

      Svar
  4. Spændende indlæg – tak for det og dine kloge tanker. Sult er præcis det, der er svært at leve med.

    Jeg forstår simpelthen heller ikke, hvorfor det er ok at have restriktioner på noget og ikke noget andet. i ‘gamle’ dage (dvs. da jeg var ung) var diabetesdiæter noget, hvor kulhydrater var restriktive; og det er det ikke i dag, fordi virksomheder som NOVO har formået at sælge ideen om, at man bare kan justere med insulinen. Det’ jo bare symptombehandling; og det er jo interessant, når man i Sverige har haft stor succes med at give diabetespatienter lowcarbkost.

    Jeg kender flere, der lever godt med 5:2, fordi det giver balance på en uge, selv ville jeg ikke kunne sulte mig to dage om ugen. Jeg har holdt en pause fra lchf på et år, og jeg er så småt ved at starte igen. Første gode følelse: mæthed en hel formiddag! Hvis ikke det var fordi jeg har fødselsdag hele denne måned, så ville jeg overveje kick-start, men det vil være lidt spildt, synes jeg.

    Svar
  5. Hej Jane

    Det er så frustrerende. Jeg har været på LCHF i et par måneder nu. Dog kan min mor – på trods af min klare velvære og mit vægttab – ikke vænne sig. Hun er tydeligt urolig for mig. Jeg har gjort hvad jeg kan for at berolige hende, som f.eks gå til lægen og få tjekket blodtryk, etc. Men alligevel bliver hun ved med at tale med mig om “den samtale hun havde med en diætist for nylig”…

    Når jeg for nylig skulle på en weekendtur med mine forældre i sommerhus prøvede jeg at forberede mig grundigt. Jeg tog ingredienser med til mad som ikke så så “fedtfyldte” ud, såsom din morgenmadsopskrift med broccoli, pølser og bacon, samt et par steaks og nogle grøntsager + fløde. Men hun endte med at købe ind til en masse måltider “som sikkert også ville passe til mig” og når jeg endelig fik lavet mine steaks og jeg ville vaske panden op så den var klar til morgenen efter, fik jeg kommentaren: “Jamen du laver da ikke alle dine måltider på stegepanden? Det lyder da ikke særligt sundt!”

    Jeg føler for hende og jeg forstår hvor det kommer fra, for hele familien har haft problemer med blodtrykket, men jeg ville ikke stoppe med det første kostsystem der nogensinde har virket for mig – bare for at gøre hende mere rolig.

    Har du noget tip til hvad jeg skal gøre?

    Svar
    • Åh ja, den er svær.

      Jeg tror, min tilgang ville være at lade det fylde så lidt som muligt. Tale mindst muligt om det, gøre mindst muligt væsen af det. Træk på skulderen af kommentarerne og husk at de er kærligt ment. Vi spilder vores kræfter på at prøve at overbevise mennesker, der ikke er der endnu. Og ofte er dem tæt på de sidste til at hoppe med. Min familie tog flere år om overhovedet at lade sig inspirere af min kost.

      Hvis I skal tale om det ville jeg holde mig til noget med at “flere veje fører til Rom” for at undgå at afvise det, hun tror på. Eller noget med “den bedste kur er den man kan følge”. Og så giv hende evt. en af mine bøger, fx Spis dig mæt & glad næste gang hun har fødselsdag – haha! Den bog har omvendt mange skeptikere :)

      Svar
      • Hej Jane

        Tak for svaret!

        Jeg glemte forresten at fortælle en ting:

        I dagene op til jul spurgte mine forældre hvad jeg ønskede mig. Jeg sagde at noget madlavnings-agtigt kunne være en god ting og helst noget LCHF venligt.

        Og hvad fik jeg til jul? En toast-maskine ?

        Har du nogen anelse om hvad man gør med sådan en, når man ikke spiser brød??

        Svar
  6. Kære Jane,

    Tusind tak for din evige lyst til at problematisere og belyse tendenser og tænkninger i samfundsdebatten.

