Langtidsstegt cuvette – sådan steger du den perfekte cuvette

Cuvette er ikke sådan det mest prangende stykke kød, vi kan få fingrene i. Alligevel køber jeg det nogle gange, for her på matriklen shamer vi ikke nogle udskæringer.

Vores lokale Brugs har desuden tit nogle øko-cuvetter, som de sætter ned, når sidste salgsdato nærmer sig, og det benytter jeg mig så af. Man er vel fra Jylland ;-)

At stege en cuvette, så den samtidig bliver lækker og mør kræver dog lidt kærlig behandling.

Langtidsstegning – nemt og med perfekt resultat

Jeg tilbereder cuvetten ved langtidsstegning. Det, synes jeg, giver det bedste resultat, og så er det helt vildt nemt.

Det fede ved langtidsstegning er, at du får en smukt stegt steg, hvor det røde i kødet går helt ud til kanten, fremfor at du har en stribe rødt i midten og en brun kant rundt om. Og så bliver kødet også mere mørt af langtidsstegning.

Så skal du have gæster en dag, som du gerne vil imponere, er dette måden at stege din steg på.

Og langtidsstegning kan bruges på de alle slags stege. Jeg ville vælge en culotte til gæster, fordi det er et bedre stykke kød. og så kan vi spise cuvetten til daglig.

Til gæster ville jeg gøre det omvendt: langtidsstege i ovn først og så slutte den af på grillen til sidst. Det gør vi næsten hver gang vi får gæster og det imponerer altid!

Jeg har brugt samme slags langtidsstegning, når jeg laver roastbeef, som jo heller ikke er det mest interessante stykke kød. Men det gør det i den grad spiseligt.

Cuvette - steg din cuvette perfekt mør med langtidsstegning

Langtidsstegt cuvette – sådan steger du den perfekte cuvette

Udskriv Pin
6
|
1 t 20 min

Ingredienser

Sådan gør du

  • Rids skindsiden i grove tern og gnid stegen godt med salt (og evt. hvidløg/rosmarin) hele vejen rundt.
  • Brun den kort på en meget varm pande i lidt smør eller kokosolie, så den får en brun stegeskorpe.
  • Opvarm ovnen til 100 grader.
  • Sæt cuvetten i ovnen i et ovnfast fad og steg den, til den har en centertemperatur på 50-60 grader. I min ovn tager det ca. 1 time og 20 minutter.
  • Tag ud, lad hvile lidt og skær den herefter op. Nyd synet af dit flot stegte kød!
Cuvette - steg din cuvette perfekt mør med langtidsstegning
Cuvette - steg din cuvette perfekt mør med langtidsstegning

Årets julegave-idé❤️

120 lækre, sunde og mættende opskrifter til alle dagens måltider + lidt ekstra lækkert til de særlige lejligheder.

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

21 kommentarer til “Langtidsstegt cuvette – sådan steger du den perfekte cuvette”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane.

    Jeg skal gæster på søndag til en 3 retters keto middag.
    Hvad anbefaler du at servere som tilbehør til cuvette?
    På forhånd tak.

    Isabel

    Svar
    • Jeg ville servere kød og bearnaise og valgfrit tilbehør til dem, der vil have det. Jeg serverer som regel både grøntsagstilbehør og kartofler fx, og så kan gæsterne selv vælge til og fra.

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg har længe været inspireret af dine opskrifter.
    Jeg har spist keto i ca 3 mdr og KLART den bedste kost for mig. Har i mange år været fedt- forskrækket, så noget af en omvæltning. Men kun til det bedre!!
    Jeg har en travl hverdag og derfor prøver jeg at “keep it simple” . Jeg ville høre om du laver madplaner for hele dagen og om det kan købes til et par uger??
    Vh Gitte

    Svar
      • Hvor mange timer steger du cuvetten ved, når du steger ved 60 grader? Og hvor mange kg beregner du til 4 mennesker?

        Svar
        • Jeg sætter termometer i og tager den ud når centertemperaturen er lige over 50. Det tager… 3 timer eller deromkring. Og så på grillen for sprød skorpe.

