Hjemmelavet rødkål – klassisk lun rødkålssalat

Dette er en klassisk opskrift på lun hjemmelavet rødkål til julemiddagen med den krølle, at jeg har lavet den uden sukker. Om du vil have sukkerfri rødkål juleaften eller ej, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, og du kan fint lave opskriften her med almindelig sukker også.

Jeg har jo ellers min favorit rødkålssalat, som vi har spist de sidste mange år. Det er den med ingefær og granatæblekerner.

Jeg synes, den smager fuldstændig fremragende. Nogle vil dog hellere have en mere klassisk rødkål til jul, og de kan så bruge denne opskrift.

Hjemmelavet rødkål uden sukker

Uanset hvilken du vælger synes jeg, der skal hjemmelavet rødkål på bordet. Det er så nemt at lave selv, at det virker fjollet at købe på glas.

Skal I have flæskesteg eller and til jul? Vi plejer at få begge dele, og det tror jeg også, vi skal have i år. Søren vil helt sikkert grille, og den er jeg med på. Det er måske ikke sådan helt traditionelt, men det smager saftsuseme godt. Undtagen når han sætter ild til stegen, som han gjorde i lørdags, da vi skulle have flæskesteg.

Sammen med skal vi have rødkål, enten denne eller min gamle favorit, og kartofler og brun sovs. Svigermor har ansvar for sovsen, så jeg slipper for stress lige der.

Nogle år har jeg serveret bagte rodfrugter også, og det synes jeg har været virkelig lækkert. Jeg er ikke den store kartoffelspiser. Det er mine børn derimod, og julen er jo børnenes fest, ikke?

Hjemmelavet rødkål - opskrift på klassisk lun rødkålssalat uden sukker

Hjemmelavet rødkål – klassisk lun rødkålssalat

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
8
|
1 t

Ingredienser

  • 1 kg fintsnittet rødkål
  • 4 spsk andefedt eller smør
  • 1 dl fibersirup gold reklamelink, eller sukker, hvis du er ok med det
  • 1 dl æblecidereddike
  • 1 lille kanelstang kan udelades
  • 1 tsk salt
  • 4 laurbærblade
  • evt. frisk timian

Sådan gør du

  • Svits rødkålen i andefedtet i en stor gryde og tilsæt resten af ingredienserne.
  • Lad rødkålen simre i en times tid under låg.
  • Fisk kanelstang og laurbærblade op inden servering.
  • Smag til og server varm.
Hjemmelavet rødkål - opskrift på klassisk lun rødkålssalat uden sukker

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

12 kommentarer til “Hjemmelavet rødkål – klassisk lun rødkålssalat”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Genialt opskrift! Madbandittens rødkål med andefedt og kanel, græskarpuré med timian og parmesan, sukkerfri asier og stegt flæsk. Keto-Mormormad fra øverste hylde :-)

    Svar
  2. Hvordan smager denne rødkål kold? Kan den evt lunes igen dagene efter? (Laver desværre kun mad til en person, så denne opskrift er lidt svær at bryde ned til 1 Pers). Vil man kunne bruge vanillepulver hvis man ikke har en hel stang? Pft.

    Svar
    • Den kan i hvert fald sagtens lunes igen og jeg tror også fint jeg ville spise den kold. Helt som jeg også ville en ‘almindelig rødkål’.

      Ingen vaniljestang i denne men lidt kanel gør underværker. Du kan sagtens give den et drys stødt kanel, hvis du ikke har en hel kanelstang at koge med ❤️

      Svar
    • Altså i stedet for andefedt? Jeg tror, jeg ville gå med smagsneutral kokosolie. Og ellers kan du få glas med andefedt i de fleste supermarkeder. Jeg synes virkelig det giver sådan en god smag til rødkålen :)

      Svar