    Jeg får selv nogle gange at vide, at jeg virker ‘vred’ når jeg advokerer for noget jeg står inde for, eller en holdning jeg har til dette eller hint (jeg er vist Questioner, og vil gerne argumentere fra tid til anden :) :) :) ).

    Jeg synes du formår at levere dine budskaber uden at virke ‘vred’ eller på anden måde afvisende overfor læseren – uanset dennes standpunkt.
    STOR respekt for denne evne – en evne som jeg synes du hele tiden forfiner, fordi det betyder noget for dig IKKE at dømme andre. Du er et forbillede på den konto.

    Tak fordi du giver gode input til mange forskellige emner i hverdagen.
    Tak for dejlig mad.
    Tak for inspiration på mange områder.
    Tak for dig :)

    Mange hilsner fra Anne Lind

    Svar
    • Tusind tak, Anne. Hvor er det pænt sagt.

      Jeg er langt mere vred bag skærmen men jeg fjerner vreden i utallige gennemskrivninger inden jeg trykker send- haha!

      Svar
  7. Jeg har gennem tiden prøvet flere “Kure” med henblik på at ændre min livsstil. Droppede sukker men skiftede ud med kunstige sødemidler. Spiste masser af grønsager og mindre fedt. Som “desserter” ofte et mælkeprodukt med frugt og evt sødemidler, som jo er i den gode ende af kostpyramiden. Ja det gav vægttab, men det bevirkede også at jeg pludselig fik blødende tarmbetændelse. Når jeg igen spiste “normalt” fik jeg ved hjælp af medicin styr på tarmbetændelsen. Men vægten steg igen. Og så snart jeg droppede medicinen, kom tarmbetændelsen tilbage. Lægerne ville derfor øge min medicindosis, da det jo ikke var sundt for kroppen at bekæmpe betændelsen hele tiden. Heldigvis fik jeg lægerne overbevist om, at jeg skulle til en diætist for at være sikker på, at min krop fik de nødvendige næringsstoffer og mineraler. Og heldige jeg kom til en diætist, der hurtigt spottede at jeg er intolerant overfor visse fødevarer. Hun satte mig på den såkaldte low fodmap diæt i 6 uger og det forandrede alt. Siden har jeg nærmest ikke rørt mælkeprodukter, og da slet ikke kunstige sødemidler, der efter min mening er roden til alt ondt her i livet. Da jeg jo stadig gerne ville tabe mig, meldte jeg mig til et såkaldt “livsstilshold” på det lokale fitness center. Og sikken en øjenåbner det var for mig. Her tog man hensyn til hver enkelt individuelt, kostplaner blev lagt ud fra ens metabolisme. Så der var ikke to holddeltagelsers, der skulle følge samme plan. Der blev virkelig lagt vægt på, at vi ikke alle kan skæres over en kam, hvis vi vil nå i mål med livsstilsændringen. Flere af holddeltagerne oplevede i løbet af disse 12 ugers forløb, at de med lægens billigelse kunne reducere eller helt droppe deres medicin for både forhøjet kolesterol, højt blodtryk og diabetesmedicin. Mit eneste problem med forløbet var, at der var krav om træning 4 gange ugentlig. Det var svært for mig, samt at de ugentlige vejninger føltes lidt som en konkurrence. Kostprincipperne lænede sig rigtig meget op af LCHF bortset fra at alle mælkeprodukter var bandlyste, hvis de stammede fra køer pga mælkesukkerindholdet. Jeg skulle spise masser af protein og fedt og jeg trivedes sindssygt godt på den kost. Desværre faldt jeg i igen. Jeg kunne simpelthen ikke holde momentum oppe mht træning, og det gav mig dårlig samvittighed, og så kunne det være lige meget. Så jeg faldt stille og roligt i kulhydraterne igen. Det skete langsomt, så kroppen stille og roligt igen vænnede sig til kulhydraterne i både sodavand og stivelsesholdige produkter. Så idag er alle kilo tilbage igen. Men nu skal det være. Jeg er med på dit kick start forløb fra på mandag og er allerede tyvstartet lidt fra 2. Januar, hvor jeg var på vægten efter jul ?? Sukkeret er allerede ude af mit system, jeg har ikke indtaget stivelse siden nytårsaften. Der er på de få dage røget 2,5 kg allerede, og næste gang jeg stiger på min vægt, vil være efter 28 dages kick start. Så bliver det ikke en konkurrence med mig selv, men virkelig en livsstilsændring ?
    Jeg glæder mig rigtig meget til forløbet. Især efter at have modtaget alle de lækre opskrifter, der får tænderne til at løbe i vand.
    Denne gang er jeg sikker på at lykkes med min livsstilsændring ?

