Bønnebrownie med en snert af kaffe

Bønnebrownie – altså en brownie bagt med bønner i. Det er lige hvad du finder her. I kølvandet på indlægget i går om at sænke blodsukkeret med bønner virker det helt oplagt at bringe opskriften på den bedste bønnebrownie – haha! Kør den ind med chokoladekage!

Er det ikke skørt som ethvert potentielt forsøg på at gøre noget godt eller sundt altid skal ende i kage?

Som med LCHF/keto. Skal vi spise få kulhydrater? Glimrende, her er en low carb brownie. Indsæt en hvilken som helst kosttrend i verden, og du ser dette fænomen.

Både i mine Keto-bøger og på mine Kickstart-kurser arbejder vi med back to basics. Grøntsager, kød og fedt. Lad være med at skyde dine resultater ned med kage.

Læs også: Hvor mange søde sager må jeg spise på LCHF?

Min pointe er egentlig bare, at kage er kage. Uanset hvad du putter i den. Og kage er noget, vi spiser en gang imellem og måske endda lidt sjældnere end det, hvis vi gerne vil ned i vægt.

Hvis du i en periode skal spise dig til et energiunderskud, giver det mening at lade kage fylde meget lidt og rigtig mad meget mere. Men det er bare min ydmyge holdning.

At bage kage med bønner

Min første bønnebrownie bragte jeg her på bloggen i 2013. Det var sidste gang, det var populært at bage med bønner. Dengang var jeg ikke synderligt imponeret.

Siden hen er jeg blevet lidt mere imponeret. Jeg synes, at bønnerne hjælper til at give lidt fylde i low carb kager. Og at de så samtidig indeholder fibre, resistent stivelse og den slags og måske endda mætter mere er jo ikke helt tosset.

Denne er nok den bedste bønnebrownie, jeg har smagt. Jeg har dog stadig brugt dadler, hvilket betyder, at kagen ikke er helt low carb. Men jeg er bare ikke vild med sødemidler i større mængder og jeg synes, at dadlerne her giver en god konsistens i kagen også.

Kulhydrater i den bedste bønnebrownie

Kagen her indeholder 13 g kulhydrat pr. stk. Heraf vil en del af stivelsen fra bønnerne være resistent, dvs. uoptagelig og så lander vi måske på 10 g.

Det kan jo være mange kulhydrater at bruge på kage, hvis man gerne vil spise striks LCHF/Keto men er man lidt mere loose i det, er det jo stadig ikke alverden.

Det var i øvrigt Vegas idé, at vi skulle bage chokoladekage med kaffesmag.

Jeg synes, det er lidt avanceret smag af en 11-årig, men hun elsker kaffe.

Er du ikke til kaffe, kan du udelade den helt eller prøve med lidt revet appelsinskal i stedet eller evt. et par dråber pebermynteolie for en After Eight Bønnebrownie.

Vil du gerne have lækker chokoladekage men uden bønner og dadler, anbefaler jeg denne: Bedste chokoladekage uden mel – kun 4 ingredienser

Bedste bønnebrownie - opskrift på den bedste brownie med bønner. Svampet og lækker. Glutenfri, sukkerfri, melfri og mælkefriBedste bønnebrownie - opskrift på den bedste brownie med bønner. Svampet og lækker. Glutenfri, sukkerfri, melfri og mælkefri

Bedste bønnebrownie - opskrift på den bedste brownie med bønner. Svampet og lækker. Glutenfri, sukkerfri, melfri og mælkefri

Bønnebrownie med en snert af kaffe

Udskriv Pin
12 personer
|
40 min

Ingredienser

  • 1 dåse sorte bønner reklamelink
  • 100 g mandler eller mandelmel reklamelink
  • 175 g dadler uden sten
  • 50 g kakaopulver
  • 4 æg
  • 100 g saltet smør
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 6 g neskaffe ca. 2 små spsk rørt ud i ganske lidt vand
  • evt. 50 g mørk chokolade til "glasur" jeg brugte 100% chokolade + lidt fibersirup (reklamelink)