          Mængde kød afhænger af hvor kødglade mine gæster er, hvad vi i øvrigt skal have at spise osv. Jeg laver hellere for meget end for lidt for vi elsker at have rester i dagene efter :)

          Svar
  3. Tak for en god opskrift – fra en, der altid har været et fjols til at stege oksekød, bortset fra hakket oksekød samt gammeldags grydestegt oksesteg. Denne opskrift resulterede i en perfekt stegt cuvette

    Svar
    • Ja er det ikke rigtigt? Jeg bruger denne opskrift til alle større udskæringer af oksekød og det bliver perfekt hver gang :))

      Svar
  4. Min hedder Anova og jeg har en app der kan “snakke med” sammenkobles min Sous Vide. Dertil er der 1000 opskrifter. Til rigtig mange af dem bruges der slet ikke plastic. Fx Saltet karamel Creme Brulee laves i små glas, kylling tilberedt direkte i gryden uden plastic. Mulighederne er mange så man kan jo nuppe det man er til, lige som alt andet i livet ?

    Svar
  5. Du opnår sous vide kvalitet uden plastik ved; stil ovnen på 70 grader eller hvad den ellers minimalt vil varme til, og giv den cirka 6 timer. Tag den ud og varm ovnen op til 220 grader, og giv den 10-15 minutter, så den vender alle ender opad, så er den lige i skabet?

    Svar
  6. Hvor er du sød Jane, men det er win win hun er så skøn.
    Pladsen er ikke noget problem for der er sket store fremskridt i den verden.
    Min sous vide er som en stor blenderstav man kan fastgøre på enhver stor almindelig gryde. Plastic er vel altid et problem, men jeg køber min på nettet
    Jarden Food saver bags, de er uden alt mulig skidt i og fungere perfekt.
    Plastic er skidt men i Danmark er vi mega gode til at genanvende, så problemet er ikke så stort.

    Svar
    • Spændende! Men jeg er stadig ikke vild med at spise noget, der har været varmet op i plastik – ikke for tit i hvert fald. Men jeg skal da lige kigge på den stav! Det lyder vildt smart – og pladsbesparende ??

      Svar
  7. Dejligt med nogle forslag, Jeg vil dog til enhver tid anbefale at komme den i sous vide i stedet. Her skal den ligge i en 7-8 timer ved 54-56 grader alt efter behag. Efterfølgende skal stegen en tur på grillen eller panden men kun lige for at få stegeskorpe. Resultatet er et stykke kød der er super mørt og lækkert.

    Så kan man også lige lave en gang rigtig bearnaise sammen med nogen broccoli eller hvad man nu ønsker :-)

    Ps super site iøvrigt

    Svar
    • Tak Michal!
      Og tænk, en sous vide er endnu ikke flyttet ind hos mig. Jeg er nødt til at få et større køkken jo! Men jeg har dog smagt det ved flere lejligheder. Senest ved en kæmpe okseskank, der var sous videt og herefter grillet. Er du gal, det var godt!!

      Svar
  8. Dejligt med inspiration fra morgenstunden. Jeg befinder mig i den dejligste by i England. Er i Bath hvor svigermor bor. Vi hygger og hun elsker jeg laver mad til hende og hendes fryser ? I dag skal jeg lave Fish Pie. Har købt sådan en lækker mix af forskellige fisk hos fiskehandleren. Har tænkt mig at bruge din bechamel sauce og toppe med blomkålsmos num num.
    Det ser så lækkert ud dit kød kunne spise det lige nu til morgenmad. Jeg laver det meste af mit kød med min nye sous vide stav. Den fylder ingenting og alt hvad man laver i den bliver garanteret mør og holder på saft, kraft og vitaminer. Det er en winner “dims”
    Tak for herlig inspiration som altid og ha en dejlig weekend ??

    Svar
    • Hvor er du en god svigerdatter, Heidi! :)

      Og tænk, sous vide er en af de køkkengadgets, jeg ikke har. Jeg har dog spist det flere gange og det er jo uhørt lækkert men jeg har det stramt med plastik og varme. Findes der et alternativ, ved du det? Kan man sous vide i glas fx?

      Svar