Vaniljekranse – glutenfri og Low Carb opskrift

Glutenfrie og Low Carb vaniljekranse – lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke! Få opskrifter har været så efterspurgt som  vaniljekranse her på bloggen, men jeg har aldrig været den store småkagebager og har faktisk aldrig bagt almindelige vaniljekranse. Men se engang hvad der er lykkes nu!

Kan I overhovedet klare flere småkager? I næste uger tager vi hul på julemaden.

Vaniljekranse hører sig næsten til

Low Carb vaniljekranse og småkager i det hele taget bliver ikke helt så sprøde som almindelige småkager. Det er ligesom et grundpræmis, vi er nødt til at acceptere. Men når det er sagt, så kommer vi altså ret tæt på her.

Jeg ved ikke, om det er guargummi, der gør det, men i hvert fald har vi her vaniljekranse, der faktisk er næsten-sprøde og som har en fin og god krumme.

Udfordringen med vaniljekransene her er, at de kræver en del sødning for at smage tilnærmelsesvist som rigtige småkager, og det giver altså lidt bismag, synes jeg. Er du ok med mindre mængder sukker kunne 50/50 være en idé at prøve af.

For at være tro mod LCHF, har jeg herunder brugt Sukrin alene. Men overvej evt. det andet og spis så færre af dem.

Vaniljekranse - glutenfri, sukkerfri og Low Carb opskrift

Vaniljekranse – glutenfri og Low Carb opskrift

Udskriv Pin
40 stk
|
30 min

Ingredienser

  • 200 g smør blødt
  • 100 g SukrinMelis reklamelink
  • 1 vaniljestang korn herfra
  • 1 æg
  • 250 g mandelmel reklamelink
  • 1 tsk guargummi kan udelades men giver god “sprødhed”

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 150 grader varmluft.
  • Pisk smør med Sukrin.
  • Pisk resten af ingredienserne i; vaniljekorn, mandelmel, æg og guargummi, til du har en homogen masse.
  • Kom dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle.
  • Lav små kranse og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag vaniljekransene i ca. 15-17 minutter, til kagerne er let gyldne.
  • Lad dem køle af inden servering. Opbevar i kagedåse.

Vil du have flere juleopskrifter uden korn og sukker?

Så synes jeg, du skal hente min e-bog med mine bedste juleopskrifter. Der er alt, du skal bruge til julemåneden.

Find den her: Madbandittens Juleopskrifter

Vaniljekranse - glutenfri, sukkerfri og Low Carb opskrift
Vaniljekranse - glutenfri, sukkerfri og Low Carb opskrift

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

41 kommentarer til “Vaniljekranse – glutenfri og Low Carb opskrift”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Øv lige bagt dem og først nu ser jeg at det der gum og gyargummi ikke er det samme…. Så må i meny inden pebernødderne skal bages :0)

    De smager nu stadig godt

    Svar
  2. Hej Jane
    Jeg er nu gået igang med at bage juledag efter bogen (Juleopskrifter)
    I går kom turen til vaniljekranse. Smagen var i orden, men udseendet kunne være bedre.
    De flød ud til klatter uden huller. Det blev jeg rigtig ked af.
    Kan man gøre noget forkert? Jeg fulgte opskriften.
    Mvh
    Alice

    Svar
    • Hej Alice

      Æj hvor træls. Det har jeg ikke lige fantasi til at forestille mig hvad kan skyldes. Jeg synes ikke mine flød ud men konsistensen var jo anderledes end på almindelige vaniljekranse…

      Svar
  3. Kan man bruge sukrin Gold istedet for melis ? Bryder mig ikke om den der isnende konsistens. Kan se man kan bruge det i gingerbread cookierne.

    Svar
    • Mit gæt er et af to ting:

      1) sødemidler i de her mængder giver en speciel smag. Personligt vil jeg hellere undvære eller bruge sukker, som beskrevet i teksten, men det er et personligt valg.

      2) forventningsafstemning: hvis forventningen er at resultatet bliver som almindelige småkager bliver man ikke glad. Man kan ikke fjerne mel og sukker, dvs. 99% af ingredienserne, og erstatte med noget andet og få samme smag, konsistens, krumme osv.

      Og jeg bruger guargummi og ikke xanthangum. Ved ikke om det har noget at sige.

      Svar
    • De to har vidt forskellig funktion. Du kan fint prøve at tilsætte det men det gør bare ikke det samme som guargummi…

      Svar
      • Ville det skulle byttes lige over, når der står 100-150 gram Sukrin Melis? Altså 100-150 gram Sukrin Gold? Jeg synes nemlig, at Sukrin Gold smager meget bedre – men er der ulemper ved det her?

        Svar
        • Jeg ved det ikke. Min erfaring med sødemidlerne er så begrænset for jeg bruger dem uhyrligt sjældent at spiser dem helst ikke selv. Jeg synes 100-150 g er utroligt meget. Jeg ville starte med 100 g og evt. smage til undervejs.

          Jeg tror, den største forskel i skiftet kan være at Sukrin Gold måske knaser en smule. Men ellers tror jeg ikke, det gør den store forskel…

          Svar
    • Du kan helt sikkert godt bage vaniljekranse med almindeligt hvedemel men jeg vil anbefale dig at finde en opskrift, hvor det allerede indgår i stedet for at tage udgangspunkt i denne. Det tror jeg du vil få et meget bedre resultat ud af.

      Svar
    • Jeg har kun prøvet at opbevare dem i kagedåse og her holdt de sig fint i en uges tid – det var så længe det tog os om at spise dem. Mon ikke de godt kan fryses? Det vil jeg næsten tro!

      Svar
  4. Ved du hvor man ellers kan få guargummi ud over meny? Den har jeg nemlig ikke. Jeg har kun arrowroot og johannesbrødkernemel. Mener godt johannesbrødkernemel kan erstatte guargummi. Har du prøvet eller hørt? http://madgudinden.dk/…/observationer-ved-glutenfri…/

    Svar
  5. Kunne man evt. lave en low carb kombisødning? Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg hører tit folk sige at en kombi af stevia og erythritol fjerner bismagen af dem begge.

    Svar
    • Ja det er ofte en fin idé at blande. Ikke fordi de ophæver hinanden men bare fordi det kan nedtone bismagen lidt, at mængden bliver mindre. SukrinMelis består dog allerede af erythritol og stevia, så det er blandet, kan man sige.
      Når du blander, skal du have konsistensen i mente også. Du kan ikke erstatte pulversødning i bagværk med fx dråber uden at det går ud over konsistensen.
      Jeg har nogle gange brugt xylitol (birkesød). Det kan give lidt blodsukkerpåvirkning (og mavekneb) men bismagen/fornemmelsen er lidt mildere. Men som jeg skriver i indlægget her, bruger jeg også ind imellem en 50/50 med helt almindeligt sukker.

      Svar