Sådan gør du

  • Mal mandlerne til mel, hvis du ikke bruger købt mandelmel.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og blend til en fedtet chokoladekagedej.
  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Hæld dejen i en smurt springform (ca. 22 cm) og bag i ca. 30 minutter eller indtil den er gennembagt.
  • Tag kagen ud og lad nu chokoladen smelte ud over den varme overflade. Brug en bagepensel til at få den helt ud til siderne.
  • Lad kagen køle helt ned i køleskab inden servering. Den er bedst og mest svampet og konfektagtig, når den er helt kold.
  • Sigt evt. lidt kakaopulver over inden servering.

Den eneste Low Carb-kogebog, du behøver

Low Carb-Keto-LCHF. Kært barn har mange navne. Få styr på forskellene og få samtidig 120 af mine bedste opskrifter til alle dagens måltider. Perfekt til at lave ugens madplan og tage med i køkkenet

Find bogen her: De bedste fra Madbanditten

19 kommentarer til “Bønnebrownie med en snert af kaffe”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Dadler er ikke særlig godt for blodsukkeret, har derfor prøvet at bruge svesker (som blodsukkeret har det meget bedre med) med rigtig godt resultat.
    Super blog, som jeg får en masse god inspiration fra – tusind tak.
    De bedste hilsner
    Sanne

    Svar
  2. Hej Jane
    Jeg vil så gerne bage din skønne bønnebrownie til en lille fest vi skal holde. Vi er nemlig flere som ikke spiser sukker eller tåler hvede. Én af vennerne kan desværre ikke tåle mandler og nødder. Tror du mandelmel kan erstattes med sorghulmel/boghvede eller andet alternativt. Lige i denne opskrift er jeg i tvivl.
    Bedste hilsner
    Annette

    Svar
    • Hej Annette
      Det har jeg desværre ikke rigtigt erfaring med, for jeg bruger slet ikke de meltyper. Lige boghvedemel husker jeg fra gamle dage havde en ret gennemtrængende jordsmag, så det ville jeg nok ikke vælge. Findes der mon et smagsneutralt glutenfrit mel? Havremel måske hvis ikke det også bliver for mærkeligt.

      Svar
    • Ja sagtens.
      Og beklager min løsfældige omgang med mælkefri-mærkatet. De fleste, der ikke tåler mælkeprodukter, kan godt tåle små mængder smør, da det indeholder utroligt lidt laktose og mælkeprotein.

      Svar
  3. Hejsa, hvis jeg gerne vil prøve at lave den med sukrin Gold istedet for dadler – hvilken mængde vil du så foreslå?:-)

    Svar
    • Jeg tror hellere du skal finde en opskrift, der oprindeligt er lavet med Sukrin. Her giver dadlerne jo ikke bare sødme men også konsistens. Jeg tror, du får en underlig tør kage uden…

      Svar
  4. Hej, den ser virkelig lækker ud! Kan den fryses? Har du selv prøvet ? Jeg har nemlig brug for at lav den i god tid inden min fødselsdag. Tak. Mvh Pernille

    Svar
  5. TAK for opskriften, den smager absolut FANTASTISK, og var et hit hos ungerne og igen hos kollegaerne.
    Jeg anbefaler lidt cremefraice eller flødeskum til :-)

    Svar
      • Jeg puttede dejen i muffinsforme. Og de har været i fryseren, hvilket ikke gjorde dem ringere.
        Og hvor var det dejligt med sådan én muffin, og nogle mandler til eftermiddagskaffen, da jeg var på kursus.
        Jeg var ikke det mindste fristet af æblekage, eller horn med masser af sukker, som de andre kursister fik.
        Bønnebrownien mætter så godt!
        Jeg har aldrig brudt mig om dadler før, men som sødemiddel er det fantastisk, og mit blodsukker går ikke amok!

        Svar