Sellerifritter med parmesan og bearnaisemayo

Vi får tit sellerifritter, dvs. en slags pomfritter af knoldselleri, her i efteråret, og de smager simpelthen så dejligt. De bliver selvfølgelig ikke så sprøde som almindelige ovnkartofler, men de er fine nok. Men så kom jeg på at lave denne variant af sellerifritter med parmesan, og den synes jeg virkelig giver pomfritterne kamp til stregen.

Parmesanen bliver jo en anelse sprød i det, når den bliver bagt og det fungerer superfint. Samtidig passer den salte smag rigtig godt til den diskrete sødme fra stivelsen i knoldselleri.

RODFRUGTER OG LCHF

Det her med rodfrugter og LCHF er jo noget, der er blevet diskuteret igennem årene her på bloggen. Kan man spise rodfrugter på LCHF? Hvad med blodsukkeret? Hvad hvis man gerne vil ned i vægt?

Det er et helt individuelt valg, synes jeg. Hvis man gerne vil spise striks LCHF (max 20-30 g kulhydrat pr. dag), er man bedre tjent med at spise fx ovnbagt broccoli eller blomkål, hvilket i øvrigt også smager ganske glimrende. Her får man mere for kulhydraterne, kan man sige.

Er man ikke så nøjeregnende med kulhydraterne, kan man sagtens spise rodfugter som en del af en god og sund LCHF-kost. Knoldselleri indeholder omkring 7-8 g kulhydrat pr. 100 g, så hvis man fx har som mål at spise max 50 g kulhydrater om dagen, kan det sagtens spille sammen.

Selv spiser jeg gerne rodfrugter i vinterhalvåret og har aldrig oplevet noget negativt ved det. Heller ikke vægtmæssigt.

Læs også. Hvad er din kontekst?

Så er du frisk på rodfrugter, kan jeg anbefale at prøve disse lækre sellerifritter med parmesan. Server dem med en fed dip som fx bearnaisemayoen. De går perfekt sammen!

Sellerifritter med parmesan og bearnaisemayo - opskrift på pomfritter af knoldselleriSellerifritter med parmesan og bearnaisemayo - opskrift på pomfritter af knoldselleri

Sellerifritter med parmesan og bearnaisemayo - opskrift på pomfritter af knoldselleri

Sellerifritter med parmesan og bearnaisemayo

5 fra 1 stemme
Udskriv Pin
4
|
35 min

Ingredienser

Sellerfritter

  • 1 knoldselleri
  • 50 g fintrevet parmesan
  • olivenolie
  • salt

Bearnaisemayo

  • 1 dl mayo vælg en uden solsikkeolie eller lav din egen efter denne opskrift
  • 1 tsk bearnaiseessens
  • 1 tsk løgpulver
  • ½ tsk dijonsennep
  • 1 spsk tørret estragon
  • lidt salt og peber

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Skær skrællen af knoldsellerien og skær den i aflange stænger af ca. 1 cm tykkelse.
  • Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem godt sammen med olien og drys dem med salt.
  • Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de begynder at få mørke pletter og blive lidt sprøde.
  • Drys parmesanen over og lad dem bage videre i ca. 5 minutter til osten er sprød
  • Bland alle ingredienserne til mayoen sammen og smag til.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

11 kommentarer til “Sellerifritter med parmesan og bearnaisemayo”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hejsa ja da?er lige startet på keton for 4 uger siden ?
    Og jeg er haj? kom så lige til og købe riyey sat ned selvfølgelig ?
    Kom så hjem det første der slog mig øf øf jeg spiser ik kartoffel og andet grynkuludrater ?og min gode ven var lige i nærheden Google ? så dukkede der opskriften jo op Sellerifritter med parmesan og bearnaisemayo Yes broccoli til og ja tak for det Jane ?var løbet tør her i løbet ?✅

    Svar
  2. Er det ikke kun ca. halvdelen af knoldselleri kulhydraterne som er tilgængelige? Dvs at det er ca 4 gr. Pr 100 gram? Eller har jeg misforstået noget?

    Svar
    • Jo det afhænger af hvilken database, du spørger. Frida siger 4. Andre databaser lidt højere. Jeg tager et gennemsnit, hvis jeg er i tvivl (for det meste er jeg dog ligeglad men for nogle er de få gram jo meget vigtige.)

      Svar
    • Solsikkeolie er en af de meget Omega 6-rige olier, og da vi i forvejen får rigeligt med omega 6 og omega 6 virker inflammationsdrivende i overskud eller i dårlig balance med omega 3, er det en olie, jeg såvidt muligt undgår.

      Svar
  3. selleri er en af de rodfrugter jeg spiser, selv om jeg ellers mestendels er ret striks med kosten. Men det gør oplevelsen af f.eks. burger betydeligt meget bedre lige at servere en portion sellerifritter til. Heller ikke jeg oplever problemer i forhold til cravings, og det smager afsindigt godt :-)

    Svar
  4. Hej Jane, tak for mange lækre opskrifter, denne må også prøves. Jeg har et lille tillægsspørgsmål – jeg har nemlig fået sådan nogle fine kurve af min døtre – hvor køber du det fine papir du putter i? Hilsen Liselotte

    Svar
    • Åh lige dette har jeg faktisk hjembragt fra Paris. Herhjemme ville jeg kigge efter det i butikker som Notre Dame fx eller måske Søstrene Grene eller den slags.

      Svar