    Svar
    • Det lyder som om du allerede har snuset så meget til det, at du allerede ved at det bliver godt. Det er jo et super udgangspunkt. Glæder mig til at følges med dig i morgen! :)

      Svar
  8. Tak for dit opråb… Vi er alle individer og naturligvis har vi også have individuelle behov i forhold til kost, i forhold til aktivitets niveau, helbred mm. Men at dømme hinanden, pege fingre og at hænge den ene livsstil ud fremfor den anden forstår jeg heller ikke.

    Er virkelig træt af at blive mødt af at det skulle være usundt at spise LCHF. Alt det gode jeg kan mærke LCHF gør for min krop kan altså ikke være usundt… uanset hvad andre så tænker og mener… Jeg har aldrig været i så fin balance som den balance jeg opnår på LCHF…

    Men jeg er tilhænger af at vi alle skal finde den livsform som passer til os og at vi skal vælge det som er rigtigt for os. Og så måske bare nøjes med at stikke næsen i egne sager i stedet for alle andres.

    Jeg synes en del af det du beskriver om hvordan kosten kan påvirke oplevelsen af at være mæt/sulten er så præcis at det er skræmmende. Og netop detaljen med at være sulten er vel egentlig den største synder i forhold til et ønske om vægttab.

    Personlig følger jeg ikke LCHF på grund af vægt, men fordi jeg har PCO og fordi jeg har opdaget at jeg kan blive symptom fri på LCHF. Måske har jeg ikke indsigt på lægeligt niveau men forstår ikke hvad det er der skulle være så usundt ved mit valg, faktisk synes jeg der findes rigtig meget dokumentation for alt det gode ved LCHF.

    Så tak for dit opråb som giver lidt andre vinkler til det med kost og valg.

    Må alle finde den rette vej i deres liv. :-)

    Svar
    • Netop!

      I det hele taget er vi nødt til at bevæge os væk fra at videnskaben skal være den, der én gang for alle skal fortælle os hvilken måde, det er mest rigtigt at spise og leve på for alle mennesker i verden, for det sker aldrig. Dels vil der altid være forhold, der ikke er undersøgt og dels kan vi jo ikke bare læne os tilbage og vente indtil det bliver afgjort.

      Den subjektive oplevelse vil altid spille ind også. Min mave er verdens gladeste på LCHF men piner mig, når jeg øger kulhydratindtaget for meget. Det samme gælder sult og mæthedsfølelsen. Et liv hvor man hele tiden er på jagt efter næste måltid er et fattigt liv. Vægten er et ekstra plus.

      Jeg vurderer min egen helbredstilstand på ting som vægt, energiniveau, blodsukker og hormonel balance (regelmæssig cyklus fx). Alle de ting spiller for mig på LCHF og de ting spillede overhovedet ikke for mig på min gamle fedtfattige kost (jo, jeg var tynd). For mig er det “bevis” nok.

      Svar
  9. Hej Jane
    Jeg spiser lchf liberal, elsker det
    Jeg har været ude af det, men er vendt tilbage, da den eneste måde jeg kan holde sukkertrangen stangen er ved at spise lchf.
    Jeg bruger mange af dine opskrifter , så dejligt

    Jeg kan undre mig over at uge bladene kan sælge på de vanvittige “slankekure” de har hver uge .
    Lchf har for mig aldrig været en kur, for mig har det været en kost omlægning , for resten af livet, takket være dig.
    Elsker det

    Med venlig hilsen
    Neel ?

