Chokolade Panna Cotta med Baileys

Jeg tror, at denne chokolade Panna Cotta med Baileys er min nye yndlingsdessert, og jeg overvejer så kraftigt at lave den som voksendessert til nytår. Vi bliver godt nok rigtig mange, og desserten plejer at falde lidt i baggrunden, fordi festen allerede er lidt i gang, så måske er det nemmere med en kage, som man kan tage et lille stykke af, hvis man trænger til lidt sødt.

Jeg skal lige overveje det lidt mere, kan jeg mærke.

Baileys Panna Cotta som nytårsdessert

Bliver I bare et mindre selskab, kan jeg varmt anbefale denne chokolade Panna Cotta med Baileys til dessert.

Jeg drikker Baileys én gang om året, og det er nytårsaften. Men det er første gang, jeg prøver at lave dessert med det, og det fungerer altså rigtig godt.

Den har en virkelig intens smag men uden at være sprittet, og så har den sådan en god “voksen-smag”.

Og den kan laves 100% dagen før. Ja, det skal den faktisk helst. Så på den måde har du en ting mindre at bekymre dig om d. 31. Og i min bog er det et kæmpe plus.

Se flere forslag til nemme nytårsdesserter, der alle kan laves i forvejen her: 8 lækre nytårsdesserter

Chokolade Panna Cotta med Baileys - lækreste dessert opskrift

Chokolade Panna Cotta med Baileys

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
4
|
15 min

Ingredienser

  • 70 g mørk chokolade
  • 3 dl fløde
  • 1 dl baileys
  • 1,5 blade husblas
  • evt. lidt ristede hasselnødder granatæblekerner eller hindbær på toppen

Sådan gør du

  • Hæld fløden i en gryde og varm det op til kogepunktet.
  • Tilsæt Baileys og lad det simre med i et par minutter. Tag gryden af varmen.
  • Hak chokoladen fint.
  • Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 minutter.
  • Knug vandet fra husblassen og kom det op i gryden til fløden, rør godt rundt.
  • Kom chokoladen ned i gryden og lad det stå i ca. 2 minutter.
  • Rør godt rundt, så chokoladen smelter helt, og det bliver en homogen masse
  • Hæld massen på fire glas og lad dem køle lidt af, inden de sættes på køl i mindst 3 timer, eller endnu bedre natten over.
  • Server evt med ristede hasselnødder og granatæblekerner.
Chokolade Panna Cotta med Baileys - lækreste dessert opskrift
Chokolade Panna Cotta med Baileys - lækreste dessert opskrift

Prøv også: Jomfruhummersuppe til forret og helstegt oksemørbrad til hovedret eller gå direkte til alle nytårsopskrifterne her: Opskrifter til nytårsmenuen

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

42 kommentarer til “Chokolade Panna Cotta med Baileys”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Ja SÅ er jeg også nødt til at kommentere!

    Waaaaauw 🤩

    Valgte at lave opskriften kun med ren fløde i stedet for med kærnemælk, og SLAP af det er lækkert 😍 Jeg kommer aldrig til at savne is når jeg har sådan et alternativ.
    Går det højt, så topper jeg med easis kirsebærsauce – det bliver mit alternativ til risalamanden juleaften 😍

    Tak for fantastiske opskrifter🙏🏻

    Svar
  2. Wow… Havde lagt baileys helt væk, da jeg startede på lchf for snart 2 år siden. Men nu er jeg så meget i zen med mig selv at jeg vil tillade et glas til jul /nytår.
    Har lavet en dobbelt portion og gudskelov for det. For manden og jeg har ‘prøve smagt’ et par aftener nu… ?
    Jeg er så taknemmelig at jeg fandt dig i sin tid og stadig den dag i dag bliver jeg ved med at finde nye opskrifter og inspiration hos dig. Tak for nyt liv!

    Svar
    • Hahaa hvor godt! det er jo vigtigt at prøvesmagen desserten (flere gange)☺️

      Og dejligt du har glæde af opskrifterne og siden her. Det glæder mig at høre. Tak❤️❤️

      Svar
  3. Hej Jane
    Jeg har et spørgsmål, som jeg reelt tror også andre går med.
    Der er en i husstanden, der ønsker at leve efter Keto, de andre synes det er lidt underligt, at der spises salt, godt med de gode fedtkilder, protein og grønt. Grønt har jeg altid været god til. Tager familien på ved at spise de aftensmåltider af Madbanditten, de spiser fortsat brød og boller. ….
    Jeg er meget glad for den nye livsstil, og har langt mere energi og føler reduceret inflammation i leddene, når jeg er i Ketose. Mærke smerten nu, hvor der har været andre fristelser december. Så op på hesten igen.

    Svar
    • Hej Anette
      Det kan jeg jo ikke svare på for vægttab/vægtøgning skal jo ses ud fra en helhed. Hvis det, man spiser som helhed, bringer en i kalorieoverskud vil man tage på i vægt, uanset fordelingen af kulhydrater, fedt osv.

