Raw lakridsbarer

Disse raw lakridsbarer er i allerhøjeste kurs herhjemme, og jeg kan dårligt nok lave en portion, før den er spist, og jeg må lave en ny. Og det passer så ikke helt, for portionen, jeg laver, er kæmpestor, så noget tid holder den selvfølgelig.

I december har vi haft en aftale med, at ungerne må vælge et stykke julegodte pr. dag, når de kom hjem fra skole/klub. I køleskabet har vi haft  ischokolader med lakrids (også i virkelig høj kurs), ischokolader med pebermynte, små romkugler og raw lakridsbarer.

Silas og Søren er skøre med lakridsbarerne. Og de er også gode. Som en, der får virkelig ondt i maven af cashewnødder og delvist også af dadler, er de dog ikke mit foretrukne valg. Det er ischokoladerne til gengæld.

Raw lakridsbarer – uhørt gode

De raw lakridsbarer plejer vi tit at købe med hjem, hvis vi en weekend har været i Frederiksberg Centret og lige har stoppet forbi 42Raw. Det er nemlig deres opskrift. Og det er måske lidt en dyr vane at købe med hjem, når de faktisk er både nemme og hurtige at lave selv.

Opskriften er fra deres bog, 42°Raw (reklamelink). En bog, jeg i øvrigt varmt kan anbefale, hvad enten man spiser vegansk/raw food eller ej. Den er bare fyldt med en masse dejlig grøn mad – og en masse dejlige kager.

Portionen herunder er stor, så du kan snildt halvere den.

Raw lakridsbarer - de lækreste lakridsbarer af dadler og cashewnødder og uden gluten og raffineret sukker

Raw lakridsbarer

Føj til favoritter Udskriv Pin
35 stk
|
20 min

Ingredienser

Lakridsdrys

Sådan gør du

  • Blend cashewnødder til mel.
  • Pil stenene ud af dadlerne og hæld alle ingredienser i blenderen/foodprocessoren også. Blend til du har en fedtet dej.
  • Hvis dejen er for stor, kan du tage halvdelen fra og lige blende de to halvdele hver for sig og samle den til en kugle til sidst.
  • Pres dejen ud i et fad (evt. beklædt med film eller bagepapir) og glat den ud, så den er så ensartet som muligt. Sæt den i køleskabet nogle timer.
  • Knus kokossukker og lakridspulver til “lakridsstøv”. Jeg gør det i en kaffemølle.
  • Skær lakridsdejen ud i barer og sigt lakridsstøvet over med en si. Opbevar på køl som herunder.
Raw lakridsbarer - de lækreste lakridsbarer af dadler og cashewnødder og uden gluten og raffineret sukker
Raw lakridsbarer - de lækreste lakridsbarer af dadler og cashewnødder og uden gluten og raffineret sukker

Få 7 dage gratis af MadbandittenPLUS

Få energiberegninger på alle opskrifter og egen favoritside og slip samtidig for forstyrrende annoncer.

Start gratis prøveperiode nu

 

8 kommentarer til “Raw lakridsbarer”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Jeg er lige startet på LCHF. Ikke som sådan for at tabe mig, men fordi jeg synes jeg har et blodsukker der er ret svært at styre ift. min træning.
    Jeg løber og løber gerne længere løb (ultraløb).
    Jeg oplever at blive meget utilpas efter mit løb, hvis jeg har løbet ca. 15km uden energi. Derfor har jeg læst mig frem til at LCHF måske kunne være vejen frem, så derfor må det nu afprøves :-)
    Jeg er dog vant til på de her længere løb at indtage geler og chews fra 32Gi. Men de er jo fyldt med sukker, så tænker jeg skal bruge et alternativ.
    Kan disse lakridsbarer bruges eller har du idéer til andre energibarer der ville være gode til løb?

    Mvh. Mette

    Svar
    • Hej Mette

      Jeg er ikke helt på hjemmebane ift. ultraløb og lange distancer.
      Men jeg vil dog sige, at du skal skelne imellem hvad du gør i overgangsfasen (imens din krop tilpasser sig fedtdrift) og hvad du gør herefter. Jeg tror, du er bedst tjent med at tage en periode uden “præstationskulhydrater” i starten og når din krop så har lavet skiftet, kan du eksperimentere med at lægge ekstra kulhydrater til.

      Og det kan være nødvendigt at acceptere en nedgang i præstation i de uger, hvor omstillingsfasen står på.

      Du kan godt stadig bruge glukosegels, men du vil opleve at dit behov for dem falder i takt med at din krop bliver bedre til at forbrænde fedt.

      Kristine, som jeg skrev om HER, løber maraton næsten kun på vand.

      Tjek evt. også den spændende forelæsning, jeg linker til i dette indlæg

      Svar
    • Lidt mindre, tror jeg. Omkring 50% af energien kommer fra fedt, da fedt jo indeholder flere kalorier pr. gram end kulhydrat. Men der vil nok stadig være omtrent 40% af energien, der kommer fra kulhydrat, da proteinindholdet er meget lavt. Jeg mener, at disse indeholder ca. 10-15 g kulhydrat pr. bar.

      Det er ikke sådan, at du tror, at jeg har delt opskriften som en low carb opskrift, vel?
      Raw kager med dadler vil aldrig være low carb. De kan være glutenfrie og uden raffineret sukker men kulhydratfattige bliver de aldrig.

      Svar
    • Åh eksamen! En ting, jeg er virkelig glad for, at jeg har lagt bag mig. Held og lykke til dig, Stinna! Håber, du snart kan gå på juleferie <3

      Svar