    Svar
    • At slippe for sukkertrangen står også højt på min liste. Og så at slippe for at spise så tit oplever jeg som en kæmpe befrielse.

      Og ja til det med ugebladenes slankekure. Der er særligt ét blad, som har de skøreste og mest vanvittige kure uge for uge. Suk…

      Og tak for din søde kommentar!

      Svar
  10. Kære Jane. Jeg forstår godt dine frustrationer. Jeg synes altid at du er god til at anerkende, at der er mange forskellige måder at spise på og at “one size doesn’t fit all”. Du har valgt din vej og det er den, som du advokerer for. Til inspiration eller efterlevelse ??. Min undren går på den store stigning i antallet af diabetikere i de sidste 30 år og mængden af kulhydrater, som diætister og andet syndhedspersonale, med Sundhedsstyrelsen i baglommen, stadig anbefaler folk at spise. I min optik er det indlysende at der er en sammenhæng.

    Så tak for dig og godt nytår.

    Venlig hilsen Helle

    Svar
    • Tak Helle.

      Stigningen i både antallet af overvægtige og diabetikere skræmmer også mig og den er helt sikker multifaktoriel. Det, som jeg synes er mest skørt er, hvordan man når sukkersygen først er indtruffet stadig bliver rådet til at spise High Carb og Low Fat. Det virker skørt og kontraproduktivt.

      Svar
  11. Tak for endnu et virkelig fint indlæg, Jane!

    Jeg spiser LCHF på femte år og har tabt 35 kilo. Jeg “kæmper” ikke dagligt for at holde vægten og de første 25 kilo røg det første år. Jeg spiser langt lækrere og sjovere mad (i min forståelse) end fx mine kolleger. Jeg spiser i hvert fald meget bedre mad end det jeg tidligere levede af, når jeg var på slankekur. Jeg glædes stadig dagligt over, at jeg spiser store omeletter med masser af ost, tunmousse med smør, store portioner med lækker salat osv. Jeg føler mig så heldig!

    Jeg havde inden LCHF tabt mig mange gange på mange mere eller mindre hæslige måder og alle kiloene kom på igen og igen og igen…

    Jeg spiser i øvrigt min halve plade mørk chokolade 85% hver aften! Og det har altså kunne lade sig gøre for mig gennem hele vægttabet. Selvom det måske ikke er den bedste måde at prioritere på, så har det været afgørende for mig;-)

    Svar
    • Shit, du er sej, Line! Stærkt gået af dig!

      Og jeg har det på samme måde som dig: Jeg kigger tit på min mad og tænker: Hvor er jeg heldig at jeg spiser så godt! Tænk at man kan leve så godt og holde overvægt og andre problemer fra døren. Love it!

      Og jeg spiser også chokolade (næsten) hver dag. I øjeblikket 100%. Jeg har lidt svært ved at administrerer det ellers ;-)

      Svar
  12. Hej Jane,
    Jeg har vist ikke kommenteret på din blog før, men jeg fik lyst til at gøre det nu… Under overskriften, at folk er forskellige, og forskellige strategier/kure virker på forskellige mennesker.

    Jeg har fulgt din blog i et års tid, selvom jeg ikke er LCHF,er, men jeg har mest brugt dine opskrifter til at få lidt mere grønt ind i hverdagen, og inspiration til hvordan jeg skal bruge de mange grøntsager, jeg dyrker i min køkkenhave.

    Jeg har aldrig før dyrket målrettet motion eller spist specielt sundt. Sodavand er en fast del af min og kærestens hverdag. Heldigt for mig har jeg alligevel aldrig været overvægtig. For knap et år siden begyndte jeg at få det psykisk dårligt, og i april var jeg sygemeldt nogle uger med stress. Et af lægens råd var frisk luft og motion. Jo. Jeg går med hunden hver dag, men jeg tog det alligevel seriøst og begyndte at løbe. Jeg var fornyligt også begyndt at gå til ridning, hvilket helt sikkert har haft en god indflydelse på min kondition, men især mentalt. Men jeg gjorde ikke så meget ved kosten.