      Min praktiske erfaring er at det ikke er noget problem at supplere fx Keto-aftensmaden med kartofler, ris osv. Det gør min familie også. Og er man nervøs, kan man jo altid til måltidet selv prioritere om man vil have mere sovs eller en ekstra portion kartofler.

      Har du læst min e-bog Sådan Taber du dig? Jeg tror, du vil have glæde af den forståelse, den kan bringe dig.

      Svar
  4. Hej Jane
    Jeg har tænkt mig at lave denne lækre dessert til nytårsaften, men da jeg er på arbejde hele dagen den 30, vil jeg høre om jeg kan lave det den 29, uden at det vil gøre noget? Hvor længe har du erfaret at de kan opbevares på køl?

    Svar
    • Det bør du sagtens kunne. Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

      Selv har jeg lavet en gateau marcel, som jeg har frosset ned, så jeg er helt klar med nytårsdesserten også :))

      Svar
  5. Hej
    Vi skal have besøg nytårsaften af nogle venner hvor hun ikke kan tåle sukker og stivelse, altså lever hun efter dine principper. Jeg er imidlertid i tvivl om denne opskrift er god for hende, da den indeholder chokolade og Bailey. Er der ikke sukker i begge dele?

    Svar
  6. Hej Jane – din vinterketomadplan lyder rigtig godt – jeg vil lige høre: er opskrifterne til én person eller til 4 personer. Jeg er alene, og det ville være SÅ dejligt, hvis opskrifterne var til én.

    kh og Godt Nytår
    Annelise

    Svar
    • Hej Annelise

      Alle Keto-madplaner er til 2 personer. Hvis man kun er en, kan man spise den anden portion til frokost næste dag eller man strække planen, så man spiser det samme to dage i træk. En dag i ugen, laver man dobbelt op (dvs. til 4 personer), så man har mad til flere dage eller til fryseren. Husk at madplanen kun er aftensmad. Men alle detaljer er grundigt beskrevet her: https://www.madbanditten.dk/keto-madplan/

      Hvis du leder efter en komplet kostplan til alle dagens måltider, kan du starte med Keto-bogen og ellers glæde dig til Keto på 4 uger, som udkommer til marts og som indeholder komplet kostplan til de første 4 uger.

      Svar
  7. Kære Jane,

    Tusind tak, for alle de dejlige opskrifter, og alt den inspiration, fordi du skriver så kreativt og eksperimenterende i dine forklaringer til opskrifterne.

    Kh
    Mariann

    Svar
  8. Jeg lavede denne dessert for en halv time siden, har nøje fulgt opskriften og hældt den på glas. Imidlertid er indholdet stadig samme konsistens som fløden. Jeg har brugt halvanden blade Dr. Oetker husblas, størrelse ca. 8 x 12 cm. Findes der måske en anden størrelse? Og hvordan kan jeg nu få den stivnet?

    Svar
    • Jeg ved det desværre ikke lige for jeg har aldrig oplevet det. Men hvis du scroller lidt ned igennem kommentarerne, er der en, som også har tænkt at den var for tynd, men hvor den alligevel stivnede i kulden. Måske skal den bare have en chance…

      Svar
  9. Hej Jane

    Til den her opskrift gider jeg godt at bruge tid på til at skrive en kommentar. :-) Noget jeg ikke gør så tit….kald det dovenskab. :-)

    Jeg lavede dem her i lørdags til en fest med 17 gæster, jeg kan sige dig, hvad blev de taget godt imod. De smagte virkelig himmelsk!
    Så hermed stor stor ros til den her dessert!!

    Svar
  10. Hej Jane
    Elsker dine opskrifter og denne livsstil!
    I denne opskrift skriver du FLØDE (ikke piskefløde)
    Min mand fandt 50% fløde i Bilka. Kan piskefløde (38%) bruges eller?

    Svar
    • Du kan fint bare udelade det eller smagssætte med det, du kan lide. Appelsinskal synes jeg er dejligt i desserter fx.

      Svar
      • Jeg har lavet til 8 personer med 2 blade. Synes den var meget tynd, da jeg hældte den på glas, håber den stivner nu når den er på køl ??

        Svar
      • Jeg lavede til 8 og brugte 2 plader husblas. De har stået på køl en time nu og er ikke stivnede, så jeg frygter lidt det er en ommer ?Burde de ikke stivne ret hurtigt?

        Svar
        • Jeg har ikke helt vildt meget erfaring med husblas. Jeg kan se, at jeg i min citronfromage bruger 4 blade til 8 personer, men der skal den jo også stivne fra start. Panna Cottaen her har chokoladen til at hjælpe med stivningen også, så det giver mening, at det skal være lidt mindre. Om to er lige i underkanten er svært at sige. Jeg har kun lavet den som i opskriften her… :-/

          Svar