    De sidste par måneder har jeg til ridning målrettet øvet mig i nogle ting, hvor man får aktiveret mavemusklerne. Og den topmave/delle på kaven, jeg har været så ked af, især da jeg var yngre, begyndte at stramme op. På en eller anden måde motiverede det mig til at begynde at justere på min kost også. Sammenholdt med dine skriverier om hvad et mere stabilt blodsukker kan gøre ved ens mentale tilstand.

    Så 1. Januar holdt jeg op med at drikke sodavand. Det er ikke forbudt, men jeg tænker på det som dessert, i stedet for en tørstslukker eller automatisk følgesvend til maden. Og jeg har faktisk ikke haft lyst til det. Jeg har ingen ambitioner om at fp antallet af kulhydrater ned på et LCHF-agtigt niveau, men jeg prøver at erstatte i hvert fald en del af pasta/ris/kartoflerne med grove grøntsager og kød, spiser rugbrød i stedet for hvidt brød til fredagsmorgenmaden på jobbet osv. Og jeg synes, at det har en mærkbar effekt, selvom jeg ikke er gået all in.

    Min pointe er nok bare, at det ikke giver mening at rangordne alle de mange kure og kostplaner derude… for folk kommer med forskellige udgangspunkter, og hvad der lader til at fungere for mig, er måske for ‘løst’ for andre, som trives med fastere rammer.

    Svar
    • Lige præcis, Elisabeth og så godt sagt!

      Selvom jeg blogger og skriver bøger er LCHF også alt for firkantet til mig og hvis man kiggede objektivt på det, følger jeg det ikke (altid). Men det er sagen underordnet. For jeg spiser den kost, som er god for mig, mit velbefindende, mit energiniveau, mit humør, min mave og min vægt. Og det fungerer upåklageligt. Og den kost er fattig på kulhydrater og rig på fedt sammenlignet med en traditionel dansk kost men der er ingen panik over at spise kartofler, frugt eller hvad ved jeg, hvis det lige er det, lejligheden indbyder til.

      Og godt gået med sodavanden! At få det ud af hverdagen er en rigtig god beslutning!

      Svar
  13. Det ville nemlig være dejligt, hvis vi kunne lade hinanden have vores spisevaner i fred. Mange spiser en særlig kost, og det kan der være mange gode grunde til. Min egen kost bærer præg af, at jeg er fødevareallergiker, nogen sværger til vegansk eller vegetarisk kost, antiinflammatorisk mad, LCHF, 5:2, osv. osv. Jeg har hørt om eksempler på, at det ene er godt for den ene, det andet fungerer for den anden osv. Vi er og bliver forskellige, og vi må også gerne spise forskelligt. Der er ingen facitliste – velvære og sundhed kan opnås på mange forskellige måder.

    Svar
  14. Hej Jane.
    Meget spændende indlæg i dag, som jeg har læst med stor interesse. Jeg er allermest glad for, at du anerkender, at vi ér mennesker, som fungerer rigtig godt på en kulhydratrig kost, for selv om jeg vanligt har fulgt med herinde i flere år, har jeg nogle gange forladt siden med en skidt smag i munden over, at jeg spiste de forfærdelige kulhydrater. Jeg har tidligere følt, at dine indlæg lidt shamede os, som valgte at fylde på os med kulhydrater, som var de næsten gift, men i et indlæg som dette, er jeg glad for, at den diskurs ikke længere fremgår.

    Tak fordi, vi må følge med på sidelinjen og god weekend :-)

    Hilsen Mia

    Svar
    • Nej ingen shaming :) Eller i så fald skulle jeg shame min familie og ca 99% af min omgangskreds også?

      I virkeligheden synes jeg bare det ville være fair at anerkende low carb for det, det er: et alternativ. Et temmelig gennemtestet alternativ faktisk. Og det var nok lige det, der flød over i mig her.

      Tak fordi du læser med! ❤️